Serier

Mange tror, at verden først er normal igen i 2022

Forbrugerne sparer op som aldrig før, og de bruger først penge igen, når pandemien er inddæmmet.

Corona rammer verden
Mandag genåbnede pubberne i Storbritannien for udendørsservering, og det blev fejret som her i Soho i London. Foto: AFP/Tolga Akmen

Livet vil være tilbage til det normale inden for de kommende 12 måneder. Det mener næsten 60 pct. af de adspurgte i en ny stor rundspørge fra World Economic Forum.

Der er dog selvsagt store variationer fra land til land.

Således mener godt halvdelen af saudiaraberne, at livet senest til september vil være tilbage til den normalitet, der gjorde sig gældende før coronakrisen.

Undersøgelsen
  • Rundspørgen, som World Economic Forum har gennemført i samarbejde med Ipsos, verdens tredje største markedsanalysevirksomhed, omfatter 21.011 personer i alderen 16-74 år i 30 lande.
  • Den er gennemført i perioden mellem den 19. februar og 5. marts, hvor mange lande var nedlukket som følge af endnu en coronabølge.

Omvendt mener totredjedele af japanerne, at tilværelsen ikke bliver normal før langt ind i 2022, og hele 15 pct. tror ikke, at livet nogensinde vil vende tilbage til, hvordan det var, før pandemien ramte.

Forbrugsvaner

Forbrugernes forventninger til, hvor længe coronakrisen vil vare, er afgørende for deres adfærd i de kommende måneder.

I coronaåret 2020 var der en ganske betydelig stigning i den private opsparing, og disse penge bliver ikke sat i omløb, før husholdningerne føler sig overbeviste om, at pandemien er inddæmmet, og at livet dermed kan vende tilbage til den normal, som gjorde sig gældende før coronakrisen.

Et netop offentliggjort forskningsprojekt gennemført af Ifo Institute og Technische Universität München samt mobilbanken N26 viser, at de private husholdninger i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Østrig øgede deres opsparing med omkring 20 procentpoint under den første nedlukning for et år siden, og andre 20 procentpoint under den anden nedlukning.

»Den afgørende forskel på coronakrisen og f.eks. finanskrisen og statsgældskrisen er, at forbrugerne denne gang ikke har haft synderlige økonomiske bekymringer. På basis af vores forskning er der grund til at tro, at det private forbrug meget vel kan blive drivkraften i et hastigt opsving på tværs af Europa; især hvis meropsparingen sættes i omløb,« forklarer Sebastian Wichert, leder af Ifo Institutes Center for Industriel Ledelse og Nye Teknologier, i forbindelse med offentliggørelsen af forskningsprojektet.

»En sådan udvikling vil kræve effektive teststrategier, regional infektionsledelse og en accelereret vaccineudrulning. Dette er præcis grunden til, at finanspolitiske tiltag, der styrker købekraften, ikke vil have nogen effekt,« føjer han til.

Forbrugerne er ikke bange for økonomien. De er bange for covid-19.

Det er især byboerne, hvis forbrugsvaner målbart har ændret sig under coronakrisen: De har hævet færre kontanter og reduceret forbruget af tjenesteydelser såsom restaurantbesøg og brug af kollektiv transport.

Samtidig har de generelt brugt flere penge på varige forbrugsgoder såsom elektronik og møbler. Det gælder i særlig grad i Tyskland og Østrig samt i et vist omfang også i Frankrig. I Spanien og Italien har forbruget af ikke-essentielle varer derimod ligget under 2019-niveauet gennem det meste af coronakrisen, og er først begyndt at stige mod slutningen af 2020.

Når det er en parameter, at færre har hævet kontanter, skyldes det, at lande som Spanien, Italien og Tyskland er blandt de industrilande, hvor hovedparten af alle betalinger fortsat sker kontant. I Spanien og Italien drejer det sig om mere end 85 pct., viser den seneste World Cash Report fra G4S.

Inddæmning

I marts og april 2020 faldt det private forbrug i Tyskland og Østrig med 60 pct., mens faldet i Frankrig, Italien og Spanien var omkring 50 pct.

Genåbningen hen over sommeren satte gang i forbruget, men i august i fjor – sommerferiemåneden i store dele af Europa – nåede forbruget i Tyskland og Østrig ikke over 85 pct. af niveauet før coronakrisen, mens det i Frankrig nåede 80 pct., Spanien 75 pct. og Italien 70 pct., fremgår det af forskningsprojektet.

»Når det private forbrug ligger 15-35 procentpoint under niveauet før coronakrisen, og forbrugerne ikke generelt giver udtryk for økonomiske bekymringer, skal forklaringen søges dels i udrulningstempoet for vacciner, dels i tvivl om, hvornår covid-19 pandemien er inddæmmet,« anfører Sebastian Wichert på vegne af forskerne bag projektet.

Sammenligner man situation i dag med januar 2020, ligger kontanthævninger og forbruget af tjenesteydelser omkring 60 pct. lavere, mens forbruget af varige forbrugsgoder omvendt er på 120 pct. af niveauet i januar i fjor.

Rundspørgen fra World Economic Forum viser, at 58 pct. af de adspurgte forventer, at pandemien vil være inddæmmet i løbet af de kommende 12 måneder – hovedparten af denne gruppe tror, at der vil gå 7-12 måneder, før myndighederne har pandemien så meget under kontrol, at den i folkelig opfattelse vil være at sidestille med tilbagevendende influenzaepidemier.

Indien og Kina er de lande, hvor de adspurgte forventer, at pandemien vil være inddæmmet inden udgangen af juli kvartal i år, hvorimod svenskere og japanere forventer, at der vil gå mere end et år, førend det sker. De største skeptikere finder man i Holland, hvor hele 15 pct. tror, at det aldrig vil lykkes myndighederne at inddæmme pandemien.

Helbredskrise

»Et klart resultat af rundspørgen er, at folks opfattelse af, hvornår de vil være i stand til at vende tilbage til et ”normalt” liv, er helt og aldeles afhængigt af, hvornår pandemien er bragt under kontrol, og smitterisikoen reduceret til et minimum,« fastslår World Economic Forum.

En anden faktor, der kan påvirke forbrugernes adfærd, er de følelsesmæssige og mentale konsekvenser af coronakrisen, nedlukningerne, hjemmearbejdet og især alle de indgreb, der rammer det sociale samvær.

Her siger 45 pct. af de godt 21.000 adspurgte i rundspørgen, at deres mentale helbred er blevet svækket under coronakrisen.

I Tyrkiet, Italien, Brasilien, Storbritannien og Spanien siger op til 60 pct., at deres mentale helbredstilstand er blevet forværret under coronakrisen. Disse lande hører også til blandt de hårdest ramte.

I den modsatte ende finder man Indien og Kina, hvor næsten halvdelen svarer, at deres mentale helbredstilstand er blevet »lidt bedre« eller »meget bedre« under coronakrisen.

Sammenholder man disse resultater med det tyske forskningsprojekt, vil noget af forbrugernes adfærd formentlig kunne tilskrives den følelsesmæssige påvirkning af coronakrisen; især lukningen af alle områder, hvor man har kunnet være sammen med andre mennesker uden for skole- og arbejdstid.

Derfor vil en genåbning også kunne få pengene til at sidde løst.

Et eksempel herpå kunne man se mandag i Storbritannien, hvor forretninger, pubber, m.fl. genåbnede med en meget stor kundetilstrømning til følge – sine steder så stor, at politiet fandt det nødvendigt at gribe ind.

BRANCHENYT
Læs også