Nordea rejser advarselsflaget: Arbejdsmarkedet nærmer sig brændpunktet
Der er en historisk ubalance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet lige nu. Hvis vi ikke passer på, kan det skabe en negativ spiral af lønkrav og inflation, advarer Nordea.
Kombinationen af et rekordhøjt antal ledige stillinger og udsigt til et par år mere med fuldt tryk på de økonomiske kedler kan skabe et uheldigt lønpres, advarer Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
»Der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft lige nu, og mange virksomheder har svært ved at finde folk. Hvis du nogensinde skulle få et højere…

