Økonomi

Nedlukninger svækker Kinas økonomi; banker nedskriver vækstprognose

Onsdag deltog flere end 100.000 kinesere i et hastemøde om Kinas økonomi, som fortsat lider under nedlukninger relateret til coronavirus.

Artiklens øverste billede
Millionbyen Shanghai er blandt de steder i Kina, der har været lukket ned en stor del af foråret. Foto: Hector Retamal/AFP

Kinas premierminister, Li Keqiang, var til stede, da embedsmænd fra alle lag af Kinas offentlige system onsdag mødtes til akut videokonference om landets økonomi. Det skriver CNN.

Under mødet opfordrede premierministeren myndighederne, de være sig på provins- eller byniveau, til at gøre, hvad de kan for at fastholde arbejdspladser og sikre, at arbejdsløsheden reduceres.

Kina, som er verdens næststørste økonomi, har siden marts kæmpet med en bølge af coronavirussmitte, som har medført nedlukninger i store dele af samfundet. I midten af maj var flere end 30 byer og op mod 220 millioner kinesere ramt af nedlukningerne, skriver CNN.

I nogle henseender er den økonomiske situation, det i dag stiller Kina i, værre end i foråret 2020, da coronakrisen forårsagede nedlukninger verden over, sagde premierminister Le Keqiang ifølge CNN, som citerer en af Kinas statsejede aviser, Global Times.

Kinas premierminister, Li Keqiang, bad under onsdagens møde embedsmænd fra hele landet om at understøtte arbejdsmarkedet. Foto: Nicolas Asfouri/AP

Således sætter Kinas økonomiske udfordringer også sit præg, når profilerede investeringsbanker skal forudsige, hvordan landets bruttonationalprodukt (BNP) i løbet af 2022 vil udvikle sig.

Både schweiziske UBS og amerikanske JPMorgan har i løbet af få måneder nedskrevet deres prognoser for, hvor meget større Kinas økonomi vil blive i år, tre gange. Senest har UBS ændret sin prognose fra 4,2 pct. til 3 pct. vækst i 2022. Det skriver CNBC.

JPMorgan er en kende mere håbefuld og forventer nu, at Kinas økonomi vil vokse med 3,7 pct. i 2022, men det er også en betragtelig nedskrivning fra de 4,3 pct., som prognosen indtil nu har lydt på.

Kinas officielle vækstmål i 2022 er 5,5 pct. Siden 1978 er Kinas økonomi ifølge Verdensbanken vokset med næsten 10 pct. om året i gennemsnit. I 2021 lød væksten i BNP på 8,1 pct.

UBS deler skylden for, at udsigterne for tiden kun bliver mørkere, til virusvarianten Omikron såvel som Kinas nedlukningsstrategi.

»Lempelsen af covid-restriktionerne vil sandsynligvis ikke være lige så hurtig som i 2020 i betragtning af Omikrons karakter. De vedvarende restriktioner og den manglende klarhed om en exit-strategi fra den nuværende politik vil sandsynligvis dæmpe virksomhedernes og forbrugernes tillid,« vurderer økonom Tao Wang fra UBS i en rapport udgivet denne uge.

Det samme billede tegnes i en analyse foretaget af JPMorgans cheføkonom Haibin Zhu, som også udkom denne uge.

»Nul-covid-politikken er fortsat den største usikkerhed, herunder risikoen for langvarige forstyrrelser af den økonomiske aktivitet og risikoen for en tilbagevendende Omicron-bølge,« lyder det deri.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.