Økonomi

Federal Reserve: Passende at begynde tilpasning af opkøb i år

Den amerikanske centralbanks førstemand holdt fredag tale, hvor han indikerede, at centralbanken sandsynligvis begynder nedtrapningen af støtteopkøb inden årets udgang. Powells tale sendte aktierne op, mens dollar og rente faldt.

Artiklens øverste billede
Centralbankchef Jerome Powell. Foto: Reuters.

Det kan være passende at begynde nedtrapningen af den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, støtteopkøb i år - det såkaldte ”tapering”.

Sådan lød det fredag eftermiddag i en længe ventet tale fra Jerome Powell, der er øverste chef for centralbanken, på et pressemøde afholdt efter et tre dage langt symposium for centralbankchefer i Jackson Hole.

Tilpasningen af opkøbsprogrammet har dog ingen signalværdi i forhold til, hvornår centralbanken eventuelt vil hæve renten, lyder det videre fra Jerome Powell ifølge Bloomberg News.

»Timingen og tempoet af den kommende reduktion i opkøbene har ikke til formål at give signal om timingen for et renteløft, hvor vi har udarbejdet en anderledes og markant mere stringent test,« siger Jerome Powell.

Chefanalytiker i Danske Bank, Mikael Olai Milhøj, forventer, at den amerikanske centralbank vil gøre det mere klart, hvordan man vil gribe neddroslingen an, når der er centralbankmøde i midten af september.

»At vi ikke får det allerede nu skyldes nok, at den amerikanske centralbank gerne vil se jobrapporten for august, der kommer næste fredag,« lyder det i en kommentar fra Mikael Olai Milhøj.

Han forventer, at neddroslingen vil foregå i et relativt hurtigt tempo, så den amerikanske centralbank midt i 2022 ikke længere vil løbe obligationer.

»Det bliver dog et markedstema den kommende tid, hvor hurtigt neddroslingen vil foregå. Selvom Powell siger, at en neddrosling ikke har noget at gøre med udsigterne til rentestigninger, så vil debatten om, hvornår den første rentestigning vil komme også fortsætte,« lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

Udviklingen i den amerikanske økonomi har været et af hovedtemaerne for konferencen, og her lyder det fra Powell, at den har gjort »markante fremskridt« mod Federal Reserves inflationsmålsætning på gennemsnitligt 2 pct., der er en af kriterierne for, at slække på støtteopkøbene.

Også arbejdsmarkedet har vist »klare fremskridt,« siger Jerome Powell.

Selvom delta-varianten af covid »udgør en kortsigtet risiko« i forhold til at komme tilbage til fuld beskæftigelse, insisterer Powell på, at »udsigterne er gode for fortsat fremgang mod maksimal beskæftigelse.«

Powell mener, at nogle af de faktorer, der har været med til at skubbe inflationsniveauet opad, er aftagende.

»Inflation på disse niveauer er selvfølgelig en grund til bekymring. Men denne bekymring dæmpes af en række faktorer, som tyder på, at disse forhøjede aflæsninger sandsynligvis viser sig at være midlertidige,« siger Jerome Powell.

Tallen fra Jerome Powell fik fredag eftermiddag aktiemarkederne til at stige, mens dollaren blev sendt ned.

Det amerikanske S&P 500-indeks øgede fremgangen til en stigning på 0,5 pct. fra 0,3 pct. før talen. Dollar-indekset reagerede negativt og faldt til 92,76 fra 92,94 umiddelbart før talen.

Sidst men ikke mindst faldt renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation til 1,33 pct. fra 1,34 pct. lige før talen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.