Økonomi

Uge 40 har været et historisk dyrt bekendtskab for virksomheder og private elkunder

Finans fakta: De tårnhøje elpriser vil ikke slippe sit greb i det danske elmarked. Nye tal viser, at uge 40 har været et historisk dyrt bekendtskab for elkunder med øjeblikspriser.

Artiklens øverste billede
Elprisen har på kort tid indtaget en afgørende rolle i mange virksomheders omkostningsbudget. Men også privatkunder er ramt af de stigende elpriser.

Det er for øjeblikket hundedyrt at tænde på stikkontakten, uanset om man er topchef i en milliardkoncern eller almindelig dansker i en ejer- eller lejebolig.

Den foreløbige kulmination på de seneste måneders opskruede elpriser var elkunderne vidne til torsdag den 7. oktober, hvor den gennemsnitlige markedspris på en kilowatt-time (kWh) i 24 timer lå på 2,25 kr.

Prisen skal ses i forhold til, at den gennemsnitlige markedspris på en kilowatt-time i 2020 lå på 0,20 kr.

Elprisrekorden den 7. oktober var langt fra et enestående fænomen i uge 40, og et kig på den nordiske elbørs Nord Pool viser, at netop uge 40 nærmest uanset fremtidige elpriser vil få en afgørende plads i dansk elpris-historie.

I uge 40 endte den gennemsnitlige markedspris på el på 1,35 kr. før elafgift, betaling for transport, abonnementsbetaling og moms, hvilket er historisk ugerekord.

Med til at understrege øjeblikkets ragnarok på elmarkedet er timepriserne, der ugen igennem bød på en kWh-timepris svingende fra 1 øre til 3,30 kr. med 3,30 kr. som historisk prisrekord på det danske elmarked.

De tårnhøje elpriser har overrasket både branchefolk, virksomheder og almindelige elkunder.

At uge 40 står til at få en plads i historiebøgerne, skyldes først og fremmest en giftig cocktail af rødglødende gaspriser udløst af et verdensmarked, der skriger på gas, et halvsløvt vindår og mindre vand end normalt i de nordiske vandmagasiner.

Læg hertil et tysk energimarked ramt af udfasning af atomkraft og faldende leverancer af russisk gas, og man har, hvad analytikere har døbt den perfekte storm på energimarkederne.

Torsdag byder på nye prøvelser for de 3,3 mio. danske elkunder med timepriser, der svinger fra 3 øre til en toppris på 1,93 kr. Dagens gennemsnitspris lander på 0,85 kr. Sidste år var den 0,16 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.