Økonomi

Topøkonomer advarer: USA er på vej mod økonomisk nedtur

Minusvækst i årets 1. kvartal er et forvarsel om, at USA vil blive ramt af et økonomisk tilbageslag.

Artiklens øverste billede
Foto: Timothy A. Clary/AFP.

Trænger det lyse og positive forårshumør til modgift, er det blot at konsultere USA’s fremmeste økonomiske ekspertise:

»Hvis man ser på historien, har der aldrig været en situation, da inflationen er over 4 pct., og arbejdsløsheden under 5 pct., hvor vi ikke har haft en recession inden for to år, « skriver økonomiprofessor og fhv. finansminister Lawrence H. Summers på Twitter.

»Er verdensøkonomien på vej ind i den perfekte storm, hvor Europa, Kina og USA på samme tid senere i år bliver ramt af et økonomisk tilbageslag? Risikoen for en tredobbelt global recession stiger dag for dag,« skriver Kenneth Rogoff, verdenskendt økonomiprofessor ved Harvard University, i en ny vurdering publiceret af Project Syndicate.

»Den nye realitet, som mange industri- og udviklingslande må påregne, er højere inflation og aftagende økonomisk vækst. Den væsentligste årsag til denne stagflation er en serie akkumulerede, negative forsyningschok, der har begrænset produktionen og ført til stigende omkostninger,« anfører Nouriel Roubini, der var blandt de få økonomer, som forudsagde den kollaps i det amerikanske boligmarked, der udløste kreditkrisen i 2007 og finanskrisen året efter.

I en kronik i The New York Times gør nobelpristager og økonomiprofessor Paul Krugman rede for, at USA’s centralbank Federal Reserve Bank på sit møde den 3. og 4. maj ikke har andet valg end at gennemføre en rentestigning.

»Jeg ser ingen alternativer for Federal Reserve Bank. Jeg mener ikke, at inflationen er blevet rodfæstet i økonomien. De finansielle markeder og forbrugerne regner med, at inflationen vil falde markant inden for det kommende års tid. Vi kan bare ikke løbe risikoen for, at inflationen bider sig fast. Derfor må Federal Reserve Bank handle nu,« skriver professor Krugman og fortsætter:

»Der er bare lige ét problem: Federal Reserve Banks bestræbelser på at kontrollere inflationen vil primært ske via boligmarkedet, hvilket fører til fald i boligsalget og byggeriet. Dette ville ikke være så galt endda, hvis ikke det var for den kendsgerning, at der langsigtet ikke bygges boliger nok i USA.«

Federal Reserve Bank ser ud til at løse ét presserende problem ved at gøre et andet, mindre presserende problem betydeligt værre, og det øger risikoen for recession, advarer Paul Krugman.

Rentestigningerne

Ingen siger, at det er en loppetjans at sidde i Federal Reserve Banks pengepolitiske komité, men denne uges møde bliver blandt de sværeste.

Ganske vist har centralbankpræsident Jerome Powell signaleret, at mødet kan resultere i en rentestigning på 0,50 procentpoint, men denne udvikling har de finansielle markeder for længst indregnet i priserne på værdipapirer.

Anderledes problematisk bliver den videre færd, da Federal Reserve Bank ikke blot har forvarslet en serie rentestigninger, men også at centralbankens balance skal slankes ved at sælge ud af beholdningerne af stats- og realkreditobligationer.

I dag ejer Federal Reserve Bank en fjerdedel af alle amerikanske statsobligationer. Hvis mødet tirsdag og onsdag munder ud i en beslutning om at sælge ud af denne beholdning i en situation, da obligationerne falder i kurs, og renten stiger, må centralbanken mene, at såvel de finansielle markeder som amerikansk økonomi er robuste nok til at kunne håndtere en så kontant pengepolitisk stramning.

En sådan udvikling harmonerer ikke just med talen om stagflation eller recession.

»Den økonomiske vækstrate i 1. kvartal viste overraskende ÷1,4 pct., hvor den fremherskende forventning blandt økonomer og analytikere var en vækst på 1,0 pct. Minusvækst i forening med den højeste inflation i 40 år sætter uvægerligt gang i talen om stagflation,« forklarer James Knightley, international cheføkonom i hollandske ING.

»Det anses nærmest for givet, at renten bliver sat op med et halvt procentpoint onsdag, da Federal Reserve Bank er tvunget til at sætte inflationsbekæmpelsen over alt andet. De seneste data for privatforbruget og investeringerne vidner om, at indeværende kvartal kan byde på solid vækst. Bekymringen er, at lønningerne for alvor er stigende, og derfor tror vi, at inflationen først vil falde mod årets slutning, men næppe under 4 pct.,« føjer han til.

ING regner med, at Federal Reserve Bank vil hæve renten med yderligere 0,50 procentpoint i juli for derefter at gå over til stigninger på et kvart procentpoint, indtil den ledende rente er oppe på 3 pct.

Krigskonsekvenser

Inflationen er blot én udfordring.

Krigen i Ukraine er den store ubekendte, da det er uvist, hvor længe den vil vare. Anderledes klart er det, at sanktionerne vil fortsætte meget længe endnu.

EU’s principbeslutning om at afvikle al import af fossile brændsler fra Rusland antages at være af permanent karakter, ligesom de europæiske og amerikanske virksomheder, der trækker sig fra Rusland, næppe vender tilbage, før den politiske situation er en ganske anden end i dag.

Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock har i weekenden understreget, at det tidligst kommer på tale at ophæve sanktionerne den dag, da samtlige russiske tropper har forladt hele Ukraine – inklusive Donbas og Krim.

Den økonomiske krig mod Rusland er dermed en ny normal, der vil påvirke Europa mere end USA.

En anden kamp, som USA og Europa ikke har nogen direkte rolle i, er Kinas nultolerance over for covid-19, der har medført nedlukning af et globalt handelscentrum som Shanghai, hvilket har ført til ny disruption af forsyningskæder med flere end 500 handelsskibe på red ud for millionbyen, hvor de i ugevis må vente på at blive losset og lastet.

I april var cementproduktionen i Kina under 40 pct. af kapaciteten, salget af elevatorer var blot en tredjedel af, hvad det var for et år siden, mens salget af mobiltelefoner i 1. kvartal i år lå en femtedel under salget i samme kvartal i fjor. Bilsalget ligger også markant lavere end for et år siden.

J Capital Research, der rådgiver institutionelle investorer om den makroøkonomiske udvikling i Kina, skriver i et notat, at en tredjedel af Kinas 290 mio. interne migrantarbejdere efter det kinesiske nytår ikke er vendt tilbage til de byer, hvor de arbejder.

Generelt er Kinas økonomi i den dårligste form, der er set i de seneste 30 år, fremgår det af notatet.

Vurderingen underbygges af den seneste prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF), der har sænket forventningerne til den økonomiske vækst i Kina i år fra 4,8 til 4,4 pct., hvilket er markant under de 5,5 pct., som regimet i Beijing fortsat regner med.

Får IMF ret, bliver der tale om den laveste vækst siden 1990, når man ser bort fra coronaåret 2020, hvilket uundgåeligt vil påvirke såvel verdensøkonomien som USA i negativ retning.

Vækstoptimististen

Ikke alle er dog lige så pessimistiske, når det gælder amerikansk økonomi.

»En recession i USA er ikke på trapperne. Tværtimod er der grund til at forvente en pænt vækst resten af året. En masse støj forstyrrer det fundamentale økonomiske billede, der vidner om en fortsat solid efterspørgsel og ganske robuste investeringer,« fastslår Scott Anderson, cheføkonom i Bank of the West i San Francisco, og fortsætter:

»Vi oplever en økonomisk overophedning, da efterspørgslen markant overstiger udbuddet inden for detailhandelen, boligmarkedet og arbejdsmarkedet, så alene derfor er vi ikke ligefrem på vej mod en recession.«

Hvis Federal Reserve Bank alt for aggressivt strammer pengepolitikken, og USA samtidig rammes af udefrakommende chok, kan forbrugerne gå i hi. Det vil ske, hvis arbejdsløsheden uventet begynder at stige, og hvis de finansielle markeder overreagerer på udviklingen, mener Scott Anderson.

»Selvsagt er der risiko for en recession i de kommende to år, men den dag er ikke lige oppe over. Minusvæksten i det seneste kvartal er i alt væsentligt et statistisk fantasifoster, og derfor skal fokus fastholdes på de faktorer, der danner basis for en fortsat positiv vækst,« understreger Scott Anderson.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.