Kraftig prisstigning på naturgas efter lukningen af Nord Stream

Prisen på naturgas er steget ganske kraftigt mandag, men markedet har været præget af stor volatilitet.

Mandag eftermiddag er engrosprisen i Europa 251,25 euro pr. megawatt-time (MWh), hvilket er en stigning på 17 pct. i forhold til fredag. Tidligere mandag blev naturgassen handlet til 284,45 euro eller eller 33 pct. mere end i fredags.

Udvikling vil uvægerligt trække priserne på elektricitet med op.

Fredag lukkede engrosprisen i Europa i 214,67 euro - 33 pct. lavere end rekordnoteringen på 321,42 euro pr. MWh den 25. august.

Lørdag skulle naturgassen fra Rusland være begyndt at strømme igen gennem Nord Stream-rørledningen efter tre døgns uvarslet vedligeholdelsessarbejde, men kort før genåbningen meddelte det statskontrollerede russiske eksportmonopol Gazprom, at der var konstatereret »lækager«, og at rørledningen derfor ville forblive lukket.

Denne situation er mandag blevet skærpet, da præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Petrov, har ladet forstå, at gasforsyningerne via Nord Stream ikke vil blive genoptaget »fuldt og helt, før Vesten kollektivt har ophævet sanktionerne mod Rusland«, der er blevet indført som reaktion på invasionen af Ukraine.

Før den seneste nedlukning var kapacitetsudnyttelsen i Nord Stream nede på 20 pct. Det står derfor ikke klart, hvad talsmanden mener med »fuldt og helt«.

»Problemerne med at pumpe naturgas gennem Nord Stream er opstået som følge af de sanktioner, som vestlige lande har indført mod vores land og virksomheder. Der er ingen andre grunde, der kan have forårsaget dette pumpeproblem,« siger Dmitrij Petrov til nyhedsbureauet Interfax.

Gazprom har flere gange erklæret, at problemerne er koncentreret om de turbiner, der sørger for kompressionen i den mere end 1.200 km lange rørledning. Turbinerne er fremstillet af tyske Siemens Energy, og vedligeholdes af koncernens datterselskab i Canada.

Ifølge det russiske eksportmonopol giver dette »betydelige udfordringer« i forhold til sanktionerne. En påstand, der afvises såvel af Siemens Energy som regeringerne i de involverede lande.

Udviklingen sætter EU-landene i en så alvorlig klemme, at det allerede i denne uge kan vise sig nødvendigt at afskære naturgasleverancerne til såkaldt »ikke-essentielle industrier«.

I Tyskland har forbundsregeringen i Berlin ladet forstå, at det ikke længere anses for muligt at indfri ambitionen om, at landets naturgaslagre skal være 95 pct. fyldt senest den 1. november.

En rationering af naturgas kan komme på tale, og her vil privare husholdninger samt små- og mellemstore virksomheder blive skånet, forudsat deres gasforbrug ikke overstiger 500 kWh i timen eller 1.500 MWh om året. Herudover vil skoler, universiteter, daginstitutioner, sociale institutioner, brand- og politistationer, fængsler og forsvaret blive friholdt.

EU’s energiministre mødes på fredag, og her vil en række tiltag blve drøftet, der skal tvinge priserne på især naturgas og elektricitet ned i et niveau, der er til at betale for de fleste husholdninger.

De nuværende priser er så høje, at millioner af familier vil skulle bruge mindst en fjerdedel af den disponible indkomst på energi, hvilket er definitionen på energifattigdom.

Et af de tiltag, der vil blive drøftet, er et stop for handlen med derivater knyttet til naturgas og elektricitet.

Disse kontrakter repræsenterer den mest spekulative del af energimarkedet, og kan i perioder med uro have stor negativ effekt på prisdannelsen.

Ikke kun naturgas og elektricitet har været i fokus mandag.

Det samme har olien på grund af ministermødet i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og samarbejdsparterne i organisationen Opec+.

Noget overraskende er ministermødet mundet ud i en beslutning om at sænke olieproduktionen i oktober med 100.000 tdr. i døgnet, hvilket på papiret betyder en tilbagevenden til samme produktion i august.

Oliepolitisk er der tale om ganske bastant undsigelse af G7-landene med USA i spidsen, der har opfordret landene i Opec+ til at øge olieproduktionen for herigennem at bidrage til at mindske energiprischokket for især hundreder af millioner lavindkomstfamilier verden over.

Spørgsmålet er, hvor megen effekt beslutningen vil få.

I august steg olieproduktionen i Opec med 690.000 tdr. i døgnet - primært på grund af stigende produktion i Libyen. De tre Opec-lande Libyen, Venezuela og Iran er ikke omfattet af produktionsaftalen i Opec+. Førstnævnte på grund af vedvarende politisk uro i landet. De to sidstnævnte på grund af internationale sanktioner.

Formelt er mødet en lille sejr for Saudi-Arabien, hvis energiminister prins Abdulaziz bin Salman al-Saud i den forgangne uge meddelte, at han ikke vil udelukke produktionsnedskæringer for at forhindre råolieprisen i at falde under 100 dollars pr. tønde. Flere Opec-lande har efterfølgende tilkendegivet interesse for det saudiarabiske forslag, da de alligevel ikke kan producere mere olie, end de allerede gør.

Mandag blev råolie fra Nordsøen til levering i november handlet til 96,65 dollars pr. tønde. En beskeden stigning i forhold til fredag.

Modsat Saudi-Arabien har Rusland signaleret, at olieproduktionen i Opec+ som minimum skal forblive uændret.

EU-landene, der har vedtaget en embargo mod russisk olie fra årsskiftet, importerer fortsat omkring 1 mio. tdr. russisk olie dagligt, men den økonomiske krig mod Vesten, udløst af Ruslands invasion af Ukraine, tvinger Kreml til at finde nye aftagere af russisk råolie og olieprodukter, hvilket er kompliceret.

Ikke alene har russiske olieselskaber måttet acceptere at skulle give rabatter på op imod 40 dollars pr. tønde, men har også markant øgede omkostninger, fordi en del olie må omlastes i rum sø for at omgå sanktionerne.

På det seneste har de russiske olieselskaber dog fået så meget greb om situationen, at rabatterne er reduceret til 20 dollars pr. tønde. Dette kan dog hurtig ændre sig, hvis Opec+ sænker produktionen og presser oliepriserne i vejret.

Udviklingen tegner fortsat meget alvorlig for Rusland, når EU og Storbritannien inden længe effektuerer det forbud mod at forsikre russiske tankskibe og laster af russisk olie, der allerede er vedtaget.