Erhvervslivet og fagbevægelsen forventer vækst: Danmark kommer til at mangle hænder

Væksten forventes at vende så hurtigt retur til Danmark efter coronakrisen, at vi kommer til at mangle arbejdskraft.

Allerede ved udgangen af året vil beskæftigelsen mindst være tilbage på samme rekordhøje niveau, som det var, før coronakrisen lagde dansk økonomi i en dybfryser.

Sådan lyder to prognoser fra henholdsvis erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

»Vi har klaret os langt bedre end frygtet gennem coronakrisen. Det skyldes ikke mindst de mange hjælpepakker og trepartsaftaler, der har holdt hånden under virksomheder og lønmodtagere,« siger formand for FH, Lizette Risgaard.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft risikerer dog ifølge Dansk Industris prognose at spænde ben for opturen, advarer adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.

»I forhold til den grønne omstilling og de store ønsker, vi i øvrigt har i samfundet, er situationen, at det er helt ude af proportioner med den arbejdskraft, der er til rådighed,« siger han.

De to organisationer forventer, at der vil være over tre millioner personer i beskæftigelse ved udgangen af 2021, og at beskæftigelsen i øvrigt vil stige yderligere i 2022.

Udviklingen bliver ifølge FH båret af jobfest i det offentlige, mens beskæftigelsen i det private erhvervsliv først forventes tilbage på niveau med før krisen i midten af 2022.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard glæder sig over, at der nu er udsigt til lysere tider, og så handler det ifølge ham om at få de danskere, der stadig er ledige, i arbejde frem for lempelser for udenlandsk arbejdskraft, som er blandt erhvervslivets forslag.

»Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at virksomhederne kan få de medarbejdere, de har brug for. Og jeg synes det klogeste er, at ledige kommer hen i de brancher, hvor de har brug for folk, inden man begynder at se mod udlandet,« siger han.

Esmark Feriehusudlejning, der lejer sommerhuse ud langs den jyske vestkyst, mærker større konkurrence om medarbejderne. Her ansættes hvert år omkring 1.200 sæsonarbejdere til f.eks. rengøring og nøgleudlevering i perioden maj til september. I år har det vist sig vanskeligt, fortæller salgs- og marketingdirektør Thomas Christiansen.

»Vi plejer normalt at være på plads med det på dette tidspunkt, men vi mangler stadig at finde godt og vel 200 medarbejdere. Det har overrasket os, at det er så svært at finde dem,« siger han.

Han mener bl.a. , at de mange job i landets coronatest-centre er en af grundene.

»Vi har flere gange oplevet, hvordan unge, som vi har lavet en aftale med, ringer kort før de skulle begynde hos os, fordi de har fået et podejob i stedet og kan tjene langt bedre penge der særligt i weekenden, hvor der er tillæg. Det kan vi ikke konkurrere med,« siger Thomas Christiansen.

Michael Svarer, tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, peger også på, at en hurtig genopretning af dansk økonomi kan komme til at betyde flaskehalsproblemer.

»Der er ret gode udsigter for en hurtig tilbagevenden til det niveau, som vi var på, inden corona ramte, og hvor tre millioner var i beskæftigelse. Der er også udsigt til, at det kan stige yderligere over det niveau, fordi arbejdsudbuddet er stigende på grund af, at pensionsalderen stiger. Der er rigtigt meget, der peger i retning af, at det kan komme til at gå rigtigt stærkt,« siger han.

»Vi ser allerede nu, at der er brancher, hvor der er langt større mangel på arbejdskraft nu, end da vi gik ind i corona, f.eks. bygge- og anlægsbranchen.«

Hvis der bliver akut mangel på arbejdskraft, så kan det i sig selv blive en vækstbremse.

»Hvis ikke man formår at få det tilpasset, så vil lønningerne stige. Det vil medføre øgede omkostninger for virksomhederne, som så vil tabe konkurrenceevne – og dermed vil det tilpasse sig naturligt stille og roligt,« siger Michael Svarer.

Han peger på, at der groft sagt er to løsninger på et sådant problem: At øge arbejdsudbudet gennem f.eks. arbejdsudbudsreformer og udenlandsk arbejdskraft eller at stramme finanspolitikken.

»Man ønsker ikke en alt for aggressiv tilpasning, så derfor kan det være oplagt for regeringen at se på, om finanspolitikken skal strammes lidt. Den har været meget lempelig under corona, men nu kan det være på tide at træde på bremsen,« siger Michael Svarer.

Både DI- og FH-prognosen bygger på en forventning om, at 2021 vil slutte anderledes positivt, end det begyndte.

Året, som blev skudt ind med en langvarig nedlukning og deraf følgende hård opbremsning i den økonomiske aktivitet, vil ifølge økonomerne i DI slutte med en vækst i bruttonationalproduktet (bnp) på 2,5 pct., og i 2022 vil bnp vokse med yderligere 3,5 pct.

FH forventer, at den økonomiske aktivitet allerede i slutningen af i år vil være tilbage på niveauet fra før coronakrisen.

Det tager dog lidt længere tid, før økonomien har indhentet det, som er blevet tabt under coronakrisen, lyder det i prognosen fra FH. Heri forudsættes en bnp-vækst på 2,2 pct. i år og 3,4 pct. næste år. I 2023 forventer fagbevægelsen så en normaliseret bnp-vækst i underkanten af 2 pct.

Begge organisationer peger på det indenlandske forbrug - særligt danskernes privatforbrug - som en stor driver for den hurtige genopretning af dansk økonomi. DI forventer faktisk, at privatforbruget vil nå det højeste niveau siden 1994 - med en stigning på 3,6 pct. i 2021 og 5 pct. i 2022.

I regeringens økonomiske redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen offentliggjorde tirsdag, er forventningen også, at beskæftigelsen vil kunne genoprettes til næsten førkriseniveau i løbet af 2021. Det bygger Finansministeriet bl.a. på, at der i april 2021 var 55.000 ledige stillinger, hvilket er det højeste niveau, siden statistikken begyndte i 2004.

I HK’s a-kasse fortæller formand Martin Rasmussen, at man allerede nu er tæt på at være tilbage på niveauet før coronakrisen.

»Vi plejer at sige, at vi er de sidste til at opdage en krise og de sidste til at komme ud af en krise, men vi oplever lige nu, at det går rigtigt stærkt. Vi har uge for uge flere og flere, der kommer i arbejde, ligesom der også er flere jobopslag,« siger han.

Martin Rasmussen mener dog, at der stadig er langt til decideret mangel på arbejdskraft, bl.a. fordi antallet af langtidsledige er fordoblet under krisen.

FH-formand Lizette Risgaard er på linje. Hun understreger, at ledigheden ikke falder i samme takt, som beskæftigelsen stiger, og at der på arbejdsmarkedet generelt endnu er langt til den mangel på arbejdskraft, som var i årene op til finanskrisen. Men hun erkender samtidig, at »der er områder, hvor der er udfordringer med at sikre kvalificeret arbejdskraft.«

»Vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte i de kommende år, og derfor kalder vi jo også gang på gang på opkvalificering og uddannelse og på, at arbejdsgiverne sørger for at få taget nogle af dem, der står uden for arbejdsmarkedet, ind på virksomhederne,« siger hun.