Det store babyboom er endt i babymangel

Forskerne var ikke i tvivl: Coronapandemien ville resultere et babyboom.

Når millioner af mennesker på grund af pandemien blev ramt af nedlukningen, ville resultatet vise sig trekvart år senere.

Sådan er det indtil videre ikke gået.

Tværtimod er det forventede babyboom udeblevet og i en stribe lande resulteret i det laveste antal fødsler i årtier.

I USA faldt fødslerne i 2020 til 3,61 mio. eller 4 pct. mindre end året før. Faktisk var antallet af fødsler det laveste siden 1979.

Fødselsraten i verdens største økonomi er nu nede på 1,64 barn pr. kvinde eller markant under de 2,1 barn, der er forudsætningen for at opretholde en stabil befolkning, når der ikke sker en nettoindvandring. De 1,64 er den laveste fødselsrate, siden den systematiske dataindsamling i USA begyndte i 1930’erne.

Coronapandemien begyndte først i marts i fjor, hvor det forventede babyboom skulle materialisere sig i 1. halvår i år, men det er ikke kommet. I stedet taler forskerne nu om et »babybust«.

»Ganske vist har vi kun data for den indledende fase af coronapandemien, men den målbare effekt er, at faldet i fødselsraten i USA har været dobbelt så stort som i de foregående kvartaler. Uden pandemien var forventningen, at antallet af fødsler ville falde med med 4,3 pct., ment det konstaterede fald har været på 8,6 pct.,« forklarer Melissa S. Kearney, økonomiprofessor ved University of Maryland og seniorforsker ved tænketanken Brookings Institution.

Mønsteret er det samme i andre lande.

Historisk har kvinder fået færre børn i periode med økonomisk nedtur, men opbremsningen i 2020 var ikke en klassisk lavkonjunktur eller resultatet af en finansiel krise, som tilfældet var i 2008-2009. Nogle kvinder kan have valgt ikke at få børn i en periode, da der her hersket stor usikkerhed om covid-19 og ikke mindst om, hvor hurtigt det ville kunne lade sig gøre at udvikle effektive vacciner.

Set i det perspektiv skulle der komme væsentligt flere fødsler mod slutning af i år og ind i 2022, dels på grund af meget høje vækstrater og en generel økonomisk optimisme, dels fordi udrulningen af vacciner i industrilandene nærmer sig flokimmunitet.

På den anden side – fra 2009 og frem til, at coronapandemien ramte, oplevede USA det længste økonomisk opsving nogensinde, men bortset fra ét år, var antallet af fødsler støt faldende gennem hele perioden.

De 3,6 mio. fødsler i 2020 kan sammenholdes med 1957, der markerer toppen af den såkaldte »Babyboomeræra«, hvor der var 4,3 mio. fødsler.

Netop i disse år forlader babyboomergenerationen arbejdsmarkedet og leverer dermed et solidt bidrag til en hastigt voksende ældrebefolkning.

Millennialgenerationen født mellem 1981 og 1996 repræsenterer nu flertallet af kvinder i den fødedygtige alder. Den lave fødselsrate i denne gruppe skyldes primært, at de gifter sig senere end tidligere generationer, at de får højere uddannelser, og at de har en lavere økonomisk tryghed end tidligere generationer havde, da de var i samme alder, anfører Centers for Disease Control and Prevention, der står bag de statistiske data.

Pointerne understreges af en analyse fra Federal Reserve Banks afdeling i St. Louis, der viser, at indbyggertallet i USA er tæt på at stagnere.

»De foreløbige data viser, at den amerikanske befolkning i 2020 kun voksede med 0,35 pct., hvilket er den laveste vækst i fredstid. Udviklingen er en kombination af et faldende fødselstal, overdødelighed under pandemien og en reduceret indvandring,« konstaterer William R. Emmons, økonom i Federal Reserve Banks afdeling i St. Louis, der står bag analysen.