Økonomi

Vismændene: Milliardstore hjælpepakker bør udfases hurtigst muligt

Syge og dårlige virksomheder bliver holdt kunstigt i live af hjælpepakkerne til erhvervslivet under coronakrisen. Derfor bør de udfases hurtigst muligt, mener de økonomiske vismænd.

Overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard. Arkivfoto: Stine Bidstrup.

De milliardstore hjælpepakker til dansk erhvervsliv bør udfases hurtigst muligt, i takt med at samfundet åbner op igen.

For hjælpepakkerne risikerer at holde liv i døende virksomheder, der alligevel ville være gået konkurs uden coronakrisen, og det er skidt for både produktiviteten og økonomien.

Sådan lyder den klare opfordring fra De Økonomiske Råds formandskab, bedre kendt som de økonomiske vismænd, der onsdag har offentliggjort en ny rapport om produktiviteten i dansk økonomi.

»En markedsøkonomi er normalt i konstant forandring. Lavproduktive virksomheder lukker og erstattes af nye virksomheder med højere produktivitet. Men den mekanisme har hjælpepakkerne dæmpet, og det produktivitetstab, der skabes, vil blive større, jo længere vi fastholder hjælpepakkerne,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en kommentar til rapporten.

Da coronapandemien ramte Danmark sidste år og lukkede store dele af samfundet ned, indførte man fra politisk side en række økonomiske kompensationsordninger, der skulle holde hånden over lukkede eller nødlidende danske virksomheder.

Blandt andet fik virksomhederne mulighed for at få dækket store dele af deres faste udgifter og udskyde moms- og skattebetalinger, ligesom den såkaldte lønkompensationsordning gjorde det muligt at få dækket en stor del af lønnen til hjemsendte medarbejdere.

Ordningerne blev indført i foråret sidste år og blev genindført i forbindelse med de nye nedlukninger i december.

Ifølge de seneste tal fra Finansministeriet var der ved udgangen af marts udbetalt mere end 30 mia. kr. i forbindelse med hjælpepakkerne. Næsten 400.000 medarbejdere og selvstændige har modtaget kompensation.

Som en del af genåbningsplanen, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev enige om i slutningen af marts, er hjælpepakkerne foreløbig forlænget til den 30. juni 2021.

Selv om vismændene anerkender, at hjælpepakkerne har hjulpet dansk økonomi gennem krisen, har de også haft uheldige bivirkninger.

»Hvis hjælpepakkerne bliver for generøse, risikerer de uforvarende at skabe en forventning i erhvervslivet om, at staten vil træde til med omfattende støtteprogrammer, hvis en tilsvarende situation opstår i fremtiden. Det kan svække erhvervslivets tilskyndelse til at tilpasse sig,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Tore Stramer, cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, mener dog, at vismændenes frygt er ubegrundet.

»Vi deler ikke vismændenes bekymring om, at hjælpepakkerne kan have skabt en generel, måske ligefrem usund, forventning hos dansk erhvervsliv om, at staten træder til med hjælpepakker, hvis en tilsvarende situation opstår i fremtiden,« siger han i en kommentar.

»Coronakrisen er en 100-års krise, som har udløst historiske restriktioner og indgreb. Det er i vores optik langt fra hensigtsmæssigt, at virksomhederne opbygger et beredskab, der gør dem i stand til at håndtere en krise så voldsom som coronakrisen. Det ville være en overforsigtighed, der vil låse unødig kapital, der ellers ville kunne have været brugt fornuftigt til at udvikle og investere i nye forretningsmuligheder,« tilføjer Tore Stramer.

En økonomisk ekspertgruppe skal i slutningen af april komme med anbefalinger til partierne bag genåbningsaftalen om, hvad man fremadrettet gør med hjælpepakkerne.

Ekspertgruppen består af professor Torben M. Andersen, professor og tidligere overvismand Michael Svarer og professor Philipp Schröder.

Læs også