Prischok truer med at få »alvorlige følger for den globale økonomi«
Krigen i Ukraine har smidt benzin på inflationsbålet, og det truer den globale økonomi, advarer Den Internationale Valutafond. Hos Danske Bank forventer man også slag til økonomien, men det er svært at sige, hvor store de bliver, fastslår analytiker.
Mandag steg olieprisen stejlt, efter at den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, i weekenden havde meddelt, at USA i samarbejde med sine allierede overvejer at indføre et forbud mod importen af russisk olie.
For en stund nåede olieprisen 130 dollars pr. tønde, hvilket var det højeste niveau i 13 år. Og hvis man skal tro Jakob Ekholdt Christensen,…

