Serier

Hvem betaler for gildet, hvis OL i Tokyo bliver aflyst?

Åbningsceremonien for De Olympiske Lege er lige om hjørnet. Alligevel vil myndighederne ikke afvise en aflysning, hvis covid-19 går amok. Men hvem kan træffe det endelige valg – og hvem står tilbage med regningen?

Corona rammer verden
Der snakkes stadig om en aflysning af OL, for covid-19 har sat sig godt fast i Tokyo. Men hvem bestemmer i sidste ende, om de skal holdes eller ej? Foto: REUTERS/Issei Kato/Ritzau Scanpix

TOKYO – Direktøren for Tokyos Olympiske Lege, Toshiro Muto, ville ikke udelukke en aflysning i 11. time.

»Vi kan ikke forudsige, hvordan epidemien vil se ud i fremtiden. Hvad vi bør gøre i tilfældet af eksplosiv vækst, vil vi diskutere til den tid,« udtalte Muto på en pressekonference i Tokyo tirsdag. Og han ville ikke udelukke en decideret aflysning.

Heller ikke selvom åbningsceremonien er på fredag.

Det var lidt af en bombe. Ifølge væddemålssitet Oddschecker faldt oddsene for en aflysning af OL nifoldigt, da en mindre hær af amatørspekulanter prompte satsede over 800.000 kroner på, at OL nu ikke ville blive til noget. Det er dog småpenge i forhold til den formue, der står på spil, hvis De Olympiske Lege i Tokyo bliver lukket ned.

Ligesom det er værd at bemærke, at det kun er IOC, der kan aflyse Legene, ifølge den kontrakt organisationen har underskrevet med Tokyo. Japan har ikke meget at skulle have sagt.

»IOC har retten til at bestemme,« udtalte Japans premierminister, Yoshihide Suga, om emnet på en pressekonference i april. »Og IOC har allerede bestemt sig for at holde OL i Tokyo.«

Det skyldes kontraktens Klausul 66. Den er, lige som kontrakten i sig selv, ganske standard og vil også gælde under de næste to Olympiader. Og den stipulerer klart, at det kun er IOC, der kan aflyse Legene. Værtsbyen har ingenting at skulle have sagt i den sag.

Det betyder samtidig, at IOC i teorien ville kunne sagsøge Tokyo, hvis byen – eller Japan – beslutter sig for at trække stikket uden IOC’s godkendelse. En søgsmål, der let kan løbe op i mange milliarder dollars.

Men intet er simpelt, og det vil være et juridisk og forsikringsmæssigt mareridt, hvis OL går i vasken. Ifølge en undersøgelse fra Reuters kan det koste alene forsikringsindustrien op til 20 milliarder kroner, hvis det sker. Det ville også betyde den største forsikringsudbetaling i verdenshistorien.

Og det bliver ikke nemt at hitte rede i, hvem der skylder hvem – og hvor meget.

IOC selv er forsikret mod aflysning for 5 milliarder kroner, ifølge officielle dokumenter. Tokyo er forsikret for 4,1 milliarder. Men i IOC’s tilfælde dækker denne sum kun 80 pct. af de 6,3 milliarder, organisationen har investeret i Tokyos Lege.

I Japans tilfælde dækker forsikringssummen langt, langt mindre: Legene har officielt kostet landet over 95 milliarder kroner.

OL i Tokyo

OL varer fra den 23. juli til den 8. august.

Legene bliver afholdt i en lukket boble, lover IOC og myndighederne.

Alligevel er der allerede registreret 70 tilfælde af covid-19 forbundet med Legene.

I alt deltager 11.000 atleter, 6.000 mediefolk, 70.000 frivillige og et lignende antal hjælpere fra de mange sportshold i Legene.

Japan har registreret i alt 850.000 covid-tilfælde samt 15.000 dødsfald.

Kun en tredjedel af Japans befolkning har modtaget deres første vaccinestik.

Samtidig vides det ikke, hvad der vil ske med de 28 milliarder kroner, IOC menes at have modtaget af verdens mediefirmaer for TV-rettigheder. Eller formuerne modtaget fra OL-sponsorater. Tilsammen står disse to kilder for 75 pct. af IOC’s indtægter.

Det vil derfor være ekstremt dårlige nyheder for organisationen, hvis de summer skal betales tilbage. Også selvom det kan blive Japan og Tokyo, der kommer til at sidde med den endelige regning. For de efterfølgende retssager truer med at blive voldsomt komplicerede og vil derfor kunne trække ud i årevis.

Klausulerne i IOC og Japans olympiske forsikringskontrakter er nemlig ikke offentliggjort. Det vides derfor ikke, under præcis hvilke omstændigheder – og i hvilken udstrækning – forsikringsselskaberne er forpligtede til at dække de enorme tab for både IOC, Japan, Tokyo og en lang række mediefirmaer, der pludselig ikke længere kan vise i tusindvis af timer OL på TV.

»Klausulerne i kontrakterne med forsikringsfirmaerne er af vital betydning,« udtaler Alexandre Miguel Mestre, advokat i et portugisisk advokatfirma med speciale i sportsjura, til Sydney Morning Herald. »Hvorvidt en aflysning kan tolkes som en force majeure situation, der medfører en forpligtigelse til at dække tab og omkostninger, er den afgørende faktor.«

’Force majeure’ defineres i jura som en uforudset omstændighed, der gør det umuligt for den ene part at udføre sin del af en kontrakt. Som for eksempel sidste år, da covid-19 pludselig dukkede op som en trold af en æske og lagde verden ned.

Men den tolkning, lyder konsensus fra forsikringseksperter, er ikke helt så nem at argumentere for i år. For i 2021 kendte stort set alle mennesker på jorden til covid-19 og dens medfølgende risikoer for nedlukninger og aflysninger af sportsbegivenheder.

Læs også