For første gang i 11 år hæver ECB renten: Nu er det slut med minusrenter i Europa

Så skete det.

For første gang i 11 år har Den Europæiske Centralbank (ECB) hævet sin styringsrente. Det står klart efter torsdagens rentemøde i centralbankens Styrelsesråd, som fastsætter den pengepolitiske kurs i euroområdet.

Stik mod forventningen hæver ECB renten med 50 basispoint fra -0,50 pct. til 0 pct. Dermed er det slut med de negative renter, som ellers har været en realitet i Europa siden 2014.

Renteløftet er det største fra ECB i 22 år.

»ECB åbner nu ballet til en ny virkelighed, og der er efter dagens renteforhøjelse mere i vente. Efteråret kommer til at blive præget af nye renteforhøjelser fra ECB, og det er noget, som vi også kommer til at mærke i Danmark,« skriver Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Allerede til seneste rentemøde i juni signalerede ECB-chef Christine Lagarde, at man havde intentioner om at hæve renten til torsdagens møde. Så beslutningen kommer langt fra som en overraskelse for analytikerne, der i disse dage nærlæser centralbankernes signaler.

For ECB’s renteforhøjelse sker i en tid, hvor inflationen i eurozonen er banket i vejret. Priserne steg i juni 8,6 pct. sammenlignet med samme måned året forinden, og de stigende renter skal bidrage til at tvinge inflationen ned på »tæt på, men under 2 pct. på mellemlangt sigt«.

»Inflationen er på et så højt niveau, at det en betydelig udfordring for balancen i europæisk økonomi. Forhåbningen er, at med en højere rente vil ECB kunne tøjle de galoperende prisstigninger,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

Forud for ECB-mødet regnede mange økonomer med, at ECB ville løfte renten med 50 basispoint i stedet taget i betragtning, at inflationen i euroområdet er på det højeste niveau siden euroens fødsel i 1999. Men det var langt fra konsensus, at renteforhøjelsen ville blive så høj.

Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker i Danske Bank, understreger, at der bliver behov for flere renteforhøjelser, men at det ikke er indlysende, nøjagtigt hvor højt renten skal sættes op.

»Noget af inflationen kommer til at aftage, fordi energipriserne ikke bare bliver ved med at stige, og diverse forsyningsproblemer bliver forhåbentligt også mindre,« skriver hun.

Forventningen er, at Nationalbanken i Danmark vil gå i fodsporene på ECB og hæve renten. Renten i Nationalbanken er aktuelt -0,6 pct., hvorfor den skal et skridt mere op for at være ude af det negative territorium, skriver Lisette Rosenbeck Christensen.

»Særligt de korte boligrenter bevæger sig i takt med bevægelser hos ECB. Vi har allerede set de danske boligrenter løfte sig markant, og de tiltagende forventninger til ECB spiller unægtelig en rolle i det. Rentestigningen har vi set på både de variabelt forrentede lån og de fastforrentede lån,« skriver hun.

Ud over rentestigningen har analytikerne ventet spændt på mere nyt om ECB’s ”anti-fragmenteringsværktøj” med titlen Transmission Protection Instrument (TPI), som skal sikre, at de sydeuropæiske lande ikke bliver kastet ud i en statsgældskrise lignende den i 2010-2015.

Bekymringen er, at udstedelsen af nye statsobligationer vil ske til renter, som er langt højere end de hidtidige og gør det sværere for lande som Italien, Grækenland, Spanien og Portugal at servicere deres statsgæld.

Flere detaljer om værktøjet bliver ifølge ECB offentliggjort senere torsdag eftermiddag.

På den anden side af Atlanterhavet er USA’s centralbank (Fed) i gang med de mest aggressive renteforhøjelser i nyere tid for at få kontrol over inflationen, som var 9,1 pct. i juni målt på årsbasis. Allerede i marts hævede Fed sin rente, som siden er steget med i alt 150 basispoint.

Om en uge ventes centralbanken at hæve renten med 75 basispoint.

Forskellen på centralbankernes pengepolitiske stramninger har bidraget til, at den amerikanske dollar er blevet styrket markant over for euroen de seneste uger. For få uger siden opnåede dollaren for en stund paritet med den europæiske møntfod. Det vil sige, at valutaerne var lige meget værd for første gang i 20 år. Siden da er dollarkursen faldet til ca. 7,3 kr.