Gør klar til en ny kold krig: Denne gang om herredømmet over digitale penge

I takt med, at de private kryptovalutaer vinder indpas, sætter centralbanker verden over turbo på at lave deres egne digitale penge. 

Allerede næste år ventes den kinesiske centralbank ifølge Nordea at lancere sin digitale yuan, og det vil ifølge banken tvinge Federal Reserve i USA og Den Europæiske Centralbank til at accelerere deres egne tiltag.

»Det er et forsøg på at gøre den kinesiske valuta til reserve i en masse lande, som i dag er afhængige af dollar,« siger Andreas Steno Larsen, chefstrateg i Nordea.

»Hvis Kinas lancering bliver en succes kommer det til at sætte fut i udviklingssporet i de vestlige lande. Det er kun med til at trække fronterne op,« fortsætter han.

Den amerikanske dollar udgør ifølge Citigroup omtrent 60 pct. af alle globale valutareserver, dog nede fra 65 pct. i starten af 2017, mens omtrent 22 pct. holdes i euro. 

Den kinesiske valuta udgør mindre end 4 pct. af reserverne, selvom landets økonomi udgør omtrent 18 pct. af det globale bruttonationalprodukt. 

Sidste år var omtrent 86 pct. af verdens centralbanker i gang med at udvikle deres egne digitale penge, mod kun 65 pct. i 2017, ifølge centralbankernes hovedorganisation, Bank of International Settlements (BIS). 

»Når flere og flere lande begynder at bruge den kinesiske valuta, så er krigen begyndt om, hvad der er verdensvalutaen. Det er en ny kold krig, denne gang i finansverdenen,« siger Michael Grønager, medstifter af det dansk/amerikanske selskab Chainalysis, som bruges af bl.a. centralbanker og myndigheder til at overvåge transaktioner i kryptomarkedet.

Centralbanker, der repræsenterer mere end en femtedel af verdens befolkning, regner ifølge BIS med at lancere en digital valuta indenfor de næste år. 

Bl.a. er Sverige meget langt med et forsøg på at skabe en digital e-krona, mens man i Bahamas allerede har en digital ’sand dollar’ oppe at køre.

Kineserne begyndte at udvikle en ny valuta i 2013 og afviklede sidste år to store pilotprojekter. 

Her kunne borgere i byen Shenzhen bl.a. indsætte og hæve digitale yuan direkte på deres mobiltelefon fra automater på gaden og bruge dem i en lang række butikker. 

ECB’s venter på nuværende tidspunkt først at have en digital euro klar i 2026, og den Danske Nationalbank ventes at følge bagefter med en elektronisk krone. Men den dato kan hurtigt ændre sig, vurderer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

»Hvis Kina er så hurtigt med det som ventet, så fremskynder det nok hele processen,« siger han. 

Lanceringen af centralbankstyrede digitale penge vil ifølge eksperter rydde lidt op i det private marked, som i dag udgør et morads af omtrent 10.000 større og mindre kryptovalutaer. 

Det vil i følge Nordea også genetablere centralbankerne som herrer over pengepolitik og pengedannelse. 

Men det introducerer ifølge Roman Beck, professor på IT-Universitetet i København også nye udfordringer.

Hvis man ikke farer frem med lempe, så kan løsningerne fra centralbankerne gøre mange finansielle institutioner undværlige, idet forbrugerne vil have deres konti andre steder end hos deres normale banker, mener han. 

Men mest af alt er han nervøs for, hvad det vil give myndigheder af muligheder for at overvåge borgere og virksomheder.

Med digitale penge udstedt og bestyret af centralbanker vil man pludselig kunne overvåge transaktioner langt mere intenst end med normale penge, hvor der ofte ligger en bank eller anden finansiel institution imellem kunden og myndighederne, vurderer han.

»Der er et element af kontrol her, som ikke bliver så sjovt,« siger Roman Beck.