Omicron eksploderer i Japan – og sætter økonomiens genkomst på pause
Japan var optimistisk for 2022 efter at have næsten totalt udryddet covid-19. Så kom omicron, der også her spreder sig som en løbeild, til trods for at 80 pct. af befolkningen er vaccinerede. Nu truer nye nedlukninger igen.
TOKYO – For blot få uger siden var Japan erklæret stort set covid-fri. Nu står blandt andet Tokyo over for en ny nedlukning, der vil gælde fra på fredag. For over nytåret sneg omicron sig ind bag landets grænser og har siden spredt sig som en løbeild - hvilket også stikker en kæp i hjulet på de ellers optimistiske prognoser for Japans økonomi i 2022.

