Økonomi

Energikrise og stagflation truer: Europæisk økonomi og aktier kan blive de helt store tabere i 2022

Krigen i Ukraine rammer europæisk økonomi og finansmarkeder hårdt i en tid, hvor verden i forvejen slås med afmatning og inflation.

Artiklens øverste billede
Krigen i Ukraine rammer europæisk økonomi og finansmarkeder i en tid, hvor verden i forvejen er på vej ind i en afmatning. Foto: Reuters/Alexander Ermochenko

Europa og europæiske aktier ser ud til at blive de store tabere fra energikrisen, inflationen og den globale afmatning, som er på vej.

Det vurderer flere storbanker, der anbefaler deres kunder at luge kraftigt ud i beholdningen af bl.a. europæiske industriselskaber.

»Der er ikke længere nogen, der tvivler på, at der kommer en vækstafmatning, og at det specielt vil være tilfældet i Europa,« siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.

Nordea har været såkaldt undervægtet europæiske aktier siden årets start, hvilket betyder, at banken anbefaler at eje færre af disse aktier end deres vægtning i de store indeks.

»Vi er på det seneste blevet endnu mere overbeviste om, at vi skal undervægte europæiske aktier i en verden med afmatning,« fortsætter Andreas Østerheden.

I år har det toneangivende europæiske indeks Stoxx600 tabt omtrent 12 pct., omtrent det samme som amerikanske S&P 500, men lidt mindre end tabet på omtrent 14 pct. i det globale MSCI World.

Udviklingen maskerer dog, at økonomierne i flere store europæiske lande allerede er hårdt ramt af energikrisen og af inflationsrater, der nu ligger højere end i USA.

Industriselskaber og banker, som der er langt flere af i de europæiske indeks, klarede det godt, da der var udsigt til vækst de kommende år.

I takt med at de økonomiske udsigter forværres og særligt den tyske industri plages af energikrisen, så er det ifølge bl.a. amerikanske Morgan Stanley og Citigroup på tide at skille sig af med disse aktier.

Tyske aktier i MSCI Germany ligger stadig omtrent 20 pct. under niveauet fra starten af året. Franske og danske aktier har stort set lukket hullet.

»Krisen kommer til at ramme verdens tre store regioner meget forskelligt. Europa er hårdest ramt med Tyskland som energikrisens epicenter,« skrev Jeppe Christiansen, adm. direktør i formueforvalteren Maj Invest, i en note forleden.

Jyske Bank sendte forleden en ny prognose på gaden forleden, der forudser en recession i eurozonen allerede fra oktober, mens der stadig er godt træk i den amerikanske økonomi.

Amerikanske Citigroup nedjusterede for nyligt sin økonomiske vækstprognose for hele eurozonen til -1 pct. næste år og til hhv. -2 pct. og -1 pct. for Tyskland og Italien.

Trækker energikrisen ud, kan Europa ifølge Moody’s Investor Services nemt havne i en årelang periode med stagflation, altså en lang periode lav eller ingen vækst og høj inflation.

Da man oplevede stagflation i 1970’erne gik det hårdt ud over indtjeninger og aktiekurser.

Citigroup mener, at europæiske virksomheder de kommende måneder må nedjustere deres indtjeninger for i år og næste år med omtrent hhv. 2 pct. og 10 pct.

Lige nu regner markedet ifølge banken med en indtjeningsvækst på 9 pct. i år og 7 pct. næste år. Får den ret, skal Stoxx600 ned med omtrent 10 pct. fra de nuværende niveauer, mener den.

De seneste uger har man ifølge Nordea og Morgan Stanley allerede set flere nedjusteringer end opjusteringer fra de analytikere, som dækker større europæiske selskaber.

En dybere krise i Europa, som f.eks. vil opstå, hvis Rusland slukker helt for tilførslen af naturgas, vil i følge Morgan Stanley sende MSCI Europa ned med omtrent 20 pct.

Så vil finanspolitiske hjælpepakker i følge banken skabe en ny bund i markedet hen mod slutningen af 2022.

»Markedet har slet ikke indregnet alle de dårlige nyheder, som kan være på vej i år omkring Europa,« siger Graham Secker, strateg hos Morgan Stanley

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.