Vismændene advarer mod galopperende inflationshjælp og spår om de højeste lønstigninger siden 1988 næste år
Inflationen presser dansk økonomi. Derfor er det ifølge De Økonomiske Vismænd vigtigt, at man ikke går amok i inflationshjælp under valgkampen.
De Økonomiske Vismænd ser i deres nye prognose også høj inflation til næste år, hvilket vil føre til de højeste lønstigninger siden 1980’erne.
Derfor advarer de politikerne mod at overdrive inflationshjælpen til husholdninger og virksomheder og kritiserer bl.a. aftalen om loft over huslejestigninger.
»En del af bagtæppet bag prisstigningerne er, at der er for meget efterspørgsel. Hvis det her ender i, at man får skabt en masse ekstra efterspørgsel i efterdønningerne af et valg, så er det ikke gavnligt,« siger overvismand, Carl-Johan Dalgaard på sit pressemøde.
Den første uge af valgkampen har bl.a. budt på udspil fra Venstre om at sænke afgiften på naturgas, et oplæg fra Dansk Folkeparti om at yde uspecificeret inflationshjælp for 10 mia. kr. og et forslag fra Socialdemokratiet om at sænke skatten på arbejde for omkring 4 mia. kr.
De ligger ovenpå en række tiltag vedtaget siden foråret for at skærme husholdninger og små virksomheder mod de stigende priser, og som kommer til at koste omtrent 10 mia. kr.
Tiltagene inkluderer bl.a. højere børnecheck, flere varmechecks, et loft over huslejestigninger, en låneordning for høje energiregninger og en midlertidig sænkning af elafgiften.
Mens vismændene kritiserer huslejeloftet, fordi det kan forvride markedet for udlejningslejligheder, er man mere positiv overfor låneordningen, fordi den stadig giver folk incitament til at spare på energien.
De bifalder at sænke elafgiften på den lange bane, fordi det kan øge efterspørgslen efter grøn strøm, men advarer om, at tiltaget også kan puste elpriserne op her og nu.
Det er ifølge vismændene ikke en nem opgave for politikerne at mindske slaget fra inflationen »uden uforvarende at skabe nye problemer for dansk økonomi.«
Indtil videre er valgkampen herhjemme ikke gået amok i hjælpepakker, mener vismændene.
Selvom det måske er gået lidt hurtigt med de nuværende tiltag, er der ifølge vismændene ikke sket stor skade på økonomien endnu - med mindre man altså går amok under resten af valgkampen.
»Indtil videre er det gået meget godt. Specielt hvis man sammenligner med verden omkring os, så er de danske beslutningstagere blandt klassens dukse,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Eventuelle fremtidige tiltag bør udformes efter tre principper, vurderer vismændene.
De skal ikke øge inflationspresset og forventningen om den fremtidige inflation. Og så skal man ikke snige langsigtede tiltag ind, der ændrer strukturerne i dansk økonomi som eksempelvis en kortsigtet inflationspakke.
Udtalelserne skal ses i lyset af vismændenes nye prognose for dansk økonomi, der med et fald i bruttonationalproduktet (bnp) på 0,2 pct. kun forudser en mild tilbagegang. Tilbageslaget er således mindre end prognoserne fra Danske Bank, Jyske Bank og Handelsbanken og tæt på skønnet fra Nationalbanken.
Tilbagegangen vil ifølge vismændene betyde et fald i beskæftigelsen på omtrent 100.000 personer de kommende år. Men det vil kun bringe niveauet tilbage til lige under den naturlige beskæftigelsesgrad.
Beskæftigelsen er steget med mere end 150.000 personer siden udgangen af 2019.
»Vurderingen af såvel timingen som størrelsen af tilbageslaget er forbundet med betydelig usikkerhed. Erfaringerne fra finanskrisen viser, at tilbageslag kan ske endog meget brat, når pessimisme og usikkerhed først får tag i husholdninger og virksomheder, især når uroen breder sig til de finansielle markeder,« skriver de.
Kun når det kommer til inflationsskønnet i år og næste år skiller vismændene sig ud til den negative side.
Man forudser således en inflation på 8,1 pct. i gennemsnit i år – mod omtrent 7,5 pct. i de tre banker. I 2023 forventer vismændene, at inflationen ikke falder længere ned end til 5,1 pct. Det er et højere skøn end hos alle de andre prognosemagere.
Selvom inflationen herhjemme »i høj grad kan tilskrives eksterne faktorer«, så ventes lønstigningerne herhjemme at holde presset på priserne oppe til næste år. Således ventes lønstigningerne at tiltage fra ca. 3,75 pct. i år til godt 5 pct. næste år, ifølge vismændene.
Det vil være de højeste lønstigninger siden 1988. Det kan dog blive til mere, vurderer vismændene.
»Der er en risiko for, at reallønstabet fører til endnu højere lønkrav end forudsat i prognosen. Såfremt presset på arbejdsmarkedet samtidig består i en længere periode end ventet, kan højere lønkrav udmønte sig i mere markante lønstigninger næste år,« skriver vismændene.
