Serier

Økonomisk redegørelse: Regeringen venter langsommere opsving i 2021

Corona rammer verden
Coronakrisen kommer til at koste åp den danske bnp-konto. Foto: Jens Dresling

Regeringen er nu klar med sit bud på, hvad coronakrisen koster på den danske bnp-konto i år og de kommende år.

I år ventes en nedgang i væksten på 3,8 i pct. mod en forventning på 4,5 pct. i august.

Det skriver Bloomberg News, som har set regeringens Økonomisk Redgørelse (ØR).

For 2021 venter regeringen en vækst på 2,8 pct. Tidligere lød det estimat på 4,2 pct. Opsvinget bliver altså langsommere end først antaget, hvis regeringen får ret.

I 2022 ventes væksten at stige til 3,1 pct.

Udover regeringens forventninger til, hvordan væksten vil udvikle sig, er der også tal for blandt andet privatforbrug og eksport.

Regeringen venter, at privatforbruget falder med 4 pct. i år, men ser til gengæld, at det stiger med 5,1 pct. i 2021.

Ifølge regeringen står eksporten til et dyk på 10 pct. i år. Men i 2021 og 2022 forventes eksporten at stige med henholdsvis 4,1 pct. og 6,7 pct.

Regeringen ventes at præsentere redegørelsen fredag.

BRANCHENYT
Læs også