Chefstrateger maner til ro efter nyt coronachok: »Markedet skyder først og stiller spørgsmål bagefter«
Chefstrategerne fra nogle af Danmarks største kapitalforvaltere slår fredag koldt vand i blodet efter finansmarkedernes reaktion på fundet af en ny coronavariant. Men rundt om hjørnet kan der vente en korrektion på 5-10 pct., spår de.
Nyheden om fundet af en ny coronavariant i Sydafrika har fredag spredt sig som en steppebrand i de globale markeder, hvor aktierne og renterne tager nogle kraftige fald mod jorden af frygt for, hvad det betyder for fremtiden.
Bevægelserne sker i kølvandet på kraftige stigninger de seneste måneder, som har stukket gyldne afkast i hænderne på aktionærerne,…

