Økonomi

Dansk økonomi i rentechok: »Vi har slet ikke set de fulde konsekvenser endnu«

De stigende renter og priser risikerer at ramme boligmarked og privatforbrug som en hammer, når husholdningerne for alvor mærker dem, vurderer banker.

Artiklens øverste billede
Boligmarked og privatforbrug er på vej mod opbremsning, men effekten kommer kun gradvist.

Selvom de stigende energipriser og de højere renter allerede mærkes ude i de danske hjem, så har vi ikke set deres fulde gennemslag i økonomien endnu.

Derved risikerer økonomien at opleve en brat opbremsning, når virkeligheden går op for husholdningerne, vurderer flere banker.

»Vi har slet ikke set de fulde konsekvenser endnu. Det kommer først i de kommende måneder. Så er der en risiko for at økonomien rammer muren,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Inflationen er steget voldsomt siden Rusland invaderede Ukraine i februar. Renterne brager derfor i disse dage også i vejret ledt af markedets forventninger til aggressive løft fra centralbanker i både USA og Europa.

Renten på boligobligationer med løbetider under fem år, er steget omtrent 0,5 procentpoint siden Jyske Banks forrige renteprognose, der kun er få uger gammel. Derfor sendte banken en ny prognose på gaden tirsdag.

Her forventer man, at renten på det tre-årige realkreditlån vil stige fra omtrent 2,85 pct. i dag til 2,95 pct. i starten af næste år og blive hængende deromkring i et godt stykke tid. På samme måde ventes renten på de fem-årige boliglån også at stige de kommende måneder.

De lange boligrenter er gået fra 0,5 pct. fra halvandet år siden - og fra 1,5 pct. ved årets begyndelse – til nu omtrent 5 pct.

De kan ifølge både Nordea, Handelsbanken og Jyske Bank også få et skub opad de kommende måneder.

Lægger man et reallønsfald på omtrent 4 pct. på kun et år oveni, så er der ifølge de tre banker risiko for en særdeles stærk opbremsning flere steder i økonomien.

Detailsalget er bremset op målt i mængder, men ikke i værdi. Det forventer bankerne dog snart vil ske.

Bankerne venter også en stor korrektion på boligmarkedet.

Huspriserne står ifølge Handelsbankens spritnye prognose overfor et fald på mellem 15 pct. og 20 pct. fra toppen denne sommer til udgangen af 2024.

Bankens forrige prognose indregnede et prisfald på mellem 10 pct. og 15 pct.

I 2023 venter banken prisfald på mere end 10 pct. i gennemsnit for året i forhold til året før. Det vil bringe priserne ned på samme niveau som før pandemien brød ud i foråret 2020.

Det bliver især slemt i København, hvor banken forventer »langt mere markante og længerevarende prisfald.«

»Hastigt stigende renter, højere inflation, svagere global vækst og en eskalerende energikrise indikerer en mere alvorlig recession, end tidligere antaget,« skriver Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

Det københavnske lejlighedsmarked er dykket omtrent 5 pct. hen over sommeren. Men de fleste steder i landet ligger priserne dog stadig i ro eller stiger endda endnu.

Det skyldes ifølge Nordea, at det ofte tager år før stigende renteomkostninger arbejder sig ind i husholdningernes boligbudgetter og i andre dele af privatøkonomien.

Ifølge en ny analyse fra Den Europæiske Centralbank producerer en stigning i realkreditrenten på 1 procentpoint som regel et fald i huspriserne på 5 pct. og et fald i boliginvesteringerne på 8 pct.

Kommer man fra et meget lavt renteniveau som nu, lyder gennemslaget på hhv. 9 pct. og 15 pct.

Men det er en effekt man normalt først ser efter to år. Efter et år, viser bankens beregninger stort set ingen effekt.

Rentetilpasningslån udgjorde i juni omtrent 51 pct. af udlånet, mens lån med fast rente stod for omtrent 49 pct., ifølge Nationalbanken.

Denne gang kan gennemslaget ifølge Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank måske komme hurtigere, fordi husholdningerne i forvejen er ramt på købekraften.

Banken er på trapperne med en ny prognose som vil vise nedjusteringer af både vækst og boligpriser.

»Vi er en millimeter fra en konjunkturnedgang. En ting er renteforhøjelserne, som vil virke gradvist, men det kæmpe fald i købekraften er helt uhørt og vil slå igennem ret hurtigt,« siger Niels Rønholt

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.