Økonomi

Vestens sanktioner: Kan Kina give Rusland en økonomisk faldskærm?

Kina er Ruslands største handelspartner, og de to lande har længe understreget deres gode samarbejde. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den kinesiske økonomi blot kan træde i stedet for Ruslands nu tabte markeder.

Artiklens øverste billede
Kina og Ruslands præsidenter, Xi Jinping og Vladimir Putin, mødtes i Brasilien i november 2019. De to lande har længe været nære samarbejdspartnere – et partnerskab, der nu er i fokus grundet krigen i Ukraine. Foto: Sputnik/Ramil Sitdikov/Kremlin via REUTERS/Ritzau Scanpix

TOKYO – På papiret har Kina ikke meget andet end pæne ord at sige om Rusland. Modsat resten af verden, der næsten enstemmigt har fordømt landets invasion af Ukraine.

Kinas præsident Xi Jinping kaldte Vladimir Putin »sin bedste hjerteven« under et møde i 2019. I februar, kort før de første russiske kampvogne rullede ind over den ukrainske grænse, var Putin i Beijing på statsbesøg – hvor landene blandt andet underskrev 15 handelsaftaler – og Kina igen understregede, at venskabet mellem de to nationer »ikke kendte grænser«.

Tonen fortsatte, selv efter krigen begyndte: Den 7. marts kaldte Kinas udenrigsminister, Wang Yi, Rusland for Kinas »vigtigste strategiske partner«. Samtidig har Kina endnu ikke fordømt Rusland for invasionen – og det ser heller ikke ud til at blive tilfældet i den nærmeste fremtid.

»Vær ikke naiv,« udtalte Qin Gang, Kinas ambassadør til USA, på spørgsmålet om muligheden for kinesisk fordømmelse i et nyligt interview med CBS News. »Det løser ikke problemet.«

Spørgsmålet er dog, hvordan den slags grænseløse venskaber fungerer i praksis, efter USA, EU og en række andre lande har så godt som afskåret Rusland fra den globale økonomi – kan Kina agere stødpude mod de voldsomme, økonomiske tab?

Ukrainske redningsarbejdere leder efter overlevende i ruinerne af et stormagasin ramt af et russisk luftangreb over weekenden. Ruslands fremfærd i krigen er blevet voldsomt fordømt af det meste af verden. Foto: Press service of the State Emergency Service of Ukraine/Handout via REUTERS/Ritzau Scanpix

Det ser ikke helt så lovende ud, som de varme ord ellers lader til at antyde. Sanktionerne mod Rusland rammer både landets handelssektor samt tilgang til internationale finanser, og i begge tilfælde er Kinas mulighed for at hjælpe begrænsede.

Samtidig ville det også kunne foranledige, at Beijing blev udsat for sanktioner, har USA kraftigt hentydet til. Men selv i form af tørre tal ser det ikke lyst ud for russiske håb om en kinesisk sanktionsfaldskærm.

Kina er ellers Ruslands største handelspartner. Samtidig er Kina Ruslands andenstørste eksportmarked efter EU. Sidste år voksede den kinesisk-russiske handel til 147 milliarder dollars, ifølge tal fra Kinas toldagentur.

Derudover får Rusland 70 pct. af sine computerchips fra Kina, ifølge tænketanken Peterson Institute for International Economics. Chips det nu ikke kan købe andre steder grundet sanktionerne. Det henter også en række fly og disses komponenter fra Kina samt smartphones, computere og bildele.

Men her begynder problemerne.

I 2021 importerede Kina russiske varer for 79,3 milliarder dollars, hvoraf olie og gas udgjorde lidt over halvdelen. Men det skal ses i kontekst – i februar var Kinas import fra alene Østrig næsten dobbelt så stor, ifølge statistiksitet Tradingeconomics. For Rusland udgør kun 2,7 pct. af Kinas samlede handel, ifølge magasinet The Economist, mens EU og USA udgør henholdsvis 14,1 og 12,7 pct.

Kinas nationalbank har udtalt, at den ikke vil tage del i sanktionerne mod Rusland. Men banken har på den anden side heller ikke sagt, at den ligefrem vil hjælpe Rusland med sine internationale finanser. Foto: REUTERS/Jason Lee/Ritzau Scanpix

Ligesom Kina kun køber 16 pct. af sin olie og 5 pct. af sin gas fra Rusland, ifølge en analyse fra Reuters. Det ville tage mange år – selv uden sanktionstrusler – at vippe vægtskålene i den modsatte retning, og indtil da vil bundlinjen for russiske eksportører fortsat bløde rødt.

Og det vil stadig ikke være nok: Rusland modtager sine mest avancerede chips fra USA og andre markeder, der har taget del i sanktionerne, og de produceres ikke parallelt i Kina. Det samme gælder de mest avancerede teknologier for for eksempel flyindustrien – her måtte Rusland importere varer fra USA for 880 millioner dollars i 2021, ifølge The Economist Intelligence Unit.

Alle de porte er nu smækket i, og det er endnu ikke klart, om kinesiske virksomheder på nuværende tidspunkt vil risikere sanktioner ved at sælge selv mindre avancerede produkter til det russiske marked. Det kan hurtigt ende galt, som da mobilgiganten Huawei kom på den sorte liste i 2019 efter påståede transaktioner med Iran og handelskrigen mellem USA og Kina.

Samtidig vil russiske og kinesiske handelsmænd have svært ved at betale for hinandens varer – på et givent år udføres næsten 90 pct. af alle handelstransaktioner mellem de to lande med en konvertering til dollars som mellemled, ifølge The Atlantic Council.

Og det er næsten udelukkende sket via det internationale transaktionssystem SWIFT, som Rusland nu er forment adgang til. Kina har sin egen version af Swift ved navn CIPS – men hvor SWIFT, ifølge egne tal, har 11.000 banker som direkte medlem, tæller CIPS’ klub kun 76.

Den kinesiske mobilproducent Huawei blev på berømt vis fanget i handelskrigen mellem USA og Kina. Firmaet blev beskyldt for transaktioner med sanktionsramte Iran. USA har samtidig truet med lignende tiltag over for kinesiske virksomheder, der bryder sanktionerne mod Rusland. Foto: REUTERS/Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Kina kunne dog, i teorien, lade russiske firmaer betale med rubler via såkaldte ’swap’ ordninger – men så truer sanktionerne formodentligt igen.

Kina kunne også delvis aflaste de to parters afhængighed af SWIFT og dollars ved at lade Rusland betale for sin kinesiske import via dets udenlandske valutareserver – her ejer Rusland yuan til en værdi af 90 milliarder dollars. Men det ville igen ske i skyggen af risikoen for sanktioner.

Hvilket hurtigt kan blive en dyr fornøjelse, skulle hammeren falde.

»Der er endnu ingen indikation på, at Kina mener, det er værd at bryde Vestens sanktioner for at hjælpe Rusland,« udtaler Neil Thomas, analytiker ved tænketanken Eurasia Group, til CNN. »De fleste kinesiske banker har ikke råd til at miste adgangen til amerikanske dollars, og mange kinesiske industrier har ikke råd til at miste adgangen til amerikansk teknologi.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.