Økonomi

Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien

Regeringen forventer i en ny prognose, at dansk økonomi vil vokse langsommere i år end hidtil ventet. Til gengæld vil økonomien næste år opleve den højeste vækst i mange år.

Finansminister Nicolai Wammen har netop præsenteret fremtidsudsigterne for dansk økonomi. Regeringen forventer nu en bnp-vækst i år på 2,1 pct. mod tidligere 2,8 pct. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Vinterens coronanedlukninger har lagt en vækstdæmper på dansk økonomi.

Det viser en ny prognose, som finansminister Nicolai Wammen torsdag har offentliggjort på et pressemøde i Finansministeriet.

Regeringen forventer nu, at dansk økonomi kun vil vokse med 2,1 pct. i år mod tidligere 2,8 pct.

Til gengæld vil økonomien blive ramt af en sand ketchupeffekt næste år.

Her forventer regeringen, at dansk økonomi vil vokse med 3,8 pct., hvilket er en opjustering i forhold til det seneste skøn, der lød på en vækst i bruttonationalproduktet (bnp) på 3,1 pct.

Ifølge Finansministeriet vil det være den højeste bnp-vækst, der er målt siden midten af 00’erne.

»Dansk økonomi er på vej tilbage med udsigt til den højeste vækst i 15 år. Der tegner sig en stærk og hurtig genstart, hvor vi allerede næste år indhenter det tilbageslag, vi har oplevet under corona,« siger finansminister Nicolai Wammen i en kommentar til prognosen.

Prognosen, der mere formelt hedder »Danmarks Konvergensprogram 2021«, er en årlig afrapportering, som regeringen er forpligtiget til at sende til EU, og som giver en samlet status for dansk økonomi på kort, mellemfristet og langt sigt.

Ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, bør nedjusteringen af vækstskønnet for i år ikke give anledning til bekymring, fordi den går hånd i hånd med en opjustering af skønnet for næste år.

»Hvis Finansministeriet får ret i sin prognose, vil produktionstabet efter coronakrisen være lukket i starten af 2022. Det er særligt en kraftig fremgang i privatforbruget og eksporten, der ventes at løfte væksten i dansk økonomi over de kommende år,« skriver han i en kommentar.

»Det står dermed også klart, at Finansministeriet forventer, at coronakrisen vil indskrive sig som en meget voldsom, men også kort, krise i de økonomiske historiebøger. Det står i skærende kontrast til finanskrisen, der både var dybere og længere,« tilføjer han.

Læs også