Skyhøje energipriser kan skære 40 mia. kr. af privatforbruget i 2022

De høje energipriser kan skære op mod 40 mia. kr. af privatforbruget det kommende år. Pengene vil blive taget fra fornøjelser som rejser og varer som elektronik, tøj og møbler.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og en måling lavet for Danske Bank.

»Energipriserne var allerede steget meget før krigen. Nogle var allerede begyndt at skære ting væk, fordi de ikke havde penge til at betale de regninger, som dryppede ind. De vil skære endnu mere ind til benet nu,« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i AE.

Isoleret set vil en oliepris på 98,6 dollars pr. tønde i snit over det næste år sænke reallønnen med 2,1 pct. og skære 1,8 pct. at husholdningernes private forbrug i forhold til situationen før krigen – det svarer til cirka 20 mia. kr.

Det viser en analyse lavet af AE sammen med 3F.

Går det helt galt, og olieprisen ryger op på 150 dollar per tønde det kommende år, vil reallønnen blive næsten 4 pct. mindre, viser analysen. Så vil forbruget falde med 3,4 pct. – eller omtrent 37 mia. kr.

I et mildt scenarie, med en oliepris på omtrent 70 dollar, så falder forbruget med kun 0,9 pct. – eller omtrent 10 mia. kr. – i forhold til situationen uden krig.

I februar lå olieprisen på 97 dollar per tønde i gennemsnit mod 75 dollar i snit i juli sidste år, ifølge amerikanske Federal Reserve.

Analysen tager bl.a. ikke højde for effekten af andre former for inflation, end den der kommer fra de stigende energipriser - som f.eks. den man ser i mange fødevarer – som kan gøre slaget til reallønnen endnu større end beregnet.

Den tager heller ikke højde for effekten af bl.a. rentestigninger, der også ventes komme i kølvandet på den stigende inflation.

»Hvis det bliver et længerevarende chok, så vil flere tænke, at de må udskyde forbrug,« siger Sofie Holme Andersen.

Bliver budgettet strammere det kommende år, tyder meget ifølge Danske Bank på, at forbrugerne først og fremmest vil skære ned på fornøjelser som rejser og restaurantbesøg.

Det viser en måling blandt 2000 danskere foretaget i slutningen af februar og starten af marts for banken.

Mere end en tredjedel svarer, at de vil bruge færre penge på fornøjelser, hvis deres rådighedsbeløb falder med 500 kr. om måneden.

Også varer som tøj, elektronik, møbler og dagligvarer står foran besparelser.

»Man skærer ofte først ned på ting som er rare at have, men som ikke er nødvendige,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank.

Krigen i Ukraine og de stigende benzinpriser kunne allerede tydeligt ses i data for danskernes privatforbrug i slutningen af februar.

Forbruget på benzintanke hos Danske Banks omtrent 1 mio. kunder på kreditkort og MobilePay lå 30 pct. højere end på samme tid i 2019.

Dagen efter den russiske invasion begyndte, oplevede banken det højeste forbrug på benzintanke på noget tidspunkt i de tre år, man har data for.

»Det kan skyldes, at nogle danskere valgte at tanke yderligere i lyset af den kraftigt stigende usikkerhed. Folk er meget pessimistiske lige nu,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

I Tyskland hamstrer kunderne i danske Netto basisfødevarer i en grad, »der ligner det, vi så i begyndelsen af Corona,« ifølge et tweet fra Per Bank, topchef for Salling Group.

Hverken AE eller Danske Bank regner dog med, at slaget til reallønnen fra de højere energipriser vil være stort nok til at kuldsejle hele økonomien.

Husholdningerne har i gennemsnit ganske velpolstrede privatøkonomier, vurderer de, og så længe at energiprischokket ikke trækker tæppet væk under f.eks. boligmarked eller arbejdsmarked, vil skaden være begrænset.

»Vi står i et godt udgangspunkt. Det er noget, der vil kunne mærkes på økonomien, men det er ikke en kæmpe krise for landet,« siger Sofie Holme Andersen.