Økonomi

Analysehus: Den næste periode med negative renter vil vare til 2050

Så snart centralbankerne får has på inflationen, bliver det startskuddet til en ny periode med negative renter, som ifølge Oxford Economics kan vare helt til 2050.

Artiklens øverste billede
Så snart inflationen er knækket vil bla. aldring sende rente ned i negativt område igen, mener analysehus. Foto: Mads Frost

Mens inflationen stadig buldrer op og kun få dage efter, at negative renter stort set blev udryddet i Europa, peger analysehus nu på, at de snart vender tilbage igen.

Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes allerede næste år at sænke sine renter igen. Det kan ifølge analysehuset Oxford Economics blive startskuddet på en periode med lave og negative renter, som kan vare til mindst 2050.

»Så snart presset fra inflationen letter vender centralbankernes renter tilbage til de meget lave niveauer vi så i 2010’erne igen. Det vil især være udtalt i eurozonen,« skriver Daniel Harenberg, cheføkonom i Oxford Analytics.

Den seneste periode med negative renter i eurozonen varede fra 2014 til den 21. juli i år, hvor ECB hævede sin rente med 0,5 pct. point i sit første reelle forsøg på at kvæle inflationen.

Det sendte zonens mindsterente op på nul.

I Danmark finder man stadig en rente på -0,1 pct. Den bliver dog positiv kort efter det næste ECB-møde, hvis ikke før, vurderer bl.a. Danske Bank.

Lige nu stiger inflationen stadig – den seneste måling viser med 8,9 pct. det seneste år - og dermed også renter bestemt af centralbanken i dens forsøg på at dæmpe efterspørgsel i økonomien.

Om et år regner markedet dog med, at ECB’s rente topper ud på omtrent 1,5 pct.

Dernæst går det støt nedad igen i takt med, at inflationen falder tilbage mod bankens målsætning på 2 pct.

Det er her de langsigtede faktorer, som var med til at skabe den seneste periode med negative renter, ifølge Oxford Economics for alvor vil manifestere sig igen.

Og denne gang vil ECB kunne reagere på det ved at smide renten under nul igen.

»Centralbanker i udviklede lande vil opleve, at de nok må vende tilbage til rentesænkninger hurtigere end de regner med. Vores analyse viser, at det vil specielt være tilfældet I Europa,« skriver Daniel Harenberg.

Faktorerne tæller bl.a. en stagnerede produktivitet, stigende statsgæld, lavere fødselstal, migration og ikke mindst aldrende befolkninger i mange lande på en gang.

Særligt den sidste faktor vil ramme Europa specielt hårdt sammenlignet med mange andre områder, mener analysehuset.

I takt med at folk lever længere, så arbejder de længere og sparer derved mere op. Disse voksende beløb placeres i bl.a. obligationer og er med til at trykke renterne ned.

Et lavere fødselstal bevirker også, at der er færre unge, som gør det modsatte, nemlig bruger mere end de tjener - og som har brug for bl.a. boliglån, billån og forbrugslån.

Færre unge betyder også en mindre arbejdsstyrke og dermed mindre investeringer fra virksomhedernes side.

I sidste ende bliver udbuddet af kapital større, mens efterspørgslen efter kapital falder.

Tilsammen skubber disse ting ifølge analysehuset den såkaldte neutrale rente ned.

Det er renteniveauet, som skaber balance mellem udbud og efterspørgsel på kapitalmarkederne.

I eurozonen ligger den neutrale rente lige nu på omtrent -2 pct. efter inflation, ifølge Oxford Economics.

Det er omtrent det samme i Danmark, i følge beregninger foretaget af Nationalbanken.

Den stiger de kommende år til omtrent -0,5 pct., men her vil den ligge helt frem til 2050, viser analysehusets modeller.

»Aldring i Europas største økonomier sker meget hurtigere end gennemsnittet i verden. Området vil også fortsætte sin aldring indtil mindst 2050, og det vil holde den neutrale rente lav,« skriver Daniel Herenberg.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.