Økonomi

ECB vil klima-stressteste 4 mio. virksomheder og 2000 banker

Årsagerne til det er blandt andet, at klimaændringer sker langsomt over lange perioder, og det skaber betydelig usikkerhed om, hvordan ekstreme klimahændelser kan påvirke fremtiden. Sahel: Sult/overbefolkning/klimaforandringer: En knast¯r landsby i hjertet af Sahel. Foto: Lars From

Klimaforandringer kan komme til at betyde ændringer for de globale økonomier, og nu vil Den Europæiske Centralbank, ECB, gennemføre en omfattende stresstest blandt flere millioner virksomheder og et par tusind banker globalt.

Det skriver Luis de Guindos, der er medlem af ECB’s direktion, i en kommentar ifølge nyhedsbureauet Direkt.

Guindos påpeger, at klimaforandringer kan påvirke både virksomheder og almindelige mennesker - men til trods for det, er der ikke gjort meget for at forstå de risici, der følger af klimaforandringerne.

Årsagerne til det er blandt andet, at klimaændringer sker langsomt over lange perioder, og det skaber betydelig usikkerhed om, hvordan ekstreme klimahændelser kan påvirke fremtiden.

Og ifølge ECB-medlemmet har både offentlige og private aktører meget arbejde foran sig i forhold til effektivt at identificere og vurdere den mulige virkning af disse risici, da de traditionelle værktøjer til styring af risici ikke er tilstrækkelige.

- Med dette i tankerne har ECB udarbejdet den første klimastresstest for hele økonomien til at hjælpe både regeringer og finansielle institutioner med at vurdere virkningen af klimarisici på virksomheder og banker i løbet af de næste 30 år, skriver han ifølge Direkt.

Undersøgelsen kommer til at dække 4 mio. virksomheder og 2000 banker globalt.

Læs også