Krigen sender stormskyer ind over europæisk økonomi: Sakker længere og længere efter USA

Europæisk økonomi undgår en regulær nedsmeltning i år, så længe forsyningerne af energi fra Rusland ikke stopper.

Men krigen i Ukraine skubber dog europæisk økonomi tæt på stagflation, der dækker over en situation med lav vækst og høj inflation. Den skærer også toppen af det post-pandemiske opsving, som mange havde håbet ville lukke væksthullet til USA. 

Sådan lyder det fra flere storbanker som tyske Deutsche Bank og schweiziske UBS.

»Mens den amerikanske vækst for længst er vendt tilbage sin trend fra før pandemien, så er økonomierne i mange lande i eurozonen stadig mindre. Eftersom de rammes hårdere af krigen i Ukraine end USA, vil de også se en større afmatning af væksten den kommende tid,« skrev Christian Nolting, investeringsdirektør i Deutsche Bank, i en note forleden.

Hvis Rusland stopper salget af gas til EU – eller hvis de europæiske lande selv beslutter sig for at sige stop – vil det ifølge Deutsche Bank, Jyske Bank og UBS dog sende hele eurozonens økonomi direkte ind i en teknisk recession, der dækker over to kvartalers negativ vækst. 

For flere lande i Østeuropa og Tyskland, hvor afhængigheden af russisk energi er størst, kan det endda blive endnu værre, vurderer bankerne samt Blackrock, verdens største kapitalforvalter, i deres seneste prognoser. 

UBS skar således forleden sit vækstskøn for eurozonen i år fra 4,2 pct. til 2,9 pct., og ser nu en inflation på over 7 pct. Vækstskønnet for næste år fik også et hak nedad til 2,2 pct.

Tysk økonomi, der er Europas største, ventes nu at vokse med omtrent 2 pct. i år, mod næsten 4,2 pct. i bankens forrige prognose. USA’s økonomi ventes til gengæld nu at vokse hurtigere end eurozonens i både i år og næste år, vurderer Deutsche Bank. 

»Det ser mest alvorligt ud for Europa. Her er stagflation nu en reel risiko, givet områdets afhængighed af energi fra Rusland,« skrev bl.a. Philip Hildebrand, næstformand i Blackrock, i forvalterens seneste prognose, der bl.a. reducerede skønnet for eurozonens vækst med hele 3 pct. point i år. 

Udviklingen i Europa, vores største eksportmarked, ventes også at smitte af på dansk økonomi.

I Jyske Banks seneste prognose for dansk økonomi spår banken således nu en vækst på henholdsvis 2 pct. og 1,6 pct. i år og 2023 mod et skøn på henholdsvis 3,2 pct. og 1,7 pct. fra december.

Det er uden et fuldt stop for russisk gas, som ifølge Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, »vil ændre spillet fuldstændig« også for dansk økonomi.

Det nuværende niveau for el- og gaspriserne indebærer ifølge Danske Bank allerede en merregning for industrien på omtrent 1 mia. kr. om måneden i forhold til første halvår 2021, hvis spotprisen slår fuldt igennem.

Banken har også nedjusteret sit skøn for væksten i danskernes forbrug i sin nye prognose fra et skud på 3,1 pct. i 2022 til nu 2,2 pct.

»Det skyldes altovervejende effekten af de stigende energipriser, som udhuler købekraften – ikke mindst for de familier, der fyrer med gas, eller har store energiudgifter i øvrigt,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

I takt med at krigen i Ukraine trækker ud, forøges slaget til europæisk økonomi, bemærker Deutsche Bank. 

Krigen holder priser på bl.a. energi, fødevarer og mange metaller oppe. Det er med til at presse inflationen op og udhuler forbrugernes købekraft yderligere.

Inflationen i Tyskland steg således til 7,6 pct. i marts – det højeste niveau siden 1981. I Spanien røg den op i næsten 10 pct., også det højeste niveau i næsten 40 år.

Inflation kan ifølge Nordea tvinge Den Europæiske Centralbank til at fremskynde stramningen af sin pengepolitik, som blot vil fungere som endnu en bremse på væksten ved bl.a. at ramme boligmarkedet. 

Markedet venter ifølge Nordea således nu, at ECB og Nationalbanken vil hæve deres renter hele fire gange de kommende 12 måneder.

Stramninger i pengepolitikken kan give sydeuropæiske lande som Italien, Spanien, Grækenland og Portugal, som har øget deres gæld betragteligt under pandemien, sværere ved at betale den tilbage. 

Mange europæiske lande og EU ventes ifølge UBS ikke desto mindre at smide penge efter problemet i form af mere finanspolitisk stimulans både i år og næste år. 

Banken regner således med, at energitilskud til husholdningerne, øgede forsvarsudgifter og omkostninger forbundet med de mange flygtninge vil betyde en finanspolitisk impuls på omtrent 1,5 pct. af eurozonens bruttonationalprodukt i år og yderligere 0,5 pct. næste år. 

Men det vil ifølge banken blot betyde, at der skal strammes endnu mere op de efterfølgende år, hvilket kan bremse væksten yderligere. 

Udviklingen har givet europæiske aktier mere modvind på finansmarkederne, end det har været tilfældet med amerikanske papirer.

Mens globale aktier er omtrent 6 pct. over sit niveau ved krigsudbruddet, og amerikanske S&P 500 omtrent 10 pct, over, så har europæiske aktier kun lige lukket hullet. 

Aktier på europæiske selskaber, som ligner sine amerikanske konkurrenter, er faldet længere bagud end før krisen, viser en analyse fra Citigroup.

Nu handles disse aktier til en værdiansættelse, der er hele 26 pct. lavere end lignende selskaber i USA.

Det tyder ifølge bankens strateg Beata Manthey på, at finansmarkederne har set sig lige lovlig sur på europæiske aktier.

»En hvis form for efterslæb er meget naturlig, i betragtning af at Europas eksponering mod krigen er større. Men vi vurderer, at investorerne har lagt en lidt for stor rabat ind i prisen på de europæiske aktier,« skriver Beata Manthey.