Nordea: Boligmarkedet i hele Norden står foran nedtur

Boligmarkederne i både Danmark, Norge, Sverige og Finland står over for gedigne lussinger det kommende år.

Det fremgår af Nordeas nye prognose.

»Svenskerne var klart de meste pessimistiske, da vi skulle lave prognosen, og jeg var nummer to. Men vi regner med, at boligmarkederne i alle de skandinaviske lande kommer under pres,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

I alle de større nordiske lande har der været godt gang i boligmarkederne de seneste år. Men nu lader festen til at være forbi, mener Skandinaviens største bank.

En kombination af høj inflation og gedigne rentestigninger – der udhuler boligkøbernes budgetter – og sivende arbejdsmarkeder, vil få priserne til at falde på tværs af landegrænser, mener banken.

Værst ser det ud i Sverige, hvor boligpriserne har været mest højtflyvende med stigninger på næsten 30 pct. fra starten af 2020 til starten af i år. Imens vil landets centralbankrente stige fra nuværende 0,75 pct. til 2,5 pct. inden for kun et år.

Økonomernes prognose minder om krisen på landets boligmarked i 1990, som også blev udløst af kraftige rentestigninger. Dengang faldt priserne 21 pct. fra top til bund og var først tilbage til udgangspunktet efter syv år.

Nordea spår denne gang om prisfald på omtrent 15 pct. fra top til bund, og at priserne stort set ikke vil stige de efterfølgende år.

»Men betingelserne kan ændre sig hurtigt. I et scenario med højere renter end ventet eller et svagere arbejdsmarked kan det sagtens blive værre,« skriver Gustav Helgesson, økonom i Nordea, i prognosen.

Herhjemme steg huspriserne med 11 pct. sidste år, og de havde et stærkt første kvartal i år. Men udviklingen i huspriserne vender ifølge Nordea rundt i indeværende kvartal og starter en lang periode med glidetur indtil udgangen af næste år.

I alt vil huspriserne falde med 7,5 pct., mens lejlighedspriserne falder omtrent 10 pct., mener banken.

Nationalbankens toneangivende rente vil ifølge Nordea stige fra -0,1 pct. i skrivende stund til 2,15 pct. i midten af næste år. Inflationen vil udgøre 7,5 pct. i snit i år og 4,5 pct. næste år.

I Norge spår bankens økonomer om de højeste renter, 3,25 pct., men til gengæld den stærkeste økonomi grundet stor eksport af energi.

Ikke desto mindre vurderer man, at boligprisfaldet bliver på mellem 5 pct. og 10 pct. frem mod slutningen af 2023.

I Finland ender renten på 2,25 pct., og boligpriserne vil være »under pres« fra nu af og et godt stykke af næste år.

Når alt dette er sagt, så ser de Nordiske økonomier ud til at klare energikrisen bedre end mange andre i Europa.

De tyske og italienske økonomier ventes f.eks. ikke at vokse overhovedet i 2023 og 2024 lagt sammen.

Til sammenligning ventes den danske og norske økonomi at vokse med sammenlagt 2,3 pct. point og den finske med 1,5 pct. point. Sverige bliver hårdest ramt pga. af landets mange energitunge industrivirksomheder. Landets økonomi ventes sammenlagt at vokse 0,5 pct. point.

»Vi vil se faldende boligpriser og stigende ledighed i norden, men sammenlignet med resten af Europa ser det egentlig meget begrænset ud. Vi kom bedst ud af pandemien, og vi kan også regne med at komme bedst igennem energikrisen,« siger Jan Størup Nielsen.