Vismændene forventer stilstand i dansk økonomi

Økonomisk stilstand krydret med en stor risiko for at ende i en grim spiral af stigende lønninger og inflation, som kan koste dyrt på konkurrenceevnen de kommende år.

Det er ifølge De Økonomiske Vismænds nye prognose den vanskelige balancegang, som dansk økonomi skal gå frem mod slutningen af 2023.

»Der forventes samlet en betydelig afdæmpning i efterspørgsel og produktion gennem resten af året,« skriver vismændene i deres prognose.

Et andet sted skriver de: »Samlet set er der en betydelig risiko for, at en accelererende dansk lønprisspiral kan medføre et kraftigt fald i konkurrenceevnen.«

Prognosens hovedscenarie peger ikke mod en recession, men noget der så småt nærmer sig stagflation med lav vækst og risiko for høj inflation.

Man fornemmer et tydeligt stemningsskifte i forhold til vismændenes forrige prognose fra slutningen af sidste år.

Men det er i følge overvismand Carl-Johan Dalgaard næsten umuligt at sige, om vi i løbet af de næste to år ender i en regulær nedtur eller blot får en blid afmatning.

»Det, der er sket, er Putin. Det er krigen i Ukraine, som har udløst nogle ret kraftige prisstigninger på både energi og fødevarer. Den slags ting har erfaringsmæssigt potentialet til at anrette ret stor skade på den globale økonomi,« siger Carl-Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.

»Vi ligger en blød landing til grund, men der er ingen garantier i denne verden. Det er en tid, hvor der er exceptionelt meget usikkerhed omkring, hvordan det her lander,« fortsætter han.

Vismændene regner med et løft i bruttonationalproduktet (bnp) på 3,5 pct. i år i forhold til i 2021.

Det skyldes dog udelukkende den markante fremgang i slutningen af 2021, der bevirker, at »aktivitetsniveauet allerede i begyndelsen af i år var markant over gennemsnittet for sidste år.«

Ser man på væksten fra kvartal til kvartal i løbet af 2022, er den næsten nul.

Til næste år ventes bnp kun at vokse med beskedne 0,6 pct.

Inflationen vil til gengæld ligge på omtrent 5 pct. i år som gennemsnit og på 2,5 pct. næste år, hvilket betyder, at »prisniveauet permanent er forøget.«

Lønningerne halter voldsomt efter i år, men indhenter næsten det forsømte næste år, så reallønnen står nogenlunde stille samlet set over 2022 og 2023, mener vismændene.

Boligpriserne stiger 4,5 pct. i år, men det skyldes i stor udstrækning gevinster i starten af året. Næste år ventes de at falde 0,8 pct.

Beskæftigelsen skal stort set falde resten af i år, hvis prognosens stigning på 80.000 personer i 2022 skal komme i hus. Den falder med næsten 40.000 personer næste år.

Sammenlignet med den seneste prognose fra efteråret 2021 har man sænket den sammenvejede udlandsvækst for 2022 nedjusteret med 1,25 pct. point.

Samtidig har man omtrent fordoblet skønnet for inflation i år.

Alt dette er vel at mærke under antagelse om, at Rusland ikke lukker for salget af gas til Europa, og at coronanedlukninger i Kina ikke forværrer manglen af varer yderligere.

Aftenen før prognosen ramte gaden, besluttede EU sig dog for at stoppe næsten alt import af olie fra Rusland fra udgangen af i år – et træk som eksperter mener kan udløse en modreaktion fra landets præsident Vladimir Putin.

En time før deadline overgik maj måneds inflationstal fra eurozonen også igen markedets forventninger, med en årsstigning i kerneinflationen efter energi og fødevarer på hele 3,8 pct. – langt over Den Europæiske Centralbanks målsætning på 2 pct.

»Samlet er der væsentlig risiko for, at verdensøkonomien rammes af flere negative stød til økonomiens produktionsside den kommende tid. Det trækker i sig selv i retning af en længere periode med højere prisstigninger og lavere vækst,« skriver vismændene.