Økonomi

De danske forbrugerpriser steget med 8,2 pct. på et år

Nye tal Danmarks Statistik viser, at de danske forbrugerpriser steget med 8,2 procent i forhold til et år tidligere.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

I juni er de danske forbrugerpriser steget med 8,2 procent i forhold til et år tidligere, oplyser Danmarks Statistik.

Dermed er inflationen tiltaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 7,4 pct.

- Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden 1983, hvor årsstigningen var 8,7 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset, skriver Danmarks Statistik.

- Varer er i gennemsnit steget 12,7 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden 1982, hvor årsstigningen var 13,2 pct.

Forbrugerprisstigningerne betyder, at en gennemsnitlig børnefamilie i dag skal bruge cirka 37.000 kr. mere end sidste år for at købe de samme varer og tjenester, skriver Nykredits cheføkonom, Palle Sørensen, i en kommentar.

- I næsten et årti har vi vænnet os til en inflation ofte betydeligt under 2 pct., så det udfordrer danskernes privatøkonomi voldsomt, når priserne stiger, som de gør i øjeblikket. Særligt fordi lønningerne ikke følger med inflationen, skriver cheføkonomen.

Dansk Erhvervs seniorøkonom Kristian Skriver kalder det »voldsomt«.

»Det er en meget voldsom inflation, der viser, at den almindelige dansker er ramt af ekstraordinært store prisstigninger. I mange år har forbrugerprisinflationen i Danmark været lav og stabil. Det billede er forandret i løbet af det seneste år, hvor inflationen er banket i vejret. Det er særligt regningerne til fødevarer og energi, der er blevet dyrere for danskerne,« skriver Kristian Skriver i en kommentar.

Nykredits cheføkonom siger, at det er "en perfekt storm", der rammer danskerne i øjeblikket.

- Krigen i Ukraine fik priserne på råvarer, fødevarer og energi til at stige endnu mere. Priser som i forvejen var historisk høje, skriver Palle Sørensen og tilføjer, at forbrugerpriserne sidste år blev presset op af proppede forsyningskæder, nedlukninger, penge- og finanspolitikker og komponentmangel.

Noget kunne tyde på, at det ikke er slut med stigende inflation, fremgår det af kommentaren. Også i juli venter Palle Sørensen en tiltagende inflation, blandt andet på grund af mindre gasleverancer fra Rusland til Europa. Men måske nærmer den sig sin top.

- Oliepriserne er kommet betydeligt ned i juni, tømmer- og jernpriserne falder, og hvedepriserne er faldet betydeligt. Det er med til at fjerne dele af inflationspresset, men det tager tid, før det rammer forbrugerpriserne, skriver han.

- Vi skal formentlig helt hen til efteråret, før pilen for alvor peger nedad igen.

Det er særligt fødevarer, el, brændstof og gas, der trækker forbrugerpriser op, oplyser Danmarks Statistik. Kerneinflationen, der viser udviklingen eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer, viste en årsstigning på 4,8 pct. i juni fra 4,4 pct. i maj. Det er det højeste niveau siden januar 1989. Her er det prisstigninger på møbler, boligudstyr og radioer samt tv'er, der driver prisstigningerne.

På månedsbasis steg forbrugerprisindekset med 0,8 pct. i juni i forhold til maj, viser statistikken mandag.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.