Nu slår dieselkrisen for alvor igennem

Bedst som danskerne er begyndt at vænne sig til lidt lavere priser på motorbrændstoffer, ser udviklingen ud til at vende.

Ikke alene er råoliepriserne stigende. Det samme er den amerikanske dollar, der er afregningsvaluta i den internationale olieindustri.

Udviklingen rammer især prisen på autodiesel, som i dag koster 60 øre mere pr. liter end benzin. Det beskedne prisspænd dækker imidlertid over, at autodiesel reelt er markant dyrere end benzin. Spændet er vokset kraftigt siden Ruslands invasion af Ukraine.

Udgangspunktet for olieselskabernes prisberegninger er en benzinpris på 8,44 kr. pr. liter og 10,18 kr. for autodiesel.

Listeprisen på de to olieprodukter er henholdsvis 16,39 kr. for benzin og 16,79 kr. for autodiesel, men hvis energiafgiften på autodiesel var den samme som for benzin, ville listeprisen være 18,64 kr. eller 14 pct. mere end listeprisen på en liter benzin.

Dette er også virkeligheden i de lande, hvor der ikke eksisterer en afgiftsmæssige favorisering af autodiesel. Det gælder bl.a. Belgien og Storbritannien.

Anderledes i Danmark, hvor energiafgiften er 4,28 kr. på en liter benzin og 2,80 kr. på en liter autodiesel.

Dieselkrisen Produktionsnedskæring Olieembargo

Dieselkrisen

Faktisk er Europa og især Nordvesteuropa ramt af en regulær dieselkrise.

Lagrene af autodiesel, marinediesel, fyringsgasolie, jetbrændstof og andre såkaldte mellemdestillater er så beskedne, at de ifølge rådgivningskoncernen Wood Mackenzie til november ventes at være nede på det laveste niveau siden begyndelsen af 2011.

Eftersom dieselprodukter er essentielle for alle grene af transportsektoren og forsyningskæderne – regionale som globale – er der tale om en alvorlig situation.

Olieraffinaderierne i Europa kan ikke dække efterspørgslen, og i takt med at importen af olieprodukter fra Rusland fases ud som led i sanktionerne, vil Europa blive stedse mere afhængig af dieselimport fra andre dele af verden.

Traditionelt er eftersommeren, når høsten er overstået, det tidspunkt på året, hvor lagrene bygges op forud for den tilstundende vinter. I flere lande er situationen imidlertid den, at efterspørgslen overstiger udbuddet, hvilket er den centrale forklaring på, at diesel – ekskl. skatter og afgifter – er markant dyrere end benzin.

Dieselkrisen bliver ikke mindre af den lave vandstand i Rhinen, der betyder en kraftig reduktion i mængden af brændstoffer, som pramme og tankskibe kan fragte ind i hjertet af Vesteuropa.

I disse dage er fem tankskibe med til sammen 3 mio. tønder mellemdestillater på vej fra Asien mod Europa, viser data fra Vortexa, der systematisk overvåger den globale søtransport af energi.

Laster med brændstoffer fra Asien er omkring en måned om at nå frem til Europa, hvorfor de tager tid, før ubalancen i det europæiske marked kan blive genoprettet.

Udfordringerne bliver ikke mindre, konstaterer Det Internationale Energi Agentur (IEA) i sin månedsrapport for august, da man i bl.a. kraftværksindustrien skifter til kul eller fyringsgasolie for at frigøre naturgas til lageropbygningen forud for fyringssæsonen.

»I flere regioner, der oplever langvarige hedebølger, bekræfter de seneste data øget brug af olie i elproduktionen, såvel i Europa og Mellemøsten som i hele Asien. Brændstofomlægning fra naturgas til olie finder også sted i dele af den europæiske industri, herunder raffinaderiindustrien,« konstaterer IEA.

Produktionsnedskæring

Den økonomiske krig mod Rusland er ikke den eneste årsag til, at råoliepriserne atter er stigende.

En mindst lige så vigtig forklaring er Saudi-Arabiens magtfulde energiminister prins Abdulaziz bin Salman al Saud, der ikke vil acceptere »yoyo-bevægelserne« i oliemarkedet.

»Hvis en reduktion i olieproduktionen er nødvendig for at bringe yoyo-bevægelserne til ophør, er det en mulighed, som vi må overveje. Papiroliemarkedet befinder sig i en ond spiral med meget tynd likviditet og ekstrem volatilitet, hvilket skaber en afkobling mellem det fysiske marked og papirmarkedet,« siger prins Abdulaziz til International Oil Daily.

Papirmarkedet er olieindustriens betegnelse for den del af oliehandlen, der til forskel fra det fysiske oliemarked er fokuseret på finansiel spekulation.

Inden for kort tid er prisen på råolie fra Nordsøen faldet fra 120 til 100 dollars pr. tønde, hvilket resulterer i et anseligt indtægtstab for de olieeksporterende lande og da i særdeleshed for den største eksportør Saudi-Arabien.

»Den onde spiral forstærkes af en konstant strøm af ubekræftede forlydender om faldende efterspørgsel, nye sanktioner samt falske nyheder om store mængder olie, der skulle være på vej på markedet,« konstaterer den saudiarabiske energiminister.

Olieprisdannelsen påvirkes ikke kun af den fysiske handel med olie, men også den risikoafdækning som olieproducenter, olieraffinaderier, luftfartsselskaber, rederier og andre foretager – især i perioder med stor volatilitet.

»Energipolitik er nødt til at være langsigtet. Dels for at bevare stabiliteten i markedet, dels på grund af de meget store investeringer, der er involveret. Den ledige produktionskapacitet er globalt på et lavt niveau, og netop derfor skal vi undgå episoder, der kan så tvivl om forsyningssikkerheden – ikke mindst i lyset af de geopolitiske spændinger,« understreger prins Abdulaziz.

Olieembargo

En afgørende faktor i olieprisudviklingen er den gradvise stramning af olieembargoen mod Rusland.

»I det halve år, der er gået siden angrebet på Ukraine, har den russiske olieindustri vist sig mere modstandsdygtig over for sanktionerne end ventet, men denne udvikling varer næppe ved. Det økonomiske tilbageslag i Rusland, reduceret aktivitet i raffinaderisektoren og faldende olieeksport betyder, at situationens alvor vil ramme Rusland, når sommeren efter forbi,« mener Daria Melnik, senioranalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy.

I sin seneste analyse vurderer Rystad Energy, at Ruslands råolieproduktion i år vil ligge på 9,6 mio. tdr. i døgnet – fjernt fra de 11,5 mio. tdr. i døgnet, der var normen før coronakrisen.

Den russiske olieeksport til Europa har over sommeren været vigende, og det samme er tilfældet i Asien i takt med, at de russiske olieselskaber ikke længere giver så store rabatter som i foråret.

Daria Melnik erkender, at det er blevet sværere at vurdere udviklingen i Rusland, siden handlen med russisk råolie og olieprodukter »forsvandt fra radaren« i forbindelse med invasionen.

Derfor rapporterer nogle analytikere om, at Rusland fortsat yder rabatter på 30-40 dollars pr. tønde i forhold til prisen på råolie fra Nordsøen, mens andre taler om en rabattering på 15 dollars.

Rystad Energy forventer, at EU’s olieimport fra Rusland til december vil være nede på 600.000 tdr. i døgnet mod næsten 3,0 mio. tdr. i døgnet før invasionen.

Omkring 75 pct. af den hidtidige eksport til EU ventes russerne at være i stand til at afsætte andre steder i verden, fordi EU-sanktionerne mod at forsikre russiske tankskibe samt laster af russisk olie endnu ikke er trådt i kraft.