Økonomi

Renterne varsler nu en snarlig recession: Mange økonomer har dog svært ved at tro på det

Et velkendt advarselssignal i obligationsmarkedet blinker nu ildrødt. Men økonomer tager den med ro.

Artiklens øverste billede
Priser på finansmarkedet peger på en recession i USA. Foto: Finn Frandsen

Den effektive rente på to-årige amerikanske statsobligationer oversteg i denne uge renterne på de 10-årige i en såkaldt invertering af rentekurven.

Signalet har historisk været et næsten stensikkert varsel om, at verdens største økonomi vil være i recession indenfor 2 år.

Renterne på de selvsamme obligationer inverterede i perioden op mod recessionen i starten af 1990’erne, før nedturen efter dot.com-boblen i 2000 og før finanskrisen ramte i 2008.

Signalet har blinket rødt før alle recessioner i USA de seneste 50 år, på nær én gang ifølge den amerikanske centralbank.

Men denne gang kan situationen være anderledes, vurderer mange økonomer.

De seneste års meget lempelige pengepolitik i USA og Europa har nemlig presset renterne på især de 2-årige obligationer så langt ned, at deres bane i forhold til de 10-årige ikke nødvendigvis er et signal om snarlig undergang, vurderer bl.a. Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

»Signalet har bare en sindssyg god historik, som går langt tilbage. Tager man historikken for gode varer, er det et forvarsel om, at vi er på vej ind i en recession. Men det kommer efter en periode med historisk lempelig pengepolitik og en historisk hurtig stigning i inflationen. Det gør signalet sværere at tyde denne gang,« siger han.

Udviklingen kommer i takt med at finansmarkedet forbereder sig på, at den amerikanske centralbank vil starte en tsunami af rentestigninger for at bekæmpe inflationen.

Lige nu forventer man ifølge Jan Størup Nielsen, at centralbanken hæver sine renter med hele 2,5 pct. point indenfor det næste år.

For kun et år siden regnede markedet ikke med rentestigninger i USA før i 2024.

I USA ligger inflationen dog nu over 7 pct. efter flere overraskende spring.

Det samme mønster ser man i Europa, selvom områder regnes for at blive hårdere ramt af krigen i Ukraine end USA:

Inflationen i Tyskland steg ikke desto mindre til 7,6 pct. i marts – det højeste siden 1981. I Spanien røg den op i næsten 10 pct., også det højeste i næsten 40 år.

I Europa venter man derfor også, at Den Europæiske Centralbank og dermed også Nationalbanken vil hæve sine renter fire gange de kommende 12 måneder.

Den danske rentekurve er således også inverteret – man låner f.eks. penge i fire-årige swapkontrakter til en højere rente end på 30-årige kontrakter.

Markedet frygter, at centralbankerne bliver nødt til at bruge mange og pludselige rentestigninger for at slå inflationen ned igen.

Det vil bl.a. ramme forbruget, boligmarkeder, virksomhedernes investeringer og aktiemarkederne.

Herhjemme er renten på danskernes nye realkreditlån udbetalt i februar ifølge Nationalbanken i gennemsnit 1,37 pct. uden bidrag. Det var en fordobling sammenlignet med lånene udbetalt året forinden.

I sidste ende kan rentestigningerne udløse recessionen, som vil sende renterne nedad igen et par år ude i fremtiden – deraf forskellen i udviklingen i de 10-årige obligationsrenter.

Men ifølge bl.a. storbanken UBS, Jyske Bank og Nordea bliver der måske slet ikke behov for så mange rentestigninger, som markedet lige nu frygter.

Inflationen vil i store træk fordufte i løbet af i år, og det vil lægge en dæmper på centralbankerne, mener de.

Derfor bliver slaget til økonomien heller ikke hård nok til at slå den helt omkuld.

Signalet fra aktiemarkederne tyder heller ikke på, at investorerne i virksomheder er nervøse.

Efter store fald på de globale markeder og USA efter krigens udbrød, er både de globale aktier i indekset MSCI World og de store amerikanske indeks tilbage i plus.

Endelig er der ifølge økonomerne den mulighed, at rentekurven slet ikke signalerer recession, men blot en tilbagevenden til perioden med lav inflation og lave renter, som herskede før pandemien.

Herhjemme spår Nationalbanken bl.a., at vi skal have en inflation på under 1,5 pct., allerede næste år. Inflationen bliver kun lidt højere i eurozonen, mener man.

Hvis det passer, så er renterne på de 2-årige obligationer allerede alt for høje, mener Jan Størup Nielsen.

»Det er godt nok mange rentestigninger lagt ind i markedet lige nu, Dem vil jeg se, før jeg tror på dem,« siger Jan Størup Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.