Økonomer advarer: Hyppige hjælpepakker risikerer at skabe en gentagelse af 1970’ernes katastrofale inflation
En hidsig bølge af hjælpepakker, der skal skærme danskerne mod inflationen, risikerer at skabe mere inflation, advarer flere økonomer.
Regeringen vil afsætte mindst 2 mia. kr. til at afbøde effekterne fra inflationen i den kommende finanslov. Udspillet kommer i halen på fire andre lignende tiltag vedtaget i år.
Fortsætter stimen af tiltag, risikerer vi ifølge en række økonomer at havne i noget, der ligner 1970’ernes spiral af stigende priser og stigende lønninger.
»Det er ikke noget problem at give en enkelt varmecheck, men bliver det tilbagevendende, så risikerer vi, at kan komme tilbage til 1970’erne,« siger Michael Svarer, tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet.
»Hvis politikken hele tiden understøtter økonomien, så kan det skabe inflation. Så sætter det sig i folks forventninger, og så risikerer vi, at det sætter sig i højere lønkrav,« fortsætter han.
Regeringen er under et massivt pres for at modvirke effekterne af prisstigninger på især energi, som truer med at rive tæppet væk under mange husholdningsbudgetter og skubbe økonomien ud i en ny nedtur.
Samtidig indfører lande som Finland, Tyskland og Sverige lige nu en række lignende tiltag, der skal skærme deres borgeres privatøkonomi.
Prisstigningerne er så store og er kommet så hurtigt, at mange er blevet fanget på det forkerte ben.
Fortsætter gas- og elpriserne det næste år på niveau med gennemsnittet i august, så kan en almindelig familie med gasfyr ifølge beregninger fra Nykredit, se frem til en gasregning, der er 33.500 kr. højere end i 2021, og en elregning der er 12.700 kr. højere.
Læg dertil store stigninger i priserne på mange fødevarer, materialer og benzin det seneste år.
Prisen på f.eks. brød er steget med 13,8 pct., fersk fisk med 24,8 pct., mælk med 26,9 pct., smør med 50,7 pct. og pasta med 27,7 pct., ifølge beregninger fra Danske A-kasser.
I dag skal en gennemsnitlig familie, med to børn og et parcelhus, ifølge Nordea betale mindst 30.000 kr. mere for at have det samme forbrug som for et år siden.
»Selvom inflationshjælpen unægtelig vil falde på tørt sted for mange danskere, så kan den vise sig at blive et meget lille plaster på såret,« siger Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit.
Et flertal i Folketinget indgik tidligere på året to aftaler om varmechecks til husstande med lav indkomst.
I juni lavede regeringen en bred aftale om bl.a. at udbetale en ældrecheck, og for nylig indførte man et loft over huslejestigninger.
Disse tiltag løber ifølge Finansministeriet op i 5,3 mia. kr. frem mod 2023, hvilket i følge beregninger fra bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ikke løfter inflationen herhjemme nævneværdigt.
Flere andre partier har dog ytret ønsker om bl.a. også at sænke energiafgifter, løfte befordringsfradrag og forøge de offentlige ydelser. Inflation og tab af købekraft ventes at blive et centralt tema i den kommende valgkamp.
Bliver disse ønsker til virkelighed tager vi ifølge Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet et skridt nærmere 1970’ernes spiral af hjælpepakker og vedvarende inflation.
»For hver gang man gør det her, så kommer man tættere på de dynamikker, man havde i 70’erne,« siger Søren Hove Ravn.
»Hvis man laver tiltag gang på gang, så det ikke længere er engangsbegivenheder, så kan det blive sværere at holde inflationen under kontrol,« fortsætter han.
Talrige tiltag møntet på at neutralisere slaget fra inflationen kørte fra den første oliekrises udbrud i 1973, og frem til Poul Schlüters firkløverregering i 1982 næsten dansk økonomi i sænk.
Man stræbte bl.a. via dyrtidsreguleringen at lade både løn og offentlige ydelser stige med inflationen.
Det pressede virksomhedernes omkostninger op, og de hævede priserne - men det betød blot, at lønningerne steg endnu mere.
Flere devalueringer af kronen forsøgte at råde bod på den tabte konkurrenceevne over for udlandet, men det skabte blot mere inflationspres.
I begyndelsen af 1980’erne lå inflationen i snit stadig over 10 pct., mens renten på stats- og kreditobligationer var over 20 pct. Underskuddet på betalingsbalancen var ikke under 2 pct. af bruttonationalproduktet om året fra 1975 til 1985.
I dag er dyrtidsreguleringen afskaffet. Lønstigninger på omtrent 3,4 pct. om året i de private erhverv vidner ifølge økonomer endnu ikke om, at der er gang i en lønspiral.
Finansminister Nicolai Wammen påpeger også, at hans finanslovsudspil som helhed trækker flere penge ud af økonomien, end den smider ind i 2023.
Han anerkender dog, at inflationen måske bliver værre end mange venter i dag. Derfor åbnede han på sit pressemøde op for, at der kan blive brug for flere end de 2 mia. kr., man har afsat i udspillet.
»Hele den her finanslov har som udgangspunkt, at vi ikke skal puste til inflationen samtidig med, at vi skal få danskerne bedst igennem situationen. Det her er på ingen måde en gavebod,« siger Nicolai Wammen.
»Der er ikke nogen af de tiltag, vi har lavet, der har kunne løfte alle byrderne af alle skuldrene. Det har vi heller ikke givet indtryk af, tværtimod. Det vi kan give, er en håndsrækning i en svær tid,« fortsætter han.
