Økonomi

Færre rejser er med til at give historisk fald i kortbetalingen

For første gang siden 1983 er omsætningen med betalingskortet faldet på et år. Det skyldes coronaudbruddet.

Artiklens øverste billede
Alene inden for oplevelsesindustrien er kortomsætningen faldet med hele 36,1 procent i forhold til året før. Foto: Christian Lykking 

Siden betalingskortet fandt vej til Danmark i 1983, er brugen af det kun steget fra år til år. Men sådan gik det ikke sidste år.

Her landede den samlede omsætning med dansk udstedte betalingskort nemlig 0,9 procent under niveauet fra året før. Det er første gang siden 1983, at der er sket et fald i kortomsætningen fra det ene år til det andet.

Det oplyser Nationalbanken i en opgørelse.

Historisk er kortomsætningen under normale omstændigheder steget med cirka fem procent årligt som følge af generel økonomisk vækst, og fordi betaling med kort vinder frem på bekostning af betaling med kontanter.

Sidste år har dog langt fra været et normalt år på grund af coronaudbruddet, og det ses også i fordelingen af kortomsætningen.

Alene inden for oplevelsesindustrien er kortomsætningen faldet med hele 36,1 procent i forhold til året før.

Oplevelsesindustrien omfatter fly- og rejseselskaber, underholdning, hoteller og restaurationer.

Ses der bort fra oplevelsesindustrien, er den samlede kortomsætning omvendt steget med 6,1 procent i løbet af sidste år.

Ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer viser tallene med tydelighed, at coronakrisen har ramt danskernes forbrug af oplevelser "som en forhammer mellem øjnene".

- Danskernes øvrige forbrug er derimod steget nogenlunde på linje med det historiske gennemsnit, siger han i en skriftlig kommentar.

Blandt andet peger han på, at kortomsætningen i supermarkederne og det boligrelaterede forbrug er steget med henholdsvis 10,5 og 19,1 procent.

Dertil er kortomsætningen i e-handler steget med 7,5 procent, mens der i de fysiske butikker har været et fald på 3,1 procent.

- Det viser med al tydelighed, at den høje smitte og rækken af restriktioner har ændret danskernes forbrugsvaner voldsomt, skriver Tore Stramer.

Tallene fra Nationalbanken viser desuden, at faldet i kortomsætningen under den nuværende nedlukning indtil videre har været mindre end under den første nedlukning i foråret.

Under de første fem uger af den nuværende nedlukning er kortomsætningen faldet med ti procent i forhold til samme periode året før.

Til sammenligning dykkede kortomsætningen med 18,7 procent under de første fem uger af nedlukningen i foråret.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.