Energikrisen fra 1970’erne spøger: Nyt hop i inflationen bekymrer økonomer

De seneste dage er der sket et nyt skred opad i inflationsudviklingen, som bekymrer økonomer, ryster markederne og skaber store problemer for centralbanker i USA og Europa.

Værdipapirer, som investorer bruger til at beskytte sig mod langsigtet inflation, er tæsket op.

»Markedets forventninger den til fremtidige inflation er steget kraftigt i både USA og Europa. Man regner med, at der ligger et stort prispres foran os,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Inflationen begyndte så småt at snige sig opad sidste år. Under nedlukningerne havde husholdningerne i Europa og USA både masser af tid og penge. Samtidig blev råvarer dyrere, og mange virksomheder havde svært ved at skaffe de efterspurgte varer.

Men problemet blev anset for at være et kortvarigt fænomen, og forventningerne til den fremtidige inflation forblev lave.

Siden opløbet til krigen mellem Ukraine og Rusland i februar er priserne på energi, mange metaller og fødevarer skudt voldsomt i vejret.

Det har sat gang en ny stor bevægelse opad i den overordnede inflation. Denne gang er også markedets forventninger til den fremtidige inflation fulgt med op.

»Krigen i Ukraine har lagt et stort udbudschok ind over den globale økonomi, før den havde genvundet fodfæstet fra det forrige udbudschok under pandemien. Resultatet er en stor stigning i inflationen,« skriver Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Når markedet, virksomheder og lønmodtagere regner med langt højere inflation, føler de sig ifølge økonomer også friere – eller nødtvungne - til selv at sætte f.eks. priser og lønkrav op.

Det skaber fundamentet for et langvarigt inflationspres, som kan trække renterne op, ramme de spekulative dele af aktiemarkedet, reallønnen, boligmarkedet og virksomhedernes overskud. I sidste ende kan det ifølge Allan von Mehren ende med en recession i Europa.

Olieprisen er siden invasionen den 24. februar steget omtrent 30 pct. Naturgasprisen var mandag rundt regnet firedoblet.

Målt siden sommeren 2021 er prisen på råolie ifølge Jyske Bank steget med 70 pct. – med mere end 50 dollars. Naturgassen er steget omkring 700 pct.

På den korte bane mener Danske Bank, at inflationen kan nå op på 9 pct. i eurozonen, hvilket ifølge banken vil reducere reallønnen i området med 6 pct. I USA er man ifølge banken inde i den største reduktion i reallønnen i mere end 30 år.

»Så længe udbuddet er begrænset, så må efterspørgslen falde. Det kan meget vel kræve en recession i efterspørgslen og dermed i hele økonomien,« skriver Allan von Mehren.

I Tyskland ramte den såkaldte break even inflationsrate 2,6 pct. i denne uge, ifølge Deutsche Bank.

Raten findes i priserne på inflationsindekserede obligationer, og indikerer markedets forventninger til den gennemsnitlige inflation de næste 10 år.

Tallet er det højeste niveau, siden man begyndte at beregne det i 2009, og over målsætningen på omtrent 2 pct. sat af Den Europæiske Centralbank.

Den italienske rate steg til 2,5 pct., hvilket er det højeste siden 2008. Og i USA steg raten til næsten 3 pct., det højeste siden Federal Reserves dataserie startede i 1998, ifølge Deutsche Bank.

En anden målestok for markedets langsigtede inflationsforventninger er priserne på låneaftaler – såkaldte swaps – der kører fra 2027 og fem år frem.

De indikerede denne uge, at inflationen i Europa vil ligge på 2,4 pct., mens forventningerne steg til næsten 2,8 pct. på amerikanske swaps, ifølge Nordea.

I marts sidste år lå de samme forventninger på 1,5 pct. i Europa og på 1,35 pct. lige før pandemien startede.

Priserne på både låneaftalerne og de inflationsindekserede obligationer er ifølge amerikanske J.P. Morgan følsomme overfor stigninger i f.eks. energipriserne her og nu, selvom det måske ikke skubber inflationen op om fem år. Det skyldes, at papirerne bl.a. bruges af investorer til at beskytte værdien af obligationsporteføljer.

Man har dog også set forventningerne stige i undersøgelser af almindelige forbrugere og virksomheder.

Stigningerne fremkalder derfor sammenligninger med energikriserne i 1970’erne, hvor inflationen bragede i vejret som følge af stigende energipriser. Til sidst trak den også tæppet væk under hele økonomien ved at gøre indhug i reallønnen.

Herhjemme toppede årsvæksten i inflationen ifølge Danmarks Statistik i 1974 med mere end 15 pct., og man skulle helt op i 1990’erne, før den røg ned til omtrent 2 pct.

Risikoen for en ny kombination af stigende inflation og lav vækst – såkaldt stagflation – har ifølge Citigroup og Deutsche Bank været med til at sende aktiemarkederne ned i både USA og Europa de seneste uger.

»Hvornår har inflation sidste gang skabt en recession? Vi skal tilbage til oliechokket i 1973 og 1974. Dengang blev inflationen alligevel hængende i årtier,« skriver George Saravelos, strateg i Deutsche Bank.

Udviklingen kommer kort før vigtige møder i centralbankerne ECB og Federal Reserve, som vil bestemme pengepolitikken den kommende tid. Ifølge Citigroup har ECB ikke andet valg end at holde fast i planerne om at stramme pengepolitikken så hurtigt som muligt.

Helge Pedersen er dog ikke enig. Han regner ikke med, at centralbanken tør smadre økonomien med rentestigninger, hvis krisen med Rusland og Ukraine trækker ud.

»Skal man begrænse den økonomiske vækst eller lade stå til med inflationen og risikere en længere periode med prisstigninger. Jeg tror ikke, man tør at trække tæppet væk under væksten,« siger Helge Pedersen.