Serier

Danske virksomheder skal betale op mod 2,5 mia. kr. for at have penge stående i banken i år

Danske virksomheder vil ifølge Dansk Erhverv betale 2,5 mia. kr. i år for at have deres penge stående i banken i år. Det er mere end en tidobling siden 2017.

Corona rammer verden

Danske virksomheder risikerer at skulle betale op mod 2,5 mia. kr. i negative renter på deres indeståender i banken i år. Det er en stigning på op mod 55 pct. fra 1,6 mia. kr. fra sidste år, viser beregninger fra interesseorganisationen Dansk Erhverv.

»Det er en rigtig uheldig timing. Det er ærgerligt, når coronakrisen langtfra er slut for mange af disse virksomheder,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

»Virksomhederne betaler en strafrente hos bankerne for at kunne betale hjælpen tilbage til staten. Bankerne bør vente med at stramme renteskruen over for virksomhederne, indtil coronakrisen er slut,« fortsætter han.

Danske virksomheder har samlet set betalt for at have penge stående siden udgangen af 2016. En sænkning af beløbsgrænsen for privatkunder i Danske Bank fik forleden erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at beskylde bankerne for grådighed.

Stigningen i omkostningerne for erhvervslivet i år skyldes ifølge Tore Stramer, at bankerne vil tage endnu mere i rente på erhvervskonti end sidste år.

Dertil har mange virksomheder øget deres indeståender, dels fordi de har udskudt investeringer, dels for at have et kriseberedskab og dels for bl.a. at kunne tilbagebetale regeringens krisehjælp i form af udskudt moms og a-skat senere i år, mener han.

Næsten 80 pct. af de omtrent 280.000 erhvervsvirksomheder forrenter ifølge Dansk Erhverv nu deres indlån i bankerne med negativ rente.

Samtidig steg erhvervsindlånet i bankerne med godt 37 mia. kr. fra februar 2020 til februar 2021. Indlånet har ikke været højere, siden statistikken fra Nationalbanken startede i 2003.

I snit betalte virksomhederne ifølge Tore Stramer -0,4 pct. i rente på deres konti. I år er der udsigt til, at det bliver endnu dyrere.

Den 21. april i år genindførte Nordea f.eks. den såkaldte rentemarginal til de pengepolitiske renter og bebudede derved en endnu lavere rente på erhvervsindlån.

Det betyder, at renten på erhvervsindlån med kraft fra den 1. juli vil ligge i et spænd fra -0,75 pct. til maksimalt -1,25 pct. – dog er de mindste erhvervskunder friholdt.

Indtil starten af i år kunne erhvervskunder i Danske Bank have 200.000 kr. stående uden at skulle betale de 0,6 pct. i negative rente. Ved årsskiftet satte banken grænsen ned til nul.

Den 26. april – også med virkning fra den 1. juli - ændrede banken så standardrenten på indestående på erhvervskonti til et spænd på mellem -0,75 pct. og -1 pct. om året.

Andre banker har også gjort det dyrere for erhvervskunder at have penge stående. Tilsammen har de to største banker dog omtrent halvdelen af markedet for erhvervskunder.

Niels Bang-Hansen, erhvervskundechef for Danske Bank i Danmark påpeger, at rentesænkningen har været længe undervejs, og at banken tidligere har udskudt den netop på grund af coronakrisen.

»Vi har virkelig haft coronabrillerne på. Men med udsigten til, at de negative renter kommer til at vare i rigtig mange år, i lyset af en voldsom stigning i indlån de sidste fire kvartaler, og at vi samtidig kan se, at vi er igennem den værste del af coronakrisen, så mener vi, at timingen er rigtig,« siger Niels Bang-Hansen.

Han tilføjer, at de højere omkostninger ikke har afgørende betydning for de trængte virksomheders ve og vel.

»Den dialog, vi har med de virksomheder, som er mest udfordret, går ikke så meget på omkostningerne forbundet med at have indestående i banken, men om de har kredit nok til at klare sig krisen ud. Det forsøger vi så at hjælpe dem med,« fortsætter han.

Han påpeger, at virksomheder, der har deres penge stående for at betale hjælpepakkerne tilbage, faktisk har mulighed for at betale pengene ind til Skat allerede nu.

Der er allerede gjort mange andre ting for at sikre virksomhederne likviditet til en billig penge.

Regeringens A-skattelåneordning blev i starten af året f.eks. udvidet til også at omfatte betalingerne af A-skat og AM-bidrag i februar og marts.

I alt er der ifølge Nationalbanken nu optaget næsten 27 mia. kr. i skattelån.

Betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag i maj 2021 er også udskudt med 4,5 måneder for alle virksomheder.

Endelig fik virksomhederne sidste år også mulighed for at øge indbetalingen på deres skattekonto – hvor de ikke betaler negative renter - end den hidtidige beløbsgrænse på 200.000 kr.

I slutningen februar udnyttede 23.000 virksomheder denne mulighed, ifølge Nationalbanken.

I løbet af 2020 blev der ifølge Nationalbanken udskudt betalingsfrister for omtrent 165 mia. kr., og i år er beløbet ca. 55 mia. kr.

Ifølge Niels Arne Dam, cheføkonom i bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, er bankerne nødt til at gøre det dyrere at have penge stående, fordi de selv betaler mere for at have penge parkeret i Nationalbanken.

Han peger også på, at de negative renter til gengæld kommer virksomhederne til gavn, når de skal have kredit i banken. Virksomhederne betalte ifølge Finans Danmark således 3,9 mia. kr. mindre i renteudgifter i 2019 sammenlignet med i 2014.

»Ja, det har betydning for virksomhedernes indlån i banken. Men det har i den grad også betydning for bankernes udlån til virksomhederne. Og her vinder virksomhederne jo på de meget lave renter,« siger Niels Arne Dam.

Nordea tilbød også at give et interview til historien, men først efter artiklens deadline.

BRANCHENYT
Læs også