Serier

Højeffektive vacciner vækker den økonomiske optimisme til live

Med hele tre højeffektive vacciner vokser troen på, at alle i første halvdel af 2021 vil kunne begynde at bevæge sig frit omkring som før coronakrisen.

Corona rammer verden
Med tre covid-19 vacciner, der alle hævdes at være meget effektive, er nogle økonomer pludseligt begyndt at se mere positivt på fremtiden. Foto: Reuters/Dado Ruvic

Med tre coronavacciner på trapperne føles det som om, at foråret er kommet tre måneder for tidligt, og optimismen er da heller ikke til at tage fejl af blandt økonomerne.

En dugfrisk prognose fra Citigroup anført af global cheføkonom Catherine L. Mann forventer, at vaccinationerne vil kunne løfte væksten i det globale bruttonationalprodukt (bnp) med 0,7 procentpoint i 2021 og med 3 procentpoint i 2022.

»Bundlinjen er, at vi forventer, at covid-19-vaccinerne begynder at løfte industrilandene op over 2019-niveau i 4. kvartal 2021 og udviklingslandene i 1. halvår 2022,« lyder analysen.

Denne forventning er baseret på det faktum, at industrilandene via forhåndsordrer har sikret sig 85 pct. af de vacciner, som forventes at blive produceret i 2021. Adskillige lande har endda afgivet forhåndsordrer på vaccinedoser, der overstiger deres befolkningstal.

Hvis vaccinerne kommer på markedet som forventet, og der ikke efterfølgende viser sig utilsigtede og uacceptable bivirkninger, er Citigroups scenarie, at de første vaccinationer begynder i december og ind i 1. kvartal 2021 af de grupper, der prioriteres højest som bl.a. personalet i sundhedssektoren.

I 2. og 3. kvartal vil massevaccinationerne for alvor sætte dagsordenen, og inden udgangen af 2021 forventes alle i industrilandene, der ønsker det, at være vaccineret.

»Generelt skal vaccinationsprogrammerne omfatte mindst 70 pct. af befolkningen for at kunne opnå flokimmunitet. I lande som Frankrig, Ungarn, Polen og Rusland er accepten af vaccine ifølge flere undersøgelser nede på 54-59 pct., hvilket kan forsinke processen frem mod at opnå flokimmunitet,« betoner Citigroup.

Udviklingslandene vil følge efter industrilandene, og den virkelighed, der tegner sig, er at lavindkomstlandene formentlig først vil kunne forventes at iværksætte massevaccinationer mod slutningen af 2022 eller endnu senere.

Perspektiverne

Vurderingerne i Citigroup deles grundlæggende af økonomerne i Unicredit anført af den danske cheføkonom Erik F. Nielsen.

De forventer, at nye restriktioner i Europa og USA vil tynge den økonomiske aktivitet på kort sigt, men at vacciner og medicinsk behandling gradvist vil støtte et opsving i 2. halvår 2021 og køre økonomien i stilling til solid vækst i 2022.

Men usikkerheden i prognosen er stor.

»For at være ærlig – vi kan end ikke være sikre på udviklingen i de seneste måneder på grund af den betydelige sandsynlighed for signifikante korrektioner af de nyligt offentliggjorte væksttal. Det chok, som verdensøkonomien har været igennem, og den tykke dis, der fortsat ligger, udvisker billedet i usædvanlig høj grad i indeværende kvartal,« konstaterer Erik F. Nielsen.

Unicredit forventer, at faldet i bnp i Europa og USA vil vare ved gennem det meste af vinteren, før varmere vejr og den sandsynlige udrulning af vacciner vil fjerne restriktioner og nedlukninger og dermed bane vejen for et ægte økonomisk opsving i andet halvår af 2021.

»Hvis vores estimater er korrekte, vil det betyde, at efter det alvorligste verdensøkonomiske kollaps i fredstid (ca. 4 pct. i 2020), vil den globale økonomi kunne vokse med 4-5 pct. hvert år i 2021 og 2022, og dermed nå tilbage på 2019-niveau i begyndelsen af 2022,« skriver Erik F. Nielsen og fortsætter:

»Dog må verdensøkonomien adskillige år ind i fremtiden forventes at ville have vækstrater under den langsigtede trend, der var gældende i årene op til, at coronapandemien ramte.«

To fænomener vil karakterisere de kommende to år; måske endda længere, mener Erik F. Nielsen.

Det første er, at de geografiske bidrag til det verdensøkonomiske opsving i markant grad vil forskyde sig i retning af Asien, hvilket både afspejler den kendsgerning, at de asiatiske lande er to måneder foran Europa i forhold til pandemien, og at Asien har håndteret sundhedskrisen både hurtigere og mere effektivt end resten af verden.

»Det andet fænomen er, at bidraget til væksten formentlig vil blive højest usædvanligt – i hvert fald i de kommende to år – idet vi vil se en overgang fra socialt forbrug (inkl. transport og turisme) til et vareforbrug; især varige forbrugsgoder,« understreger Erik F. Nielsen.

Magtoverdragelsen

Optimismen næres også af, at General Services Administration (GSA) i USA nu har bedt om og fået tilladelse til at indlede den formaliserede proces om magtoverdragelsen fra præsident Donald Trump til hans sandsynlige efterfølger Joe Biden.

De juridiske opgør om valgresultaterne i en række stater er endnu ikke afsluttet, men mandag den 14. december samles valgmændene i de enkelte stater, og senest da vil det blive bekræftet, at Biden er valgt som præsident.

GSA, der står for kontorer, it-udstyr, transport, m.m. til de statsansatte, er tvunget til at indlede det glidende magtskifte nu for at sikre, at den kommende præsident kan være operationel, når magtoverdragelsen har fundet sted onsdag den 20. januar kl. 12.00.

Biden har præsenteret nogle af sine første udnævnelser, herunder forhenværende centralbankchef Janet Yellen som USA’s første kvindelige finansminister. Tidligere senator, udenrigsminister og præsidentkandidat John Kerry er udpeget som særlig udsending i globale klimaanliggender.

Ifo Institute i München har i samarbejde med Frankfurter Allgemeine Zeitung spurgt sit økonompanel, der tæller en stribe økonomiprofessorer på tyske universiteter, om deres syn på og forventninger til præsident Biden.

Over 70 pct. forventer, at den økonomiske udvikling mellem USA, EU og Tyskland vil blive enten »meget positiv« eller »rimeligt positiv«. Så godt som ingen forventer en negativ udvikling, om end 12 pct. betragter de økonomiske udsigter for USA under en Biden-regering som »rimeligt negative«.

Økonompanelet peger på, at den afgående regering i USA har gjort det dårligt, når det gælder klimaforandringer, handelspolitik og samarbejdet i internationale organisationer.

Ganske anderledes forventninger er der til den kommende Biden-regering. Godt 60 pct. af økonomiprofessorerne har »rimeligt store« forventninger, mens 20 pct. har »meget store« forventninger.

Samlet set er der tale om så store tal, at de i sig selv rummer risiko for skuffelser, hvilket især kan blive tilfældet, hvis Republikanerne efter omvalgene i staten Georgia i begyndelsen af januar bevarer flertallet i Senatet og dermed kan blokere for præsident Bidens lovinitiativer.

Erhvervsklimaet

Den gryende optimisme har ikke nået at manifestere sig i det månedlige indeks over erhvervsklimaet i Tyskland, der udarbejdes af Ifo Institute i München.

Sammenlignet med oktober viser indekset for november et fald i vurderingen af det aktuelle erhvervsklima, og et markant fald i erhvervslivets forventninger til de kommende 6-12 mdr.

Mest udtalt er de negative forventninger i servicesektoren. Fremstillingsindustrien fastholder vurderingen af det aktuelle erhvervsklima set i forhold til oktober, men har også fundet pessimismen frem for det kommende halve til hele år.

»Den anden coronabølge har afbrudt det økonomiske opsving i Tyskland, og det manifesterer sig i en betydelig usikkerhed, når det gælder fremtiden selv på kort sigt. For første gang siden juni er servicesektoren tilbage i negativt terræn, hvor – ikke overraskende – hoteller, restauranter, konferencer og turisme trækker stærkt ned,« påpeger professor Clemens Fuest, der leder Ifo Institute.

Ser man bort fra coronakrisen, er det værd at notere, at faldet fra oktober til november er det største, der er registreret siden april 2013, hvilket understreger skrøbeligheden i Europas største økonomi.

Pessimismen breder sig også i nabolandet Frankrig, hvor indekset for erhvervsklimaet er faldet fra 90 i oktober til 79 i november. Dermed er den gevinst udraderet, som ellers har kunnet iagttages lige siden juni.

»I april nåede indekset ned i 54, hvorfor faldet denne gang er mindre spektakulært, men eksempelvis er erhvervsklimaet i fransk detailhandel dykket fra 95 i oktober til 72 i november, hvilket immervæk er et dyk på 24 pct., ligesom de lukkede hoteller, restauranter, bilforhandlere, m.fl. heller ikke bidrager i positiv retning,« lyder analysen fra Charlotte de Montpellier, økonom i hollandske ING.

Såvel ING som andre anser et nyt tilbageslag for uundgåeligt, da de nye nedlukninger rammer sektorer, der allerede er i knæ efter første nedlukning, og som svarer for 10 pct. af beskæftigelsen i Tyskland. Millioner af tyskere og franskmænd er fortsat på arbejdsfordeling. I Tyskland er ordningen forlænget frem til udgangen af 2021, mens den i Frankrig først udløber til april 2022.

Med til billedet hører, at der såvel politisk som blandt arbejdsmarkedets parter pågår seriøse drøftelser om at lukke de tyske fabrikker i de to sidste uger af i år og sende hele Tyskland på en lang juleferie.

BRANCHENYT
Læs også