Serier

Senest mandag kan der søges om indefrosne feriepenge

Corona rammer verden
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Jens Dresling

Danskerne kan snart søge om at få udbetalt de sidste to ugers indefrosne feriepenge. Senest 29. marts - altså på mandag - skal muligheden åbnes, fremgår det ifølge BT af en ny bekendtgørelse.

I alt fem ugers feriepenge blev indefrosset, da Danmark fik en ny ferielov. De første tre uger fik danskerne mulighed for at få udbetalt sidste år, og nu åbnes der altså for, at man også kan få de sidste to uger.

Det var oprindeligt tanken, at pengene skulle være låst, indtil danskerne gik på pension. Men på grund af coronakrisen blev det sidste år vedtaget, at pengene skulle kunne komme til udbetaling.

Tirsdag i sidste uge, da lovforslaget om udbetalingen blev stemt igennem, fortalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han håber, at pengene bliver brugt lokalt i butikkerne, hvor man bor.

- Vi kan fra udbetalingen i efteråret se, at omkring 75 procent hævede deres penge, og at pengene var med til at få fart i omsætningen rundt omkring, sagde han i en pressemeddelelse efter vedtagelsen.

Læs også