Økonomi

Storbanker: Mange råvarer er fanget i en supercyklus: Trækker priserne op flere år frem

En afslutning på pandemien vil ikke være nok til at lægge en dæmper på mange råvarerpriser. De er nemlig godt på vej ind i en supercyklus, vurderer flere storbanker.

Især miner, der udvinder metaller til den grønne omstilling, har kronede dage nu.  Foto: Felipe Dana/AP FLSmidth står til at vinde, hvis bl.a. kobberpriserne stiger de kommende år, vurderer selskabets adm. direktør, Mikko Keto. Foto: Gregers Tycho

Det er langtfra kun stigende energipriser, som er med til at presse forbruger- og producentpriser op overalt i verden lige nu.

En lang række andre råvarer fra mad til metaller stiger også.

Goldman Sachs, Deutsche Bank og Nordea og andre storbanker mener, at vi er i starten af en flerårig periode med prisstigninger – en såkaldt supercyklus – på en lang række råvarer.

»Man kan godt tale om en ny supercyklus for især de råvarer, som man skal bruge mange af i den grønne omstilling,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

»Der er slet ingen tvivl om, at efterspørgsel efter bl.a. kobber, aluminium og sjældne jordarter har været kraftigt stigende. Den grønne omstilling presser også energipriserne op, i takt med at man skal væk fra fossile brændstoffer,« fortsætter han.

Det brede Thomson Reuters CRB-indeks er steget hele 127 pct. siden slutningen af april 2020. Sammenligner man med det noget højere kursniveau ultimo 2019, er der stadig tale om en stigning på 32 pct.

Udviklingen domineres af en voldsom stigning i priserne på energi - f.eks. koster en tønde olie handlet i Europa omtrent 56 pct. mere end for et år siden.

Trods store fald de seneste uger, er prisen på naturgas også stadig næsten 70 pct. højere end i starten af 2021.

Men indekset består af priserne på 19 forskellige råvarer, hvoraf en lang række ikke er direkte knyttet til prisen på energi.

Prisen på kaffe målt i dollars er ifølge konsulenthuset ifølge Compound Investors f.eks. steget med omtrent 95 pct. det seneste år.

Prisen på træ er steget 90 pct., aluminium med omtrent 50 pct., bomuld med 40 pct., kobber med 23 pct. og sukker, majs og hvede med mellem 15 pct. og 20 pct.

»Dette er begyndelsen på en ny supercyklus, og vi er kun et år inde i den,« sagde Jeff Currie, chef for research i råvarer hos Goldman Sachs, forleden i et interview med det amerikanske erhvervsmedie CNBC.

»Det er ikke et problem, du bare ordner på en dag,« fortsatte han.

Råvarernes himmelflugt skyldes ifølge økonomer bl.a., at opsvinget for alvor tog fart sidste år.

Det fik efterspørgslen på mange varer til at stige på samme tid. Samtidig var det pga. nedbruddet i forsyningskæderne svært at få fat i råvarer.

Men selvom genopretningen taber fart i år, og selvom forsyningskæderne langsomt begynder at fungere normalt igen, er der ifølge bankerne Goldman Sachs og Deutsche Bank ikke noget, der tyder på, at stigningerne i mange råvarepriser slutter her.

Deutsche Bank peger f.eks. på, at der gennem en årrække er blevet investeret alt for lidt i oliefelter og miner, der udvinder vigtige metaller, bl.a. fordi pengene i stedet er strømmet ind i grøn energi.

Det skaber et nærmest kronisk underudbud, der er svær at gøre noget ved på kort sigt. Samtidig er efterspørgslen efter energi og mange metaller stærk.

»Råvarerpriser vil ikke svinge så meget i 2022, som de gjorde i 2021. Men det opadgående prispres vil fortsætte. Det er på tide at spekulere i en supercyklus,« skrev Christian Nolting, global investeringschef hos Deutsche Bank, i bankens seneste markedsprognose.

Markedet for råvarer har været igennem tre store supercyklusser siden depressionen i 1930’erne.

Den seneste startede omkring årtusindeskiftet, da Kinas økonomiske udvikling for alvor tog fart. Det betød en enorm udbygning af byer, infrastruktur og produktion, som krævede store mængder råvarer.

Den varede til omkring 2011.

Denne gang ventes en afmatning i Kina at mindske behovet for f.eks. stål.

I stedet blev snakken om denne supercyklus, som begyndte allerede i starten af sidste år, udløst af en eksplosion i investeringer i grøn infrastruktur som f.eks. elbiler.

Prisen på lithium, der bruges i batterier, er steget omtrent 525 pct. det seneste år.

Siden har mange råvarepriser ifølge Goldman Sachs fået yderligere medvind, fordi investorer bruger kontrakter på råvarer til at sikre sig mod den stigende inflation.

Aktiekurserne på nogle verdens største mineselskaber er ifølge Citigroup steget kraftigt de seneste år og kan ifølge banken stige langt mere i denne supercyklus.

Det gælder også selskaber som f.eks. danske FLSmidth, der leverer teknologi og ydelser til mineselskaberne.

Kobber er den råvare, som FLSmidth er mest eksponeret over for.

Bl.a. derfor ser selskabets adm. direktør, Mikko Keto, lyst på fremtiden.

»Vi ser, at de nuværende råvarepriser og særligt kobberprisen driver nye investeringer i nye miner og nyt udstyr på lang sigt. Det er der ingen tvivl om,« siger Mikko Keto.

»Den største begrænsning i forhold til at investere i at bygge mere kapacitet er bygge- og miljøtilladelser. Det er på ingen måde mangel på vilje til at investere,« fortsætter han.

Det globale MSCI World Mining-indeks er steget omtrent 100 pct. de seneste fem år. Det steg ifølge Citigroup 230 pct. under den forrige supercyklus.

Udviklingen skader til gengæld de virksomheder, som er meget afhængige af vigtige råvarer –f.eks. måtte Vestas nedjustere i november, bl.a. fordi priserne på mange af virksomhedens komponenter var blevet dyrere.

Udviklingen kan ifølge økonomer sætte skub i inflationen.

Herhjemme drev især råvarer det samlede producentprisindeks for varer op med hele 33 pct. i december i forhold til sidste december, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største årlige stigning i de 17 år, som statistikken går tilbage. Priserne på energiforsyning er steget med mere end 300 pct. over det seneste år.

»Erfaringsmæssigt tager det et helt år, før stigningerne i producentpriserne slår fuldt igennem på forbrugerpriserne og dermed inflationen. Men fordi stigningerne er så massive, kan det muligvis gå lidt hurtigere i denne omgang,« skriver Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit.

Læs også
Top job