Sådan har robotrådgiverne klaret sig – og det skal du holde øje med

Formuerne bugner i øjeblikket hos de digitale robotrådgivere, som i løbet af i år har mærket en enorm tilgang af kunder. Beløbene de forvalter er vokset, i takt med at festen på aktiemarkederne er fortsat ufortrødent.

Fremgangen har også været mærkbar målt på robotternes evne til at skabe afkast. I 2021 har de alle givet investorer med høj risiko et plus på mere end 20 pct.

Øverst på listen er Nord Investments, som har et afkast på 25,2 pct., mens andenpladsen indtages af June fra Danske Bank med et afkast på 22,7 pct. Dernæst kommer Nora fra Nordea med 22,6 pct., mens Darwins kunder med høj risiko har ”tjent” 21,9 pct. frem til midten af november.

Mens afvigelserne i afkastet har været minimale i år, er der en stor forskel på, hvordan investeringsrobotterne forvalter kundernes sparepenge. Hos June skruer en række ”levende” investeringsrådgivere løbende op og ned for eksponeringen i aktier og obligationer, men også regioner og sektorer.

»I år har vi haft en overvægt på aktierne, hvilket har vist sig en fordel. Vi forsøger løbende at optimere, i forhold til hvordan vi ser muligheder og risici i markedet, og skabe spredning i forhold til regioner og sektorer. På den måde forsøger vi at klare os godt i alle markedsmiljøer,« siger Jacob Falkencrone, der er investeringsstrateg Danske Bank og talsmand for June.

Hos Nord Investments er løsningen i stedet baseret på, at investeringerne er fuldt ud passive, og man ikke foretager nogen kortsigtede og taktiske valg. Her balanceres investeringerne løbende, så kundens og porteføljens risiko forbliver den samme.

»Vi forsøger at være 100 pct. datadrevne og tage alle subjektive holdninger ud af investeringerne. Vi bruger de samme 7 til 10 ETF’er til risikoprofilerne, hvor vi vægter aktier og obligationer og aldrig ændrer på fordelingen, medmindre markedet eller kundens forhold har ændret sig,« fortæller Anders Hartmann, der er adm. direktør i Nord Investments.

På samme tid er der en forskel i spændet i de årlige omkostninger for at bruge robotrådgiverne. Prisen er mellem 0,64 og 0,90 pct. om året, hvis man ikke medregner de indirekte omkostninger for køb og salg af fonde.

Netop omkostningerne er en faktor, som investorerne bør have øje for, før de vælger en robotrådgiver, mener Carsten Tanggaard, som er professor i finansiering ved Aarhus Universitet og følger robotrådgivernes udvikling.

»Man skal se sig for med hensyn til omkostninger. Det er billigere at købe ETF’er via robotrådgiverne i stedet for aktivt forvaltede investeringsfonde, men det kan gøres billigere, hvis man gør det selv. Det betyder også, man skal finde ud af det og formå at gennemskue omkostningerne,« siger han.

Professoren vurderer, at robotrådgiverne overordnet set er »fornuftige løsninger« prismæssigt, hvis man betragter dem som alternativer til de aktivt forvaltede fonde og ”ægte” investeringsrådgivere i kød og blod.

Anders Hartmann fra Nord Investments erkender, at robotrådgiverne har deres pris, og at det vil være billigere for brugerne at tage sagen i egen hånd.

»Men det er også at sammenligne pærer med gulerødder. For vi tester kundernes risiko og egnethed, mens vi rådgiver og står for det praktiske køb af ETF’er og balanceringen, hvilket mange undervurderer,« siger han.