Økonomi
BREAKING

Økonomer advarer om risikoen for en ødelæggende lønspiral de kommende år

Risikoen for en lønspiral med stadig stigende lønkrav har ifølge flere økonomer ikke været større siden før finanskrisen.

En cocktail af meget høj økonomisk vækst herhjemme og på vores største markeder, mangel på arbejdskraft i flere sektorer og stigende inflation kan ifølge flere bankøkonomer sætte lønudviklingen under pres de kommende år.

At også forventningerne til den fremtidige inflation nu stiger for første gang i mange år, kan især sætte ekstra pres på lønkravene, mener Jan Størup Nielsen, chefanalytiker hos Nordea.

»Du begynder at få kapacitetspres nogle steder samtidig med, at man ser inflationen og ikke mindst forventningerne til inflationen ryger i vejret. Det sidste er nyt,« siger Jan Størup Nielsen.

»Hvis man begynder at tro på, at inflationen kommer op på 2,5 pct., så vil mange have væsentligt større lønstigninger, end man får i dag. Så kan vi hurtigt få en lønspiral.«

Beskæftigelsen er dog stadig omkring 38.000 personer under rekorden, lige før pandemien ramte. Men faldet er koncentreret i oplevelses- og restaurationsbranchen, mens industrien eksempelvis kun ligger 2.000 stillinger under niveauet i slutningen af 2019.

Nu er der også kommet godt gang i kedlerne her. Industriproduktionen steg med 6 pct. i første kvartal som helhed. Eksporten af varer og tjenester steg 4,6 pct. i marts og indhentede dermed det tabte fra coronakrisen.

I flere sektorer indenfor bl.a. it, industri, byggeri og handel er det ifølge den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering allerede svært at finde egnede medarbejdere.

En måling fra Danmarks Statistik fra marts viste, at antallet af virksomheder, som mente at mangel på arbejdskraft er en begrænsning, var på det højeste niveau siden 2018 indenfor både industri og byggebranchen.

Antallet af jobopslag røg op på omkring 63.000 samlet set i marts og april, hvilket er det højeste antal i 14 år, ifølge Dansk Industri på baggrund af tal fra Jobindex.

»Flere og flere af vores medlemsvirksomheder melder ind, at de har svært ved at skaffe medarbejdere. Samtidig ansætter det offentlige mange medarbejdere. Det er en ret giftig cocktail,« siger Steen Nielsen, vicedirektør i landet største erhvervsorganisation Dansk Industri.

»Jeg håber, at vi kan holde det her under kontrol, for noget af det mest skadelige for os er, hvis lønudviklingen kommer ud af kontrol. Men der er en risiko for, at det ryger ud af kontrol,« fortsætter han.

Han peger bl.a. på, at Danmark har klaret sig igennem pandemien bedre end mange andre lande. Lønudviklingen i industrien faldt, efter en kort periode i sidste forår med afmatning, hurtigt tilbage til den normale vækstrate.

Nu ligger lønstigningerne i fremstillingsektoren ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) et stykke over, hvad man ser hos vores konkurrenter udlandet.

»Omstillingen fra krise til at komme fri af krisen ser ud til at gå utroligt hurtigt,« siger Steen Nielsen.

Med det udgangspunkt går man ifølge Danske Bank og Nordea nu ind i en periode med den højeste globale økonomiske vækst i næsten 50 år.

Væksten henholdsvis i USA og euroområdet, vores to største markeder, bliver ifølge Nordea på 6,2 pct. og 4,5 pct. i år og 4 pct. begge steder til næste år.

Herhjemme spår banken om en vækst på omtrent 3 pct. Så langt er vi kun kommet op i et enkelt år – i 2016 – siden 2006.

Alting er bare ekstremt lige nu. Alarmklokkerne ringer.

Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken

Danske Bank regner med, at inflationen herhjemme når op i 1,6 pct. i år - det højeste siden december 2012.

Bankerne regner alle med, at den falder tilbage igen i løbet af 2022, ligesom de i deres hovedscenarier ser lønstigninger på omkring stabile 2,3 pct. de kommende år.

Men både Jan Størup Nielsen, Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, og Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, peger på, at de højere prisstigninger nemt kan bide sig fast.

Tiden lige nu ligner ifølge Jes Asmussen på flere måder den forrige højkonjunktur fra 2004 til 2007, hvor arbejdsmarkedet blev suget helt tomt, lønnen røg i skyerne og boligboblen stortrivedes.

I 2004 var ledigheden på ca. 6 pct. og endte kun fire år senere lige under 2 pct. I 2006 begyndte lønnen at røre på sig og i 2007 stak den af på det private område med stigninger på omtrent 5 pct. – langt over udviklingen i udlandet.

Fra udgangen af 2004 til udgangen af 2008 faldt konkurrenceevnen ifølge Finansministeriet med 15 procentpoint.

Hvis ikke økonomien var blevet knockoutet af finanskrisen i 2008, var den ifølge De Økonomiske Vismænd faldet omkuld af sig selv kort efter.

»Der er nogle ting både internationalt og lokalt, som tilsiger, at vi muligvis kan opleve nogle af de samme mekanismer på lønprisdannelsen, som vi ikke har set siden 2007,« siger Jes Asmussen.

»Alting er bare ekstremt lige nu. Alarmklokkerne ringer.«

Allerede i 2015 begyndte erhvervslivets interesseorganisationer at advare om flaskehalse på arbejdsmarkedet og risikoen for lønstigninger, som lå langt over, hvad man så i udlandet.

I 2018 toppede bekymringerne ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik, men faldt siden lidt tilbage. Det skyldtes ifølge Nordea bl.a., at tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft tog til.

Under pandemien er antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge stagneret, men ligger stadig stabilt.

Grundet bl.a. pandemien er der ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, også risiko for, at udlændingene ikke kommer til landet igen, når behovet for dem opstår.

»Jeg tror godt, vi kan se en lønudvikling, der bliver endnu stærkere, end vi regner med, som følge af, at arbejdsmarkedet meget hurtigt strammer til. Det er helt klart den vej, pilen peger - at lønvæksten bliver højere,« siger Las Olsen.

BRANCHENYT
Læs også