Frygten for recession tager over: Finansmarkederne er på vej ind i ny fase

Indtil midten af juni regnede kun et fåtal i finansmarkedet med en recession. Alligevel var markederne på vej mod et af de værste halvår i nyere tid med gedigne kursfald på både obligationer og aktier.

Vækstaktier fik tæv, og udover en håndfuld energiaktier har der stort set ikke være noget sted at gemme sig i markedet. 

Men nu er vi ifølge en række banker på vej ind i en ny fase af nedturen.

Recessionen er blevet en reel mulighed, og ifølge flere banker er det endda det mest sandsynlige scenarie.

Det skaber behov for en ny rotation i markedet.

Her bliver statsobligationer og nogle typer af aktier pludselig mere attraktive. Det betyder også, at et af sikreste steder i markedet indtil nu begynder at se sårbart ud.

Forhistorien

Indtil kort før årsskiftet var det synspunktet i centralbanker i både Europa og USA, at inflationen hurtigt ville forsvinde af sig selv. 

I Den Europæiske Centralbank (ECB) var man indtil januar sikker på, at man ikke fik behov for at løfte sine renter i 2022. 

Omtrent samtidigt ændrede amerikanske Federal Reserve (Fed) holdning. Nu blev det nok nødvendigt at løfte renterne for at slå inflationen ned. 

Men slet ikke så meget, at det ville ramme økonomien.

Der var ingen økonomisk nedtur at finde i prognoser fra hverken storbanker eller centralbanker. Kun en mindre afmatning.

Så anerkendte ECB pludselig behovet for rentestigninger, og så skruede Fed bissen på. 

Markedet svarede med at sende renterne voldsomt i vejret og vækstaktier som teknologiselskaberne i dørken.

Så kom krigen i Ukraine, som forværrede inflationen og gjorde den sværere at bekæmpe.

Renterne fik et yderligere pres opad i forventning om en endnu større stramning af pengepolitikken i USA og Europa. Aktiemarkederne styrtdykkede. 

I starten af april smed tyske Deutsche Bank som den første storbank en prognose på gaden, der forudså en recession i USA næste år. 

Fortællingen var, at inflationen nu er så sejlivet, at centralbankerne bliver nødt til at smadre opsvinget med høje renter for at komme den til livs. 

Omkring junimøderne i Fed og ECB røg nye inflationstal på gaden for henholdsvis USA og eurozonen, som begge var langt højere, end markedet forventede. 

Renterne fik et nyt tryk opad, og aktiemarkederne faldt. 

Nu styrtblødte forbrugernes købekraft.

Deres tillid til økonomien og deres egen privatøkonomi var rekordlave i målinger fra mange lande på samme tid.

Recessionen

Virksomhederne, som ellers mange steder havde været mere optimistiske, blev også mere bekymret.

Den seneste måling af erhvervstilliden i eurozonen – indsamlet indtil midten af juni - faldt mærkbart og mere end ventet. 

Flere og flere prognoser, som viste en markant afmatning, begyndte at ramme gaden.

Bl.a. Danske Banks i forrige uge, der har en recession i både Europa og USA som hovedscenarie. 

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs fordoblede forleden sin sandsynlighed for en recession i USA i løbet af de næste 12 måneder til 30 pct. 

Citigroup sætter sandsynligheden for en global recession til 50 pct. i et nyt skriv.

Alligevel har mange indtil nu holdt fast i de papirer, som gør det godt under en blød landing.

MSCI Growth-indekset, der følger vækstaktier som teknologi, der klarer sig meget dårligt med høje renter, var forleden nede med 28 pct. i år. 

MSCI Value-indekset, der følger såkaldte værdiaktier, er kun nede med det halve. Mange af indeksets selskaber har oplevet stigninger. 

Det er selskaber inden for f.eks. industri og detail, der ikke har så meget imod højere renter, så længe der er økonomisk vækst.

Kommer recessionen, skal de brede indeks dog ifølge Danske Banks globale chefstrateg, Frank Øland, yderligere ned med mellem 5 og 10 pct.

Det er i tilfælde af en mild recession. De skal endnu længere ned, hvis den økonomiske nedtur bliver dybere. 

Renterne vil ifølge Frank Øland og Citigroup også falde i forventning om, at det ikke bliver nødvendigt med den voldsomme stramning af pengepolitikken.

Rotationen

Det scenarie vil ifølge bankerne udløse en ny rotation i markedet. 

Det er præcist, hvad man de seneste dage ifølge Nordea er begyndt at se.

Stigningen i de lange renter er nu bremset op.

Stigninger i mange værdiaktier er afløst af sidelæns handel eller fald. 

Priserne på flere råvarer har handlet vandret de seneste uger i forventning om lavere efterspørgsel, påpeger Nordea. 

Selv olieprisen er ifølge Jyske Bank nu påvirket af forventningerne om en recession.

Citigroup mener, at markedets forventninger til stigninger i indtjeningen i det globale MSCI World-indeks på 11 pct. i år og 8 pct. næste år er alt, alt for høje. Et mere sandsynligt scenarie er en vækst på mellem 0 pct. og 5 pct., vurderer banken. 

Kommer der et låg over renterne, og begynder indtjeningen hos mange selskaber at skuffe, så kan det ifølge Citigroup få investorer til at vende tilbage til teknologiaktierne. Så dem overvægter banken nu.

Deres værdiansættelser er ifølge Citigroup faldet betragteligt, og de har ifølge banken vist sig at kunne holde indtjeningen oppe under globale afmatninger.

»Faldende værdiansættelser, især for vækstaktier, har været den store historie i år. Citis renteprognose indikerer, at denne fase af bear-markedet muligvis er slut. Aktieinvestorer har dog rigeligt at bekymre sig om, ikke mindst for en sandsynlig afmatning i verdensøkonomien,« skriver Robert Buckland, strateg hos Citigroup.

Hos Deutsche Bank er man ikke så sikker på, at inflationen - og dermed renterne - kollapser, hvis vi ryger ind i en recession.

I et såkaldt stagflationsscenarie vil der ikke være værdi at finde i hverken aktier eller obligationer - på nær aktier i selskaber, der handler med eller laver de råvarer, der stiger mest i pris. 

I 1970’erne var det guld, sølv, olie og gas., påpeger Deutsche Bank.

Ejendomme holdt også deres reale værdier, tilføjer banken.