Økonomi

Banker: Nu kravler renterne på boligmarkedet opad igen

De amerikanske renter synes at være vendt rundt. Nu kommer turen også snart til de danske boligrenter, forudser bankerne.

Artiklens øverste billede
Chefen for amerikanske Federal Reserve Bank Jerome Powell taler tirsdag men renterne er allerede ved at kravle opad. Foto: AP/Al Drago

Der er tegn på, at renterne på alt fra statsobligationer til boliglån kan være på vej op igen.

Store rentefald siden marts i både USA og Europa er de seneste dage afløst af stigninger. Det skyldes ifølge bl.a. Danske Bank og Nordea, at markedet så småt er ved at vænne sig til tanken om, at især den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), er på nippet til at neddrosle sine enorme opkøb i obligationsmarkedet.

»Vi forventer, at der ind i efteråret vil komme et fornyet opadgående pres på de lange renter. Det pres vil først og fremmest blive skabt af centralbankerne, der med Fed i spidsen vil begynde at signalere en langsom afvikling af de store opkøbsprogrammer,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Stigende renter kan ifølge strateger risikere at dæmpe styrken i opsvinget og gøre en række aktier i vækstselskaber indenfor bl.a. teknologisektoren mindre attraktive for investorer.

Skiftet kommer efter udtalelser fra flere ledende bestyrelsesmedlemmer i Fed, som ifølge bankerne antyder, at man måske allerede i næste måned vil annoncere en neddrosling af opkøbene, der i dag løber op i 130 mia. dollars om måneden.

På tirsdag taler centralbankchef Jerome Powell, og i slutningen af måneden ventes banken at komme med mere håndfaste udmeldinger på den årlige konference i Jackson Hole i USA.

I USA, hvor udviklingen endnu er mest udtalt, er renten på den toneangivende 10-årige statsobligation steget fra 1,17 pct. i starten af denne måned til 1,35 pct. fredag. I slutningen af marts nåede renten helt op på 1,74 pct. i takt med, at frygten for inflation fik mange i markedet til at regne med snarlige stramninger fra Fed.

Men hen over sommeren faldt renterne på begge sider af Atlanten. Ifølge Jyske Bank skete det bl.a. pga. bekymringer om delta-varianten, og fordi centralbankerne i både USA og Europa overbeviste markederne om, at den høje inflation kun er midlertidig.

Herhjemme steg renten på det 30-årige boliglån til 1,5 pct. for igen at falde til 1 pct. og flirtede endda med 0,5 pct. igen.

Ifølge Jyske Bank, Danske Bank og Nordea skal de amerikanske og dermed også de danske renter op herfra. Bankerne regner således med, at de amerikanske renter skal op over 2 pct. næste år og op omkring 2,5 pct. i 2023.

Det vil også give stigninger i renterne på de danske obligationer, som handler på det samme marked.

Totalkredit regner f.eks. med, at renterne på de lange danske boliglån skal tilbage på omkring 1,5 pct. i starten af næste år, mens Nordea ser dem endnu højere lidt længere inde i året.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.