Økonomi

Dansk økonomi har kurs mod den største udhuling af reallønnen i mange år

Krigen mellem Rusland og Ukraine vil ramme dansk økonomi. Vi ser måske ind i den største udhuling af reallønnen i mange år - eller en ubehagelig løn- og prisspiral.

Artiklens øverste billede
Krigen i Ukraine vil ramme dansk økonomi. Det er kun et spørgsmål om hvordan. Arkivfoto: Russian Defence Ministry / AFP

Ruslands invasion af Ukraine aflyser det stærke opsving i dansk økonomi. Hvad der kommer i stedet, er næsten umuligt at sige endnu, vurderer flere banker.

»Inden alt det her lignede det, at vi skulle få et par rigtig gode år med høj vækst, og hvor risikoen var overophedning. Men det her kommer som et entydigt negativt chok til dansk økonomi,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Krigen vil ifølge bankerne først og fremmest ramme husholdningerne via stigende priser på en lang række varer og ydelser og via en udhuling af reallønnen.

Dernæst følger en psykologisk effekt i form af utryghed, som ifølge bankerne kan give lavere forbrug og højere opsparing.

Danske virksomheder rammes samtidig af sanktioner, et fald i efterspørgslen efter varer og tjenester på især de europæiske markeder, og de skal samtidig slås med endnu højere omkostninger. Det kan mindske deres iver efter at investere og ansætte.

Samlet set er det ifølge Danske Bank og Nordea stadig umuligt at sige, hvor hårdt makroøkonomien rammes. Men det bliver en mere dyster fremtid end forudset for blot få uger siden.

»Vi var ret fortrøstningsfulde. Men vi ser nu ind i en klar fartsænkning, og noget der kan blive mere alvorligt. Hvor alvorligt vil den kommende tid vise,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Det er en mærkbar forandring fra januar, hvor dansk økonomi ifølge Danmarks Statistik lige var kommet ud af sit stærkeste år siden 1994 med en vækst på hele 4,1 pct.

Kovendingen skyldes ifølge bankerne hovedsageligt, at krigen har presset priserne på bl.a. energi op i historiske højder. Olieprisen er siden invasionen den 24. februar steget omtrent 30 pct. Naturgasprisen var mandag rundt regnet firedoblet.

Målt siden sommeren 2021 er råvareprisen på olie ifølge Jyske Bank steget med 70 pct. – med mere end 50 dollars. Naturgassen er steget omkring 700 pct.

Udviklingen har bl.a. ramt listeprisen på benzin herhjemme, som siden invasionen er steget fra 14,79 kr. til over 16 kr.

Samtidig er prisen på el fløjet i vejret. Tirsdag steg den til rekordhøje 3,38 kr. målt på den gennemsnitlige dagspris per kilowatt-time (kWh). Sidste år på samme tid var prisen 0,46 kr.

Samlet set kan krigen og dens konsekvenser for en lang række priser ifølge Jyske Bank sende inflationen op over 7 pct. i løbet af i år, hvis energipriserne ikke falder tilbage igen.

Selv hvis de moderer sig, kan inflationen nemt ramme 5 pct. i løbet af i år, mener banken. Samtidig har lønnen udsigt til at stige med under 3 pct., ifølge bankerne.

Dermed er der udsigt til den største udhuling af reallønnen siden mindst før finanskrisen. Fra 2010 til 2012 faldt reallønnen med omtrent 1,5 pct., i følge DI.

Lavere realløn og højere renter – tirsdag kom 3 pct.-lånet i handlen for første gang i seks år – kan ifølge de to banker også bl.a. presse priserne på de dyre dele af boligmarkedet.

Stigningerne vil ifølge Jyske Bank med stor sandsynlighed sænke husholdningernes forbrug på andre ting den kommende tid.

Tiltag fra regeringen kan mindske slaget fra energipriserne, men ikke løse problemet, vurderer bankerne.

En mere permanent stigning i olieprisen på 10 dollars kapper f.eks. 0,3 procentpoint af bruttonationalproduktet, ifølge beregninger fra Dansk Erhverv, der bruger Det Økonomiske Råds sekretariats makromodel, SMEC.

Beskæftigelsen bliver 13.500 personer lavere og bnp 1 procentpoint mindre, hvis importpriserne på energi øges med 136 pct., viser andre beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på en anden model.

Vi var ret fortrøstningsfulde. Men vi ser nu ind i en klar fartsænkning.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Hvis ikke energipriserne falder snart, kan udviklingen ifølge bankerne derfor groft sagt ende på to måder i år.

Enten i massive lønkrav, som kan ramme virksomhedernes konkurrenceevne og sætte en spiral i gang af stigende løn og priser. Det kan give en krise i 2023 eller 2024.

Eller i den største udhuling af reallønnen i mange år. Mange lønmodtagere vil ifølge de to banker nemlig være mere tilbageholdende med deres lønkrav, hvis de opfatter det som en krisetid.

»Spørgsmålet er, om fagbevægelsen vil kaste sig ud i en vild og blodig kamp for højere lønninger lige nu. Jeg tror det ikke. Så ser det ikke så godt ud for husholdningerne,« siger Jan Størup Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.