Økonomi

Her er de nye grønne supermagter: Kina og Congo sidder på mange af fremtidens vigtigste råstoffer

Hvis Europa lykkes med at frigøre sig fra Ruslands energi, så venter Kina i kulissen med et monopol på mange af de grønne metaller.

Artiklens øverste billede
Kina sidder på omkring 90 pct. af verdens forekomster af sjældne jordarter. Her fyldes lastbiler med råmaterialet i Lianyungangs havn i landets Jiangsu-provins. Foto: Imaginechina via AP Images

Krigen i Ukraine har ført til en kraftig acceleration i Europas grønne omstilling i et forsøg på at mindske afhængigheden af russisk olie og gas.

Men det kan ifølge eksperter blot sende os hovedkulds ind i en ny æra af geopolitisk afhængighed. Denne gang af de lande, som sidder på de mineraler, der er helt nødvendige for at kunne elektrificere økonomien.

Ifølge flere eksperter risikerer vi at ende i lommen på Kina, men også lande som Congo, Chile, Myanmar, Vietnam og Australien bliver mere magtfulde, lyder det.

»Vi ser allerede alle advarselssignalerne på, at vi bliver meget afhængige af Kina. De har monopol på markedet for mange vigtige mineraler, har arbejdet målrettet på at få den position, og ved hvordan man bruger den politisk,« siger Peer Schouten, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Europas grønne omstilling er ifølge EU helt afhængig af rigelige mængder af 27 grundmaterialer.

Solceller benytter sig f.eks. af silicium, batterier af litium og kobolt, kobber bruges til at lede strøm, nikkel til at lave brint og sjældne jordarter som neodymium er vigtige i magneter, der indgår i f.eks. vindturbiner.

I dag er der ifølge Jyske Bank allerede knaphed på mange af disse såkaldte basismetaller.

Der skal dog bruges meget større mængder af dem, før vi kommer i mål med den grønne omstilling, vurderer bl.a. Verdensbanken.

F.eks. skal der udvindes 450 pct. mere litium og kobolt end i dag for blot at følge med efterspørgslen de næste 30 år, vurderer banken.

Det vil skabe enorme økonomiske fordele og politisk magt hos de lande og selskaber, som er i stand til at møde den efterspørgsel, vurderer Jan Bylov, strateg hos Jyske Bank.

»Der skal bruges enorme mængder basismetaller. De er fundamentet for hele den grønne omstilling. Der er dog begrænset udbud af de vigtigste metaller, og der er få selskaber, der udvider minedriften i det omfang, der er nødvendig for at udvinde de mængder metaller, som den grønne omstilling kræver,« siger Jan Bylov.

»De, der sidder på naturressourcerne, kommer også til stå politisk stærk i den grønne omstilling,« fortsætter han.

I det spil kommer Kina ifølge bl.a. Peer Schouten, Det Internationale Energiagentur (IEA) og Danske Bank til at spille en helt central rolle.

Landet har i mange år udvidet sin egen produktion af f.eks. sjældne jordarter trods de miljømæssige konsekvenser og sikret sig rettigheder til bl.a. koboltminer i f.eks. Congo.

Kina har nu ifølge Danske Bank stort set monopol på udvindingen af de sjældne jordarter, og står ifølge IEA for bl.a. 72 pct. af verdens forarbejdning af kobolt og 61 pct. af litium.

Der findes ifølge Peer Schouten forekomster af mange af disse mineraler i både Tyskland, Portugal og Spanien. Men man har indtil videre ikke ønsket at starte større minedrift af dem af miljømæssige hensyn.

Den voksende afhængighed af Kina på det grønne område blev så småt klart under handelskrigen, som den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, startede i 2017.

Da USA mindskede Kinas adgang til mikrochips, som er vigtige i landets teknologisektor, svarede man igen ved bl.a. at true med at lukke for forsyningerne af sjældne jordarter.

Krigen i Ukraine, som har bragt Rusland og Kina endnu tættere sammen, blotlægger ifølge Allan Von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, blot dybden af Europas forsyningsproblemer.

Før pandemien fik EU omtrent 60 pct. af de 27 vigtige grønne metaller fra Kina, ifølge tænketanken Bruegel.

»Vi er stigende grad vågnet op til, at det bliver en kamp for hvert land at sikre sig forsyninger af de vigtige råmaterialer til energiproduktion,« siger Allan Von Mehren.

»Udfordringen er, at vi ikke har været lige så gode til at tænke langsigtet som Kina. Derfor er vi kommet til at halte efter,« fortsætter han.

Lande, som bliver i stand til at producere meget grøn strøm eller til at levere god teknologi, spås også at vinde på den grønne omstilling. Har tælles mange europæiske lande som Danmark blandt.

Men de vil i sidste ende stadig være helt afhængige af de lande, som sidder på mineralerne, vurderer Allan Von Mehren.

Kinas dominans på det grønne område har sendt europæiske og amerikanske diplomater og virksomheder på hektisk jagt efter alternativer.

EU har bl.a. sat omtrent 4 mia. euro af om året fra 2021 til 2030 til finansiering af projekter inden for udvikling af brint, som kan blive det foretrukne brændstof i transportsektoren.

En arbejder trækker frisk luft ved Shinkolobwe koboltminen udenfor Likasi i Congo. (AP Photo/Schalk van Zuydam, File)

Det er mere end fire gange så meget som f.eks. Japan, og mere end 10 gange så meget som Kina, ifølge den internationale tænketank World Economic Forum.

Man er ifølge Peer Schouten også ved at opbygge relationer til en lang række andre lande, som før ikke rangerede særligt højt på Vestens diplomatiske ranglister.

Ikke mindst Den Demokratiske Republik Congo, som ifølge Peer Schouven kan »blive det nye Saudi Arabien«.

Landet ligger ifølge IEA inde med enorme depoter af en lang række kritiske mineraler for den grønne omstilling.

Indtil nu har landet dog støttet sig op af aftaler med Kina om udvinding og forarbejdning af sine mineraler, men mange andre lande gør nu deres hoser grønne hos styret i Kinshasa.

Men styret er skrøbeligt, og korruption er udbredt. USA har ifølge Peer Schouten derfor bl.a. forsøgt sig med at lave aftaler med rebeller, der søger at omstyrte landets ledelse.

Lande som Chile, Brasilien, Norge, Myanmar, Peru, Indonesien, Rusland, Argentina, Bolivia, Vietnam og Australien har ifølge IEA og andre også store depoter af mineraler og viljen til at udvinde dem i stor skala.

Men det bliver nok til en højere pris, end man måske regner med i dag, mener Jan Bylov.

For de nye grønne supermagter vil tage sig godt betalt, samtidig med kriser fremover vil gøre råvaremarkedet mere usikkert, mener han.

»Råvareprisernes bundniveau vil være på et højere niveau fremover pga. af den grønne omstilling, krigen på det europæiske kontinent, og de geopolitiske spændinger som ulmer forude,« siger Jan Bylov.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.