Serier

Rigtig langt igen for udbredelse af coronavaccination på verdensplan

Flere lande i Afrika har stort set ikke vaccineret nogen, mens Danmark globalt set ligger helt i top.

Corona rammer verden
I Indonesien er det kun godt 13 pct. af befolkningen., der er blevet færdigvaccineret imod Covid-19. Foto:  Tuwaedaniya Meringing/AFP

Vi anede det jo nok allesammen.

At der er store forskelle i verden på mange områder.

Men at forskellene er så store, som nedenstående kort angiver, er det nok alligevel langtfra alle, der har gennemskuet.

Se blot på kortet over udbredelsen af vaccinationer i verden.

Mest udbredt er coronavaccinationerne i Portugal, hvor 86 pct. af befolkningen er færdigvaccineret. De Forenede Arabiske Emirater kommer ind på andenpladsen med 84 pct. færdigvaccinerede og Spanien på tredjepladsen med 79 pct.

På de følgende pladser kommer Singapore med 78 pct. og Danmark med 75 pct.

I den anden ende af listen ligger lande i Afrika. Adskillige lande ligger på under 1 pct. færdigvaccinerede - det gælder eksempelvis lande som Tanzania, Nigeria og Kenya.

I den efter afrikanske forhold gode ende ligger Marokko med 52 pct., Tunesien (33 pct.), Zimbabwe (15) og Sydafrika med 15 pct.

Du kan klikke på de enkelte lande på kortet:

Set ud over verdenskortet kan det også konstateres, at det folkerige land Indien endnu kun har fået færdigvaccineret 18 pct., mens Kina har 70 pct. og Rusland har 29 pct.

Også i Europa er der internt store forskelle. Hvor Portugal som nævnt er helt oppe på 86 pct., ligger Bosnien/Hercegovina nede på 15 pct og Hviderusland på 16 pct.

De store forskelle i udbredelsen af vaccinationer har fået en del eksperter til at advare imod at tilbyde et tredje stik til dem, der allerede har fået to stik. I stedet burde man donere vaccinerne til de lande, der halter bagud med udbredelsen.

Det synspunkt har eksempelvis Monica Gandhi, der er professor i medicin ved University of California. Ifølge Information har hun formuleret det således:

»Vi er i gang med at forhindre en 20-årig amerikaner i at blive forkølet, mens folk i Afrika dør.«

Læs også