Europæisk rejseindeks falder af frygt for britisk coronamutation
Frygten for den nye og måske 70 pct. mere smitsomme coronavariant i Storbritannien og en række lukkede flyruter til og fra landet, sender mandag morgen den del af Stoxx 600-indekset ned, som indeholder rejse- og fritids-aktier. Det er det delindeks, der falder mest.
Travel & Leisure-selskaberne falder med 4 pct., og IAG (International Consolidated Air), der blandt andet ejer British Airways, falder mest med 14,8 pct.
Udover den stejle nedstigning til IAG-aktien falder krydstogtoperatøren Carnival med 9,5 pct., ligesom rejseselskabet TUI tager et dyk på 8,3 pct.
Der også markante fald for aktierne flyselskaberne Lufthansa og Ryanair mandag morgen.
Ifølge Bloomberg er dagens nedtur i delindekset den største siden 21. september.
Men det er ikke kun i Travel & Leisure-indekset, at den nye coronavariant gør indhug. Også delindekset for energi taget et stort dyk og falder med 3,7 pct.
Det afspejler sig blandt andet i olieprisen mandag morgen, hvor både prisen på den amerikanske WTI-olie og den europæiske referenceolie, Brent, faldt med 3 pct.
Energisektoren frygter, at den britiske coronamutation vil skabe nye nedlukninger, og sænke væksten og dermed mindske efterspørgselen efter olie.

