Økonomi

Ny retning for centralbankerne får danske kapitalforvaltere til at spå om fremtid med markedsuro

Verdens ledende centralbanker er efterhånden begyndt at lægge den lempelige pengepolitik på hylderne, og derfor stiger risikoen for fejltrin og udsving i markedet, mener flere kapitalforvaltere.

Brian Kudsk, adm. direktør i Artha Kapitalforvaltning. Foto: PR. Formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, har måttet gå på listefødder for ikke at skabe uro i finansmarkederne den seneste tid. Foto: Kevin Dietsch/Pool via REUTERS/File Photo Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje. Foto: PR

Flere steder verden over er centralbankerne så småt begyndt at sadle om efter pandemien. Men i takt med, at de langsomt lægger deres lempelige pengepolitik i graven, stiger også risikoen for fejltrin, overraskelser og udsving i markedet. Det mener en række danske kapitalforvaltere.

»Man har haft et paradigme, hvor den amerikanske centralbank (Fed) har bestemt, hvad virkeligheden er. Spørgsmålet er, om den er så langt ude af trit med virkeligheden, og vi nu går tilbage til et marked, hvor man går mere op i inflation, budgetunderskud og andre forhold i stedet,« siger Jens Larsson, partner og chefporteføljeforvalter i hedgefonden St. Petri Capital.

Federal Reserve og ECB får det til at lyde som om, at det er for aggressivt, hvis man strammer pengepolitikken i et højere tempo. Virkeligheden er, at ekstremt lave og negative renter udgør en aggressiv politik

Jens Larsson, partner i St. Petri Capital

I sidste uge gik chefen for Federal Reserve, Jerome Powell, på scenen og gav som forventet beskeden, at den vil neddrosle sine månedlige opkøb af obligationer for 120 mia. dollars med 15 mia. dollars om måneden.

Udmeldingen var kulminationen på flere uger, hvor en række centralbanker én efter én så småt begyndte at stramme pengepolitikken efter snart to år med enorme lempelser under pandemien. Bagtæppet er en stærkt tiltagende inflation og positive vækstrater.

Bank of Canada stoppede i sidste uge med ét sit opkøbsprogram. Få dage senere sagde den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, at den ikke længere vil forsøge at holde renten på 0,1 pct. som hidtil under coronaen.

Udmeldingerne tog dele af markedet på sengen, og det førte straks til et hop i renterne på landenes statsobligationer.

Finansmarkederne er efterhånden også overbevist om, at Bank of England i den nærmeste fremtid bliver den første ledende centralbank, der hæver renten som reaktion på en tiltagende inflation.

På samme tid har Den Europæiske Centralbank (ECB) været relativt tavs, men senest udtalte centralbankchef Christine Lagarde i en tale, at man anser det som usandsynligt, at ECB hæver renterne i løbet af 2022.

Langsomt har rentemarkedet indstillet sig på udsigten til rentehævelser, men som før beskrevet af Finans, har det ikke ført til nævneværdige ryk i aktiemarkedet. Men uoverensstemmelserne mellem centralbankernes og markedets udsigt til fremtiden er en farlig cocktail, mener Jens Larsson.

Særligt inflationen taget in mente.

»Federal Reserve og ECB får det til at lyde som om, at det er for aggressivt, hvis man strammer pengepolitikken i et højere tempo. Virkeligheden er, at ekstremt lave og negative renter udgør en aggressiv politik i en tid, hvor markedsfundamentet er ændret – i vores øjne også på sigt,« siger han.

Den afdæmpede retorik fører ifølge Jens Larsson til en øget risiko for rentehop, hvilket kan tvinge markederne til et andet niveau, mens det bliver svært for centralbankerne at vende rundt og printe penge igen.

»Det er en risiko, man som investor virkelig bør holde skarpt øje med. For det vil komme som et voldsomt paradigmeskifte,« vurderer Jens Larsson.

St. Petri Capital-medstifteren er ikke den eneste kapitalforvalter, som klør sig på hovedet over, hvordan situationen på markederne bliver fremover.

Otto Friedrichsen, der er aktiechef og partner i Formuepleje, forventer også, at renterne vil spille en væsentlig rolle i markederne fremadrettet.

»Forventningen om, at de amerikanske renter fremadrettet vil stige i kølvandet på de aktuelle inflationsdynamikker, er nok noget af det, som vil påvirke dynamikken i aktiemarkedet mest. Hvis Fed samtidig mener, at nedtrapningen af opkøbene skal ske hurtigere, vil det givetvis fremrykke markedets forventning til, at man hæver renten,« siger han og påpeger, at Federal Reserve holder muligheden for at fremskynde neddroslingen åben.

Netop udsigten til amerikanske rentestigninger har det seneste års tid ført til, at Formuepleje, der har 16.000 investorer og over 120 mia. kr. under forvaltning, har ændret sin eksponering over for dele af markedet.

»Vi forventer, at nogle aktier er mere sårbare end andre, når renterne stiger forholdsvist stærkt. Udsvingene vil være mest mærkbare i dyre vækst- og teknologiaktier, mens vi tror, at value-aktier i sektorer som bank/finans og industri vil profitere fra stigningerne,« siger han og tilføjer, at Formuepleje har gradvist eksponeret sig efter den omtalte strategi siden efteråret 2020.

Overordnet set forudser aktiechefen, at investorerne over de kommende kvartaler må forberede sig på »mindre kompensation for risiko« og flere udsving på aktiemarkedet, mens renterne vil være fanget i spotlyset.

Hos Artha Kapitalforvaltning, som forvalter ca. 16 mia. kr. for 600 danske velhaverfamilier, har adm. direktør Brian Kudsk også ændret strategi med udsigten til mere volatilitet og stigende renter. Det har nu fået fonden til at sælge en smule ud af globale og danske aktier for at sikre investeringerne.

»Men vi har ikke gjort andet end at tage toppen af risikoen, fordi det trods udsigt til mindre opkøb fra Fed fortsat flyder med likviditet. Vi køber lidt obligationer, som ikke er rentefølsomme, f.eks. risikofrie højtforrentede danske realkreditobligationer. De er en god sikker havn, hvis renten stiger, til gengæld er afkastet ikke noget at råbe hurra for,« siger Brian Kudsk.

Lige nu er Artha Kapitalforvaltning »marginalt undervægtet« i aktier.

Hos St. Petri Capital, der forvalter 300 mio. kr. og fokuserer på tematiske investeringer, har man også besluttet at søge over mod mindre volatile valueaktier og samtidig shorte (satse på kursfald, red.) i aktier, som kapitalforvalteren mener er de mest overvurderede.

»Vi har taget mere af en ”valuetitel” og øget shortpositionen. Jeg tror, at investorerne har undervurderet, hvor meget centralbankerne har holdt hånden under finansmarkederne de seneste år,« siger Jens Larsson.

Læs også
Top job