Økonomi

ECB-chef tror på farvel til negative renter til efteråret

Efter seks år med en negativ ledende rente i ECB kan det snart være fortid, siger centralbank-chef.

Artiklens øverste billede
Christine Lagarde, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), mener, at de negative renter kan være fortid til efteråret. Arkivfoto: AFP/Daniel Roland

De negative renter fra Den Europæiske Centralbank (ECB) kan være slut i efteråret, skriver ECB-chef Christine Lagarde i et opslag mandag.

Den ledende rente i ECB har i flere år været negativ. Men Lagarde varsler mandag, at der kan forventes rentestigninger, som burde løfte den ledende rente til nul eller over fra september.

- Baseret på den nuværende udsigt er det sandsynligt, at vi er i en position til at forlade negative renter ved udgangen af tredje kvartal, skriver Lagarde.

Når centralbanker sænker renten - endda helt ned i negativt niveau - kan det ofte være i et forsøg på at øge prisstigninger - også kaldet inflation. Det er ECB's målsætning at have en stabil inflation omkring to procent.

Men siden Ruslands invasion af Ukraine er energi- og fødevarepriser steget meget mere end blot to procent, og det har også trukket andre priser med sig op.

Set over de 27 EU-lande var priserne i april 8,1 procent højere end samme tid sidste år. Derfor har ECB's mission ændret sig drastisk.

Et ofte brugt greb til at bremse prisstigninger er, at centralbanker øger renten - og altså prisen for at låne penge. Når priserne stiger, er det også et udtryk for, at pengene er blevet mindre værd.

Når renten stiger - og prisen for at låne penge dermed vokser - bliver det mere værdifuldt at have penge.

Christine Lagarde skriver, at ECB forventer at hæve renten til juli. Det vil ikke kun påvirke de lande, der har euro. I Danmark følger Nationalbanken det, der kaldes fastkurspolitik.

Dermed skal den danske krone gerne have en stabil værdi i forhold euroen. Så den ledende rente i Nationalbanken følger ECB's rente.

Ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, vil de negative renter i Nationalbanken formentligt også være fortid inden længe.

- Efter dagens udmelding fra Christine Lagarde ligger det nu i kortene, at ECB kommer med den første renteforhøjelse i enten juli eller september, skriver han i en analyse.

- Hvis den danske Nationalbank som vanligt følger trop, så vil den ledende rente herhjemme igen gå i plus inden årets udgang.

- Vi nærmer os dermed nu afslutningen på en periode på hele seks år, hvor den ledende rente herhjemme har været låst fast i det negative territorium.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.