Økonomi

Finansmarkederne har siden 2009 redet på en bølge af penge, som snart ebber ud

Onsdagens møde i amerikanske Federal Reserve kan blive startskuddet til en periode med eksistentiel tvivl på aktiemarkedet.

Pressemødet i amerikanske Federal Reserve onsdag aften bliver måske startskuddet til en svær periode for markederne. Foto: New York Stock Exchange/AP

Finansmarkedet skal til at vænne sig til et liv uden enorme støtteopkøb fra centralbanker, som det ellers med få afbrydelser har nydt godt af siden 2009. Det vil specielt de dyreste dele af aktiemarkedet ikke slippe helskindet igennem.

Sådan lyder vurderingen fra bl.a. Nordea, UBS, Citigroup og Sydbank.

»Jeg kan ikke se nogen vej ud af det her, som ikke giver et tilbageslag for de højest prissatte aktier. Det er næsten umuligt at forestille sig,« siger global chefstrateg i Nordea Andreas Steno Larsen.

»Både teknologiaktier og de grønne aktier er pustet op af den politik, som er ført,« fortsætter han.

Høj inflation eller ej, så ventes Jerome Powell, chefen for amerikanske Federal Reserve (Fed), onsdag aften at give markederne det første tegn på, at man snart vil neddrosle sine opkøb i obligationsmarkedet. I dag udgør de omtrent 120 mia. dollars (730 mia. kr.) om måneden.

Både Citigroup og Nordea regner med, at Fed til september formelt vil beslutte sig for en nedtrapning af opkøbene startende fra december.

Den økonomiske genopretning går så godt, at hele fem betydende centralbanker vil begynde at trappe ned på deres opkøbsprogrammer indenfor de næste 12 måneder, vurderer UBS.

Det vil ifølge finanshuset reducere opkøbene med omkring 75 pct. hen mod midten af 2022 – fra kvartalsvise køb på i alt omtrent 1 billion dollars (ca. 6.100 mia. kr.) i 1. kvartal i år til 230 mia. dollars hen mod midten af 2022.

Opkøbene har siden finanskrisen været en stor støtte for finansmarkederne sammen med de ekstremt lave renter, og de har ifølge en lang række akademiske studier været med til at presse prisen på bl.a. aktier i vejret.

I særdeleshed har udviklingen ifølge Nordea og Sydbank gavnet aktier indenfor teknologi og grøn omstilling som f.eks. dem i det amerikanske indeks Nasdaq 100. Også mange danske selskaber har nydt godt af de mange løse penge i omløb.

Balancerne hos centralbanker i USA, eurozonen, Storbritannien, Canada, Japan og Schweiz er steget med en faktor 6,5 siden 2008 og nærmer sig nu tilsammen 26 billioner dollars (ca. 158.000 mia. kr.), ifølge en opgørelse fra Bianco Research.

De steg fra cirka 4 billioner dollars lige før finanskrisen i 2008 til omkring 16 billioner dollars lige før pandemien ramte sidste år. Under pandemien er der altså lagt næsten 10 billioner ekstra dollars oveni, hvoraf en stor del ifølge strategerne er endt i aktier.

Amerikanske S&P 500 ville ligge 45 pct. lavere og det teknologitunge Nasdaq 100 hele 55 pct. lavere, hvis centralbankerne ikke havde startet deres støtteopkøb, vurderede Sophie Huynh og Charles De Boissezon i en analyse fra den franske storbank Societe Generale i november.

Renten på 10-årige amerikanske statsobligationer ville uden den seneste runde af opkøb ligge op mod 1,5 procentpoint højere end det nuværende niveau, vurderer Andreas Steno Larsen.

Det ville presse 12-måneders forward price earningen på aktiemarkedet, en indikator for hvor meget investorer er villige til at betale for en virksomheds indtjening, ned til omkring 16 i USA i stedet for de nuværende 22.

»De her likviditetsudpumpninger har været omdrejningspunktet for en stor del af de aktiekursstigninger, vi har set de seneste mange år,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Markederne går nu derfor ind i en svær periode, hvor man skal finde ud af, hvordan man lever uden de enorme, månedlige likviditetsindskud fra mange centralbanker.

Her står de grønne selskaber og teknologiaktierne for skud, mener bankerne. De danske aktier ser ifølge Sydbank også sårbare ud.

Det kan ifølge Nordea og Sydbank hurtigt udvikle sig til en gentagelse af efteråret 2018, hvor Fed midt i en handelskrig med Kina smed renten i vejret og trak omtrent 300 mia. dollars fra tidligere støtteopkøb ud af markedet.

I oktober kollapsede de globale aktieindeks og tabte inden juleaften næsten 20 pct. af deres værdi. Blødningen stoppede først, da Jerome Powell lovede at sætte farten på opstramningerne ned.

Citigroup advarede forleden om, at hvis Fed også denne gang presses til at handle hurtigt af en højere inflation, så vil det koste et kursfald på ca. 15 pct. for globale aktier.

»Investorer synes at tro, at den største trussel mod de høje værdiansættelser er stigende inflation. Men markederne glemmer, at de har redet højt på en overraskende stor bølge af global likviditet, som ser ud til at skrumpe kraftigt i anden halvdel af i år,« skriver Matt King, strateg hos Citigroup.

»Problemet for centralbankerne er, at jo bedre de har været til drive værdiansættelserne i vejret med likviditet, jo mere sårbare bliver markederne, når de mindsker den igen,« fortsætter han.

BRANCHENYT
Læs også