Økonomi

Realrenten er faldet til laveste niveau i årtier: Sådan rammer det danskerne

Få danskere lader sig nok kue af realrenten, men tallet er nu faldet til et historisk lavt niveau. Det rammer din opsparing og røber lidt om stemningen på aktie- og obligationsmarkedet.

Pension, pensionsopsparing, ældre, pengesager, opsparing

Oliekrisen og 1970’erne. Så langt skal vi cirka se tilbage, siden realrenten i USA, Europa og Danmark sidst var i et så lavt niveau, som den er nu - og selvom faldet måske er gået de flestes næse forbi, har det relevans for alle.

For den negative realrente rammer danskernes købekraft og opsparing negativt, mens den også viser en konflikt på aktie- og obligationsmarkedet om retningen for økonomien.

»Realrenten har nået et overraskende lavt niveau. Det er usædvanligt, fordi det fortæller, at hvis man sparer op og ikke løber risiko, skal man forvente at tabe penge på det,« forklarer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Kort sagt er realrenten et udtryk for renten minus inflation og røber lidt om, hvad det reelt koster at låne penge, eller hvad man får i afkast, når man sparer pengene op. Lige nu befinder vi os i lidt af en omvendt verden.

Kombinationen af de negative renter og en høj inflation gør nemlig et indhug i købekraften for danskernes pension, så den reelt set mister værdi. På den anden side er den negative realrente positiv for låntagerne, da man i sidste ende betaler mindre penge tilbage, end man har lånt.

For boligejerne er den negative realrente derfor godt nyt.

»Man kan bruge det individuelt til at vurdere, om man har lyst til at låne penge eller spare op. Grundlæggende viser tallet, at der er en stor lyst til at spare op og ikke investere og en følelse af risiko i markedet,« siger han og tilføjer, at kreditvæksten i samfundet trods det er lav for tiden.

Niels Christensen, der er cheføkonom i Nordea, forklarer yderligere, at danskerne vil kunne mærke til den negative realrente på deres pension, der sandsynligvis ikke vil vokse med samme hastighed, de har været vant til.

»Pensionsafkastet udhules langsomt af de negative renter og den meget høje inflation, hvis man har en defensiv eller normal investeringsprofil, hvor man overvejende er eksponeret i obligationer,« siger han.

Niels Christensen forventer dog, at realrenten vil stige, efterhånden som de store centralbanker skruer ned for deres obligationsopkøbsprogrammer og hæver deres toneangivende renter, sideløbende med inflationen aftager.

Sidste uge viste de nyeste tal fra USA f.eks. en stigning i forbrugerpriserne på 6,2 pct. i oktober måned - den højeste siden 1990. Til sammenligning lød inflationen for et år siden på 1,2 pct. Udfordringen er, at det rammer forbrugernes købekraft og i værste tilfælde kan give økonomisk afmatning.

Indtil videre har de største centralbanker været mådeholdne med at hæve renten, men obligationsopkøbene er efterhånden på vej til at være fortid.

For to uger siden sagde den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, at det fortsat var for tidligt at hæve renten. Federal Reserve, som siden er begyndt at skrue ned for sit obligationsopkøbsprogram, mener, inflationen skyldes faktorer, »der forventes at være forbigående«, lød det fra Powell.

Forklaringen er nok, at obligationsmarkedet køber ind i, at vi fortsat skal have lave realrenter, fordi inflationen falder igen eller centralbankerne beholder deres lempelige pengepolitik. Måske ser obligationsmarkedet mere mørkt på fremtiden end aktiemarkedet

Henrik Henriksen, chefstrateg i Velliv

Også Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank, var tilbageholdende med at sige, hvorvidt renterne vil stige næste år, til trods for at inflationen i oktober steg til 4,1 pct. – det højeste i 13 år. ECB er dog også langsomt begyndt at trykke på bremsen for sit opkøb af obligationer.

Lige nu giver inflationen centralbankerne hovedpine, og markedet sætter derfor spørgsmålstegn ved, hvornår stramningerne sker, og om væksten fastholdes. Finansmarkederne ser ud til at være uenige om udsigterne til fremtiden, vurderer Henrik Henriksen, der er chefstrateg i Velliv.

Han peger på, at aktierne er steget kraftigt samtidig med, at investorerne er søgt over i obligationerne, hvilket har været med til at holde renterne lave.

Tommelfingerreglen er normalt, at investorerne vægter to aktiver efter, om de ser en fremtid med eller uden økonomisk vækst. Her betragtes obligationer som sikre, mens aktierne er et mere risikabelt aktiv.

»Forklaringen er nok, at obligationsmarkedet køber ind i, at vi fortsat skal have lave realrenter, fordi inflationen falder igen eller centralbankerne beholder deres lempelige pengepolitik. Måske ser obligationsmarkedet mere mørkt på fremtiden end aktiemarkedet,« siger Henrik Henriksen.

Det afspejler en følelse af risiko, og at investorerne ikke er overbeviste om, det kommer til at gå meget godt for økonomien

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Han fortæller, at markederne kan blive drillet af, hvis inflationen varer ved. På den ene side vil det betyde, at realrenterne skal op, hvilket især vil få højt prissatte vækstaktier og til dels også de cykliske aktier til at vende snuden ned, mens det vil være en fordel for aktierne i finanssektoren.

»Den lave realrente er et vidnesbyrd om, at centralbankernes reaktion på inflationen har været mild, og at de tror, den er midlertidig. Det er et eksperiment, de er ude i. Spørgsmålet er dog, om de foretager sig for lidt i forhold til inflationen,« siger Henrik Henriksen.

Las Olsen fra Danske Bank er enig i den paradoksale betragtning mellem de lave realrenter og aktiekurserne. Omvendt mener han også, at de lave realrenter trækker aktierne op. Forklaringen er vel at mærke ikke entydig.

»Det afspejler en følelse af risiko, og at investorerne ikke er overbeviste om, det kommer til at gå meget godt for økonomien,« siger han.

Han mener, at vi må forvente, realrenten stiger, men at den fortsat vil være i et lavt – og i vigtigst af alt negativt – niveau i løbet af de kommende år.

»Niveauet, vi ser nu, er ikke holdbart. Til dels er inflationen en midlertidig årsag til det, så vi vil komme til at se højere realrenter. Men de vil fortsat være lavere og i særdeleshed negative. Det skal vi være forberedt på, da hvor udviklingen har været nedadgående i 40-50 år,« siger Las Olsen.

Læs også
Top job